« Tilbage til søgeresultaterne
Om Vævning
Det har glædet mig meget at læse Fr. Johanne Deichmanns lille Artikel om dansk Vævning i Nr. 20 af „Kvinden om Samfundet”, da jeg i ganske særlig Grad er interesseret i Vævning baade set fra et økonomisk og kulturelt Synspunkt.
Jeg har nu i henved 20 Aar beskæftiget mig med Vævning og efter Evne arbejdet for at faa Kvinder til at forstaa, i hvor høj Grad det staar i en kvindes Magt at skabe Hygge og Skønhed i Hjemmet gennem de smaa Midler, som Vævningen giver i Hænde.
Og jeg har haft Glæde af mange af de Kvinder, der har lært Vævning her, idet jeg har erfaret, at deres vakte Interesse for og Erkendelse af Vævningens Værdi ikke alene har ført til at give Hjem og Dragt et kønnere Præg, men været saa stærk, at de har været i Stand til at bibringe deres Mænd en klar Forstaaelse af det nyttige i at „lade Skytten gaa,”. Jeg kender endogsaa Hjem, hvor Manden, -
i Erkendelse af det økonomisk fordelagtige ved at bruge det gode hjemmevævede Tøj i Stedet for en lige saa dyr med lidet holdbar og tidt meget grim Vare - har givet Slip paa sin hidtil anvendte Aftenbeskæftigelse - Kortspil - og i Stedet sat sig til at træde Væven. Saadant hører selvsagt til de sjældent forekommende Tilfælde, men Eksemplet er godt og værd at anbefale.
Saa har jeg ogsaa uddannet en Del Elever, som har gjort Vævningen til deres Næringsvej. Og for de flestes Vedkommende har det lykkedes at tjene til Udkommet paa den Maade. - Og her staar vi ved Hjemmevævningens anden Hovedside: Vævningens ligefremme. Rentabilitet, - det færdige Vævearbejdes Afsætning. - Ganske vist faar de, der væver til Salg, deres Arbejde afsat inden for deres lille Bekendtskabskreds, da de jo væver paa Bestilling, men de vil i de fleste Tilfælde kunne producere mere, end den lille tilfældige Kundekreds kan aftage, - og væve til Lager kan der jo ikke være Tale om, dertil savnes jo ogsaa Driftskapital. - Det hele bliver derfor præget af Formløshed og Tilfældighed, Der mangler System og den Støthed, der giver Tryghed i Arbejdet.
Kunde ,,Dansk Kvindesamfund” ikke her træde hjælpende til for at bringe Arbejdet ind under fastere Former og ind i mere systemfaste Forhold? Meget, meget vilde være vundet derved baade i ligefrem økonomisk Henseende og ogsaa i Retning af at støtte og udvikle den Skønhedstrang, som ligger i Kvindens Natur, - og som desværre altfor sjælden bliver hjulpet til Udvikling. - Forskellige Veje maa vel kunne gaas. Men her tænker jeg paa et tilsvarende Forhold i Norge, som maaske kan være et Fingerpeg. Der er det saadan, at hjemmevævede Ting, der ønskes afhændet, kan sendes til Udsalg, der er oprettet i de større Byer paa Foranledning eller ved Hjælp af det norske Husflidsselskab. Kunde noget lignende ikke forsøges her hjemme? - Eller kan der mulig findes noget bedre? - Blot noget saadant, der kan føre frem mod Virkeliggørelsen af de Ord i Fr. J. D.s Artikel: „En Væv i hver Kvindes Hjem” og bringe denne Virkeliggørelse i god Sammenhæng med det andet gode Ord i samme Artikel: „Forretning i Betydning af Fortjeneste er et godt og ærligt Ord”.
Jenny Salling,
Væveskolen i Ribe.