« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Modegalskab og Dyreforfølgelse.
Et Forslag til Lov om Værn for Dyr var til første Behandling i Folketinget den 26. Novbr. Forslaget indeholder en Paragraf, i Følge hvilken det forbydes at indføre Fuglehamme og Fjer til Damepynt med Undtagelse af Fjer af Strudse, Edderfugle og madnyttige Fugle. Forslagstillerens Ordfører, Folketingsmand Marott, udtalte i sin Anbefalelsestale med Hensyn til denne Paragraf følgende: Rundt om i Verden, drives der en Jagt paa Fugle, hvis Fjer bruges til Modepynt, og denne Jagt drives paa den raaeste og hensynsløseste Maade. Meget ofte foregaar dette Myrderi i Egne, hvor der fuldstændig mangler lovlige Myndigheder. Man tager ikke Hensyn til, at Naturen lider frygtelig derved, at forskellige herlige og nyttige Fugleracer efterhaanden udryddes. Man ser jo her hjemme, hvorledes ellers civiliserede Damer i deres Modegalskab gaar med hele Fuglekroppe paa Hattene ligesom Indianere og Hottentotter. Det er en Pynt, der skal være køn og virke tiltalende, men, som absolut ikke kan være tiltalende for Mennesker, naar man ved, hvilke Ofre Fugleverdenen og Naturen maa bringe, for at den kan skaffes til Veje. Jeg kan da ogsaa henvise til, at der i disse Dage har staaet en Meddelelse i Bladene om, at i Amerika er Indførsel af Fuglehamme og Fjer til Damepynt forbudt, og at dette Forbud endogsaa gælder Personer, der stiger i Land i Amerika med saadanne Ting paa deres Dragt. De bliver viste tilbage.”
Flere Talere udtalte under Forhandlingen deres Tilfredshed med, at der med et saadant Forbud blev sat Grænser for den Udryddelseskrig, som en barbarisk Damemode afstedkommer blandt visse Dyre- og Fuglearter, særlig fremhævedes den sidste Tids grusomme Jagt paa Hejrerne, som maa afgive deres Nakkefjer til Damernes Esprits.
Kvinden og Samfundets Læsere vil sikkert ikke træde i Skranken for de Kvinder, hvem dette
Forbud rammer, skønt det vist med nogen Ret kan siges, at hvis Mændene ogsaa udenfor Rigsdagssalen tilkendegav Kvinderne deres Mishag med Modens Daarskaber, vilde Forbud som det her omhandlede sandsynligvis være overflødige. Det er jo dog til syvende og sidst Mændene, som skal daares.
Adoptionssagen.
Den 2. December meddelte Formanden i Folketinget, at der ved Folketingsmanden for Randers Amts 5. Valgkreds (Pedersen Nyskov), fra Dansk Kvindesamfund var modtaget den paa Mødet den 25. Nov. vedtagne Henvendelse om, at der snarest muligt gennemføres en Lovbestemmelse om Autorisation af Adoptionsvirksomhed.
Andragendet vil blive tilstillet Udvalget for Andragender.
Den kvindelige Sagkundskab.
Det af Folketinget i Rigsdagssamlingen 1912-13 vedtagne Forslag til Lov om Tidspunktet for Lukning om Aftenen af Butiker og Lagere blev d. 14. Nov. d. A. fremsat i Landstinget paany af Indenrigsminister Rode. I dette Forslags § l, 1. Stk., staar ligesom i det i Fjor fremsatte Forslag, at Barber- og Frisørvirksomhed i Lighed med Udsalg fra Handels-, Fabriks- og Haandværkslokaler ikke maa finde Sted i Tiden fra Kl. 8 Aften til Kl. 4 Morgen, dog undtages herfra Lørdag Aften fra Kl. 8 til Kl. 10. Ligeledes indeholder Lovforslaget en Bestemmelse om, at Kommunalbestyrelserne ved en særlig af Amtsraadene eller Indenrigsministeren stadfæstet Vedtægt kan fremrykke Lukketiden til Kl. 7.
I Forslagets Vedtagelse i Folketinget i Fjor var Frisørvirksomheden bleven undtagen fra denne Bestemmelse i Anledning af en Henvendelse fra en Kreds af Damefrisørinder, som ved et saadant Forbud vilde miste den store Kundekreds, hvis daglige Arbejde hindrer dem fra at møde hos Frisørinderne før hen imod den i Forslaget befalede Lukketid. Da der imidlertid senere fra kvindelige Frisørmedhjælpere er blevet rejst Indvending mod denne Undtagelse for Frisørvirksomhedens Vedkommende, er denne Virksomhed igen bleven inddraget i Forbudet. Landstingsmedlem Jørgen Pedersen kom under Lovforslagets Behandling ind paa Konsekvenserne af, at Frisørforretningerne ikke maa holdes aabne længere end til Kl. 7 eller Kl. 9.
„Hvordan det saa skal gaa med Tjenestepigerne og Fabrikspigerne, der ikke kan faa deres Haar behandlet, hvilket spillede en ikke ringe Rolle i Motiveringen i Fjor, ved jeg ikke. Men man kan maaske sige, som Indenrigsministeren sagde i Fjor, at det er gaaet hidtil, og saa kan det vel ogsaa gaa i Fremtiden.
Jeg er ogsaa tilbøjelig til at mene, at den Rensning af Haaret, som er nødvendig i hygiejnisk Henseende, maa kunne foretages, uden at man behøver at gaa til Damefrisørinden. Jeg er dog ikke særlig sagkyndig paa dette Omraade.”
Stakkels Tjenestepiger og Fabrikspiger, som paa Grund af, at Rigsdagen stadig mangler den kvindelige Sagkundskab, fremtidig maa undvære den hygiejniske Haarpleje, som er et af vor Tidsalders afgjort kulturelle Fremskridt, der hidtil uhindret har trængt sig helt ned til Folkets brede Lag; og stakkels Ekspeditricer og andre selverhvervende Kvinder, for hvem Frihedens Time først slaar Kl. 7-8 om Aftenen. Thi Bourgeoisidamerne, de klarer sig stolt med den tidlige Lukketid, de har hele Dagen til deres Raadighed. - Var det mon ikke snart paa Tide, at vore Rigsdagsmænd tilkaldte den kvindelige Sagkundskab, som har været tilbudt dem for Aar og dag siden? - Her vilde den kvindelige Medhjælp sikkert ikke tøve med at melde sig til Tjeneste.
