« Tilbage til søgeresultaterne
Kommunale og politiske Drømmerier
Jeg drømte, at jeg stod paa Raadhuspladsen midt i en Stimmel af Mennesker, og oppe paa en Søjle ud imod Vesterbro stod to levende Lurblæsere og sendte dumpe Lurtoner i alle Retninger ud over Byen.
Og Døren midt paa Raadhuset gik op, og frem tren mellem to Hellebardister en Mand med Pibekrave om Halsen og gylden Kæde over det sorte Fløjlsbryst, og jeg saa, at Manden var Københavns Finansborgmester.
»Ah ha!« tænkte jeg, den danske Uge! - Hvor det dog er kønt af Borgmester Jensen at krybe i Dagmarteatrets Garderobe og spille Herold.«
Jeg maa have tænkt højt, thi en Brandmand, som stod ved Siden af, mig, skævede til mig og sagde: »Sludder! Det er jo den ny Borgmesteruniform. Alle Kommunens Funktionærer skal for Fremtiden bære Uniform, for at den ene ikke skal have noget forud for den anden. Damerne bærer Forklæder for at minde dem om Kvindens sande Bestemmelse. Hør nu bare efter; det er den sidste kommunale Forordning, han vil læse op.«
Lurblæserne tav, og Borgmesteren læste med en Røst, som kunde høres over det ganske Torv:
»I Kommunalbestyrelsens Navn gøres det herved vitterligt for alle at samtlige overordnede Stillinger og lønnede Tillidshverv indenfor Københavns Kommune fremdeles som hidtil skal være Mænd alene forbeholdte, dog med Ret til ved deres Side at have en sagkyndig kvindelig Medhjælper, hvor saadan Hjælp haves fornøden, samt at ingen Kvinde, som opfylder Betingelserne for kommunal Valgret og Valgbarhed, skal have Ret til at vægre sig ved at yde saadanne Mænd den fornødne Hjælp.«
Haandklap og Bravoraab fra Forsamlingens Mænd, Fyraab og Piben fra Kvinderne, »øreflængende Stød i Lurene. - Borgmesteren vendte majestætisk Ryggen til Mængden og skred med Værdighed ind igen i Byens Hus, fulgt af Hellebardisterne.
»Ja, men de kvindelige Vælgere, hvad siger de til det?« - vendte jeg mig oprørt til min Sidemand.
»De gør Strike, de Asener,« smaalo Brandmanden, »og flygter af Landet for ikke at blive pressede ind i Medhjælperkorpset. - Se, der kommer de med en, som Politiet har neglet!«
Fra Vesterbrogade kom en Politistyrke, som førte en Kvinde imellem sig, barhovedet og bagbunden.
»Næ, ved den levende Gud!« udbrød Brandmanden. »Tror jeg ikke, det er hende, som de nu har anstillet Jagt paa i en hel Maaned.«
»Hvem?« spurgte jeg, aandeløs af Spænding.
»Hende, Husholdningskonsulentens sagkyndige Medhjælp. Hun gjorde jo ogsaa Strike, men saa vedtog de i Rigsdagen vips med det samme en Lov om, at ingen Kvinde under Strafs Medfør maatte nægte at stille sin Sagkundskab til Raadighed for Mænd i overordnede Stillinger, naar saadan Kundskab gjordes fornøden. - Og nu, ser De, maa hun kønt neje sig. Man har jo da heldigvis Midler endnu til at tumle dem.«
»De gaar fejl i Byen, min Herre,« blandede en Avismand sig i vor Samtale. »Væ’ saa artig og køve Extrabladet! der ser De et Billede af Delingkventen. - Det er en kvindelig Medhjælper ved et Af de lokale Enkekontorer. De stak jo i Rend alle som en, da der be’ paabudt Strejke fra Dansk Kvindesamfunds Kontor.«
»Men hvor længe har jeg da sovet?« udbrød jeg forfærdet. »Har vi maaske allerede faaet den politiske Valgret?«
»Næ Tak! den ska’ vi ikke mere ha’ no’et a’ » fnøs Avismanden. »Alle Partier, baade Trippelaljansen og det haardkogte Højre er be’en enige om at stryge den, siden Kvinderne har vist, at de ogsaa vil derigere.«
»Det skal de komme til at fortryde, - lad mig komme frem!« skreg jeg, men i det samme huggede en Politibetjent sin Klo i min Skulder og brølede mig ind i Ansigtet: »Endelig har jeg Dem! - De er den
kvindelige Medhjælp, for hvis Paagribelse Kultusministeren har udlovet 1000 Kroner. Vil De straks behage at følge med, Husholdningskonsulenten har ventet paa Dem i en Maaned.«
Jeg rev mig forfærdet løs og satte i Spring ned ad Frederiksberggade med hele Folkestimlen i Hælene.
»Stop hende, stop hende!« skreg de bag mig. »Tusind Kroner til den, som fanger den kvindelige Medhjælper!«
Jeg opbød mine sidste Kræfter, snublede, gjorde en forgæves Anstrengelse for at komme paa Benene igen, men blev liggende - og sov videre.
