« Tilbage til søgeresultaterne
Formandsmødet
Dansk Kvindesamfunds aarlige Formandsmøde fandt som fastsat Sted den 21. Januar og havde vundet ret stor Tilslutning, idet mellem 50-60 af Formændene havde trodset Vinter og Kulde og trofast indfundet sig for at diskutere de mange interessante Punkter, der i Aar stod paa Dagsordenen.
Mødet var jo, som Formandsmødet altid har været, et Forretningsmøde, og dets egentlige Forhandlinger kan derfor ikke offentliggøres. Vi maa nøjes med løseligt at omtale de vigtigste Punkter.
Først skal da „Ungdomsudvalget” Arbejde nævnes. Jonna Stampe-Feddersen, som er Formand i dette Udvalg, gjorde baade kønt og dygtigt Rede for dets Forslag og Fremtidsplaner. Denne Redegørelse vil blive aftrykt i næste Nummer af Bladet, og vi anbefaler den til Læsernes særlige Interesse. Kan det lykkes det at D. K.s Fællesstyrelse nedsatte „Udvalg til at arbejde for Ungdommens Tilslutning til D. K." at faa Fart i nogle af de Forslag, som blev fremsatte, vil meget være vundet ikke blot for Ungdommen, men ogsaa for D. K.
Iøvrigt samlede Interessen sig stærkt om et Punkt, der hed: „Kvinden og Samfundets Fremtid", og som det var at vente, viste Mødet et stærkt Sammenhold i Retning af at sikre Bladets Forhold saaledes, at Redaktionen og hele Arbejdet ved Bladet kan foregaa under tryggere Forhold, end Tilfældet hidtil har været.
Endvidere var Mødet stærkt interesseret i et Forslag til Ændring af Fælleslovene, som gaar ud paa at knytte Kredsene og Fællesstyrelsen tættere sammen i det egentlige Arbejde. Der fandt her en Diskussion Sted, som viste, hvor godt Tillidsforholdet er, men hvor meget bedre det kan blive. Disse Spørgsmaal sammen med andre Ting vil komme paa Dagsordenen til Fællesmødet 1914, idet et Formandsmøde jo, ikke i den Forstand overfor store Spørgsmaal er beslutningsdygtigt, iøvrigt forhandledes paa Mødet bl.a. Spørgsmaalet om Biografsagen, Husfliden samt Mindesmærke for Kvinders Valgret, og her gaves gode Ideer og veksledes lærerige Erfaringer, som sikkert vil bære sine gode Frugter.
Det offentlige Møde, der afholdtes ligesom Formandsmødet i Grundtvigs Hus, havde fyldt den store Hal omtrent til sidste Plads. Som omtalt i sidste Nummer af Kvinden og Samfundet var det Professor Wilh. Johannsen, der her talte om Spørgsmaalet „Arvelighed". Vi skal ikke indlade os paa at referere dette Foredrag, hvis Emne er for Almenheden et altfor vanskelig Spørgsmaal til at et saadant Referat vilde være muligt og gavnligt. Vi skal kun omtale, at det fyldige og interessante Foredrag i høj Grad fængslede Tilhørerne og holdt dem fasttryllede i over 5 Kvarter. Da Taleren afsluttede under kraftigt Bifald, havde han sat sine Tilhørere saa vidt paa Sporet overfor dette store Spørgsmaal, at et stærkt Ønske om at forfølge det videre udtaltes af mange af Deltagerne, der her for første Gang fik et Indblik i Arvelighedens kuriøse og dog saa regelrette Love.
Efter Mødet samledes man i Hotel Bristols stilfulde Selskabs lokaler, hvor man ved et fornøjeligt Samvær afsluttede Dagen. Som Toppen i Kransekagen optraadte vor afholdte Æresformand som Auktionsholder over de Genstande, som ikke var afhentede af Vinderne ved Lodtrækningen. Under megen Spøg og mange morsomme Indfald af sattes de vidunderligste Ting til de vidunderligste Priser, og sent blev det inden man skiltes.
I Besøget paa Arbejdsanstalten „Sundholm", der fandt Sted den 22. om Formiddagen, deltog ca. 60 af Gæsterne, der alle udtalte deres store Glæde over at have haft Lejlighed til at bese denne saa fortræffelig indrettede kommunale Anstalt.
Besøget afsluttedes med, at samtlige Deltagere bænkede sig i det mægtige Køkken, hvor de med god Appetit spiste af den berømte „Rumford-Suppe" med koldt Flæsk og hjemmebrygget øl til. Man skiltes med mange Taksigelse? til Anstaltens elskværdige Inspektør, der personlig bistod ved Omvisningen i det mægtige Kompleks, som denne Arbejdsanstalt er.
De Kursus i Sundhedslære, der afholdtes den 22. og 23. Jan., kunde ligeledes glæde sig ved en interesseret Tilhørerskare, og Foredragsholderne høstede her megen Anerkendelse for den populære Form, i hvilken de forstod at fremstille de vanskeligste Spørgsmaal.
Alt i alt vellykkede og lærerige Dage.
Ikke mindst vellykket var det Besøg, som en Del af Formændene aflagde i Rigsdagsbygningen, som fremvistes for dem af et kendt Medlem af Landstinget og D. K.s Fællesstyrelse.