« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Fredericiagade til Christiansborg
Som Fugl Phønix stiger den danske Folkeaand Gang paa Gang af sin Aske, forgaar med sin Rede og opstaar i en ny. - Enevældens Christiansborg gik op i Flammer paa samme Tid, som den store franske Revolution fejrede sine blodige Orgier paa det gamle Kongedømmes Ruiner, og af Asken opstod en Menneskealder senere det andet Christiansborg, hvor Danmarks Junigrundlov steg op af Enevældens Aske. Men Fugl Phønix kom for tidlig til Verden, den formaaede ikke at værge sin egen Rede, - saa brændte den Reden og sig selv en mismodig Oktoberaften.
Og Aarene gik, og Fugl Phønix’ Venner stirrede sig blinde paa den Askehob, hvoraf den nye Fugl skulde stige, og dens Fjender spaaede triumferende, at dens Dage var til Ende. Men Spaadommen slog fejl, - et tredie Christiansborg er i Færd med at stige af sin Forgængers Aske, og den danske Folkeaand ser en ny Genfødelse i Møde. Ubrugte Kræfter rører sig under Askehoben og spaar den nye Fugl Phønix en lang og lykkebringende Livstid. Fra Fredericiagade til Christiansborg gaar det nye Grundlovstog, Mænd og Kvinder, gamle og unge - thi Christiansborg er Stedet, hvor Danmarks Riges Grundlov skrives nu som i fordums Dage. Lad Mændene kun mellem sig komme overens om Danmarks nye Forfatning, den faar dog aldrig sin Daab i Fredericiagades Kaserneluft; paa Christiansborg skal den staa sin Prøve for Mænd og Kvinder i Samraad. Der falder Lænkerne, der stiger den nye Fugl Phønix af Asken.