« Tilbage til søgeresultaterne

Der er større Glæde i Dansk Kvindesamfund over en Modstander der omvender sig, end over tusinde lunkne Venner

« Se emneord

I Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar Side 244 fortælles om en Præst, som i »Dansk Kirketiden­de« rettede en skarp Indsigelse mod Dansk Kvindesamfunds »ritualfabrikerende« Virksomhed og paa det be­stemteste fastholdt, at Ordene om Hustruens Underdanighedspligt ik­ke maatte slettes af Vielsesritualet. Dette skete i det Herrens Aar 1908.

Intet skildrer derfor vor Forun­dring over i »Hovedstaden«s Nytaarsnummer 1914 at læse følgende Udtalelse af samme Præst i Anled­ning af Lov om Styrelse af Koloni­erne i Grønland af 1908, senere sup­pleret ved Lov af 1912.

»Helt tilfredsstillende synes Ord­ningen vel ikke. Saaledes skal jeg ikke nægte, at det vilde have fore­kommet mig rigtigt, om man vilde have vovet at give de grønlandske Kvinder Stemmeret. Et af de største Problemer i Grønland er netop, hvad der skal gøres for at højne Kvinder­ne, og jeg tror, at et stort Skridt dertil vilde være taget ved at give hende den ydre Højnelse i samfunds­mæssig Henseende, som Tildelelsen af Stemmeret utvivlsomt betyder.«

Det er os en lige saa stor som uven­tet Glæde at kunne gøre vore Læsere bekendte med Pastor Chr. Ludwigs frisindede og humane Syn paa Grøn­lands Kvinder, som Dansk Kvinde­samfunds Medlemmer sikkert alle deler.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner