« Tilbage til søgeresultaterne
Bortadoptering og Plejeanbringelse af Børn
Da Diskussion var udelukket ved Mødet d. 25. Nov. i Grundtvigs Hus*), beder jeg om Plads for følgende Bemærkninger. -
Vi hørte af Dr. A. Møller et fortrinligt sagligt Indlæg, men navnlig baseret paa de københavnske Bureauers Misbrug af den ugifte Moder, der søgte Bureauernes Hjælp ved Pleje og Adoptering af deres Børn. - Vi hørte Dr. med. Fru Eli Møllers delvise Forsvar for et af Bureauerne, der havde ydet hende ypperlig Hjælp, Fru Camilla Nielsens Beskrivelse af Smaabørns Kaar og Cand. phil. Helene Bergs ypperlige Indlæg for Forbedring af den ugifte Moder og Barns Stilling i Samfundet, men naar der er Tale om hvad kan der gøres (foruden at sende et Andragende til Regering, hvis Vedtagelse kan have lange Udsigter) for at hjælpe den ugifte Moder saalænge der ikke er vedtaget en Lov om Statens Kontrol med Adoptering, da havde jeg ventet at høre lidt mere, og det var, hvad jeg i al Beskedenhed vilde have ført frem for saa mange som muligt, der kunde have bragt det videre til Barnemoderen. Frk. Berg slog løselig paa det, men ogsaa kun løseligt - Værgeraadene - naar Talen skal føres om, hvad kan der gøres for at forhindre Misbrug af Adoptering af Børn, saa synes jeg, det er lidt ensidigt kun at tænke og tale om Forholdene i København og de dermed i Forbindelse staaende Bureauer. Størsteparten af Børnene i København gaar dog sikkert ud i Landet, ligesom Størsteparten af uægtefødte Børn er fødte uden for København, - og dem hjælper de københavnske Bureauer ikke. - Hvad om det straks med et Slag sloges fast for den ugifte Moder:
„I har kun Værgeraadene at gaa til, for der kan I vente at faa de paalideligste Oplysninger. Jeg tror nemlig, at der er faa, der kender den Vej, men blev det rigtig bekendt, vilde sikkert en Del af Misbrugene ved Adoptering af Børn være afhjulpet, - og vil man gaa videre og sige, at hvert Byraad har et Udvalg for Tilsyn med Plejebørn, og sikkert ogsaa Pligt til at give Oplysninger om Hjemmene, der søger Plejebørn, saa viste man da den ugifte Moder en Vej, - om hun vilde benytte den, stod saa til hende selv. Naar jeg har ønsket at tage til Orde for dette Spørgsmaal, saa er det, fordi jeg har Eksempler fra mit Værgeraadsarbejde i Fredericia, hvor der med alle skyldige Hensyn til en Forespørgsel fra en ugift Moder angaaende et Adoptionshjem for hendes Barn blev givet hende saa fyldige Oplysninger om Hjemmet, at jeg tænker, hun betakkede sig for det Hjem. Barnet var for den Gang reddet fra at blive udbyttet, og Moderen sikkert ogsaa, men jeg, der havde Sagen til Undersøgelse, tænkte den Gang og endnu: hvor fornuftig af den Moder at henvende sig til Værgeraadet, gid mange, mange vilde gøre det samme i lignende Tilfælde. Selv om jeg selvfølgelig maa give Fru Doktor Møller Ret i, at Bureauernes Eksistensberettigelse er til Stede, fordi Sagen i de fleste Tilfælde fordrer Diskretion, saa er mit Raad dog til den, der vil gaa den lige, den billigste og hvad bedre er den mest paalidelige Vej: gaa til det stedlige Værgeraad og søg Oplysning om det Hjem, som Du har Ret og Pligt til at kende, forinden du betror det dit Barn; det kan der gøres i Øjeblikket af enhver ugift Moder.
København, d. 4. Novbr. 1913.
Johanne Carstensen.
*) Vort Referat er af Pladsmangel henlagt til næste Nr.
Red.
