Værd at lægge Mærke til.
Præsident Carnot har ved den franske Gesandt i Holland ladet overrække en Guldmedalje til Frk. Katharina van Rantvyk, som Tak for det store Mod hun udviste ved et Skibbrud paa Schweningens Kyst, hvorved hun reddede to Franskmænd.
I Hyde Park ved London afholdtes den 14. Juni et stort Møde af de kvindelige Arbejderforeninger til Fordel for Londons Vaskerkoner. Formaalet var at arbejde hen til at skaffe disse sundere Vaskerianstalter, større Løn og kortere Arbejdstid.
En amerikansk Skuespillerinde, Miss Zoe Gayton, indgik et Væddemaal paa 2.500 Dollars, at hun kunde gaa fra San Franzisko til New York. Den 6. November begyndte hun sin Fodvandring og forlod San Franzisko, de sidste Dage i Marts naaede hun Bestemmelsesstedet. Imidlertid forhøjedes Væddemaalet til 12,000 Dollars, som hun vandt.