« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i de kommunale Raad
(Redaktionen modtager gærne Bidrag til denne Rubrik.
Fra Københavns Borgerrepræsentation.
Vi lovede i sidste Nummer af „Kvinden og Samfundet” at komme tilbage til Forhandlingen i Borgerrepræsentationen den 3. November, om hvorledes Loven om Understøttelse til Børn af Enker skal gennemføres i Praksis; vi fremdrager derfor her, hvad der af selve Forhandlingen kan tænkes at have Interesse for „Kvinden og Samfundet”s Læsere. Først vil vi dog omtale en Skrivelse, som Udvalget havde modtaget fra „Socialdemokratisk Kvindeforening”, idet vi ordret gengiver dens Indhold:
„I Anledning af den hensynsløse Maade, som Distriktsforstanderne ofte optræder paa overfor de Kvinder, der søger Barselhjælp i Henhold til Fabrikloven, retter „Socialdemokratisk Kvindeforening!” en Opfordring til det Udvalg, som af Borgerrepræsentationen er nedsat til Planlæggelsen af Udbetalingen af Understøttelse til Enkers Børn i Henhold til Enkeloven, om at søge at finde og fremkomme med Forslag om en ny Form for Udbetaling af den nævnte Barselhjælp, der formentlig bør tildeles og udbetales gennem de samme Myndigheder, som udbetaler Understøttelse til Enkers Børn.”
Denne Skrivelse hørte, som Formanden ogsaa bemærkede, egentlig ikke ind under Dagsordenen, men naar vi alligevel beskæftiger os nærmere med den, er det fordi, at Dansk Kvindesamfund som bekendt har sin store Del i, at der i Fabrikloven blev tilkendt Barselkvinden Ret til at søge Erstatning for det Pengetab, den i Fabrikloven paabudte Barselhvile foraarsager dem. Det kan ikke være Dansk Kvindesamfund ligegyldigt, om denne Barselhjælp ydes vedkommende Kvinder paa en Maade, som ydmyger og krænker dem. Som vore Medlemmer vil kunne læse sig til i „Dansk Kvindesamfund”s Historie gennem 40 Aar, Side 280, indgav Dansk Kvindesamfund i Januar 1910 i Anledning af Fabriklovens Revision Andragende om, at denne Barselhjælp, som jo ikke skulde have Fattighjælps Virkninger, heller ikke maatte blive udbetalt gennem Fattigvæsenet. Denne Anmodning blev for saa vidt imødekommet, som der i Lovens § 29 kom til at staa: „Denne Understøttelse kan i København udbetales efter Kommunalbestyrelsens Kontrol gennem en Sygekasse eller en velgørende Forening og skal udenfor København udbetales gennem Hjælpekassen. Men som det fremgaar af „Socialdemokratisk Kvindeforening”s Skrivelse har Kommunalbestyrelsen i København i Henhold til det lemfældige „kan” i § 29 ladet Barselunderstøttelsen udbetale af Distriktsforstanderne, som - vi behøver naturligvis ikke at tilføje det - altid er Mænd, og i en overskuelig Fremtid rimeligvis vil vedblive at være Mænd. Vi vilde derfor finde det paa sin Plads, om den stedlige Kreds af Dansk Kvindesamfund gav „Socialdemokratisk Kvindeforening”s Andragende om en ny Form for Barselhjælpens Udbetaling sin Støtte og tillige henstillede til Kommunalbestyrelsen, at man ikke fastslog som en Regel, at de lokale Administrationskontorer for Udbetalingen af Understøttelse til Enker alene, skulde kunne bestyres af Mænd. Dansk Kvindesamfund véd af Erfaring, hvor vanskeligt det er at faa ændret en engang fastslaaet Regel.
Fru Salicath anmodede i Anledning af denne Skrivelse om, at det paaklagede Forhold maatte blive gjort til Genstand for en indgaaende Undersøgelse og bad om, at Forsamlingen maatte blive gjort bekendt med Fattigforstandernes Instruks, da denne antagelig var noget forældet, ligesom det ogsaa forekom hende, at Grundlaget for hele Fattigvæsenets Ordning var forældet og ikke havde holdt Skridt med den nyere Tids mange sociale Love. Borgmester Lehmann fastslog i sin Tale under Forhandlingen om Enkeloven, at Lokalkontorerne, skal forestaas af en Mand, men tilføjede, at det dog stod ham klart, at der ogsaa skulde „Medhjælperinder” til. - Som man ser er „den overordnede Mand med den kvindelige Medhjælp ved Siden” ogsaa ved at indgaa som et Led i vort kommunalpolitiske Liv.
Det glæder os at fremhæve, at Fru Arenholt udtalte Haabet om, at Tilsynet med trængende Enker „fortrinsvis” og ikke blot „ogsaa” maatte blive lagt i Kvindernes Hænder, og at man i alt Fald en Gang i Fremtiden maatte lære at forstaa, at Administrationen af et Lokalkontor ogsaa kan lægges i
en dertil egnet og uddannet Kvindes Haand.
Ved Budgetbehandlingen d. 17. Novbr. paatalte Professor Fischer den megen Sygelighed mellem de kvindelige Tjenestemænd, hvis Sygedage gennemsnitlig beløb sig til 12 Dage om Aaret. - Fru Arenholt oplyste, at Kommunens Tjenestemænd havde gennemsnitlig 13,6 Sygedage mod Kvindernes 12,4. Da Sporvognsfunktionærer, Maalerkontrollører og Lygtetændere havde 20 Sygedage om Aaret, anbefalede hun spøgende, at man anvendte Kvinder ved dette „anstrengende” Arbejde paa Grund af deres mindre Sygelighed. Forøvrigt hævdede hun med Varme Kvinders Ligeberettigelse med Mænd indenfor Kommunens Tjeneste og anbefalede Kvinders Anvendelse i Politiet - Borgmester Jensen svarede Fru Arenholt, at efter hans Mening ønskede de fleste Kvinder her i Landet, at det var Mændene, som dirigerede. – Et rent Postulat, som det næppe kan være Borgmesterens Mening, at nogen skal tage i Alvor.
Til det Udvalg, som skal foretage den endelige Behandling af Andragender om Understøttelse for trængende Enker, er valgt foruden Borgmesteren for 3. Afdeling: Fru Gerda Welding og Overretssagfører L. Jessen.
Vi udtalte i forrige Nummer af »Kvinden og Samfundet« vor Beklagelse af, at Udvalget angaaende Understøttelse til Børn og Enker ikke tiltrods for sit Flertal af Kvinder havde overladt Ordførerskabet til en Kvinde. Det er os derfor den Glæde i dette Nummer at kunne meddele om to kvindelige Ordførerskaber, idet Fru Læge Hoff under Budgetbehandlingen var de radikales Ordfører og Frk. V. Rerup af den borgerlige Gruppe var Ordfører for Forslagsstillerne om en Omregulering af Færdselen paa Kongens Nytorv.
