« Tilbage til søgeresultaterne
Samariterkursus
Ude i Kredsene er der i de sidste Aar vokset en Trang op til at udvide deres Arbejde med endnu et nyt Felt, Samariterkursus.
Da jeg som Præsident for røde Kors’ Dameafdeling i Middelfart har ladet afholde en Del af disse Samariterkursus baade i By og paa Land, skal jeg gerne give nogle Oplysninger om, hvorledes Kredsene lettest og mest praktisk kan løse denne Opgave.
Og da først dette: Hvis røde kors • Dameafdeling alt har oprettet Samariterkursus paa Egnen, er det naturligvis billigst Og lettest for Dansk Kvindesamfunds Medlemmer at deltage i disse Kursus. Kontingentet er i Reglen sat saa lavt, at det ikke nær dækker Udgiften, og røde Kors Samariterkursus ledes efter en fuldt ud anerkendt Metode. Og de giver Adgang til at tage Eksamen.
Men i saadanne Kredse, hvor Medlemmerne ikke har Adgang til at deltage i røde Kors’ Samariterkursus, vil Kredsene ogsaa let selv kunne oprette saadanne Kursus efter røde Kors’ Mønster.
Næsten i overalt har denne Sag vundet Lægernes Interesse og Sympati, og de har med den største Elskværdighed velvilligt ledet røde Kors’ Samariterkursus. En lignende Imødekommenhed fra Lægernes Side vil Dansk Kvindesamfunds Kredse sikkert kunne paaregne.
Man henvender sig altsaa til en Læge paa Egnen og faar ham til at lede Samariterkursusset - søger gratis at faa overladt ét Lokale - Skole eller Forsamlingshus. Kan dette ikke faas, maa en af Kredsens Medlemmer være saa offervillig at stille sin største Stue til Disposition,
Røde Kors har ofte afholdt sine Samariterkursus i private Hjem. Det eneste er at anskaffe Forbindskassen. I denne findes alt det Materiale, som er nødvendigt til et Samariterkursus’ Afholdelse. Kassen faas bl. a. hos Simonsen & Weel paa Købmagergade i København, men kan sikkert faas gennem enhver Forretning, som handler med Sygeplejeartikler -, den koster 40 Kr. Det er ganske vist ikke saa faa Penge for en mindre Kreds, men flere Kredse kan jo slutte sig sammen om at anskaffe Kassen og saa lade den gaa paa Omgang.
Dernæst vil det være praktisk, om hver af Kursussets Deltagere anskaffer sig Korpslæge Svendsens Bog om „Nødhjælp". Denne Bog giver én nøjagtig Anvisning paa, hvorledes man skal bære sig ad i ethvert paakommende Tilfælde. Og det er efter Anvisningen i denne Bog, at røde Kors’ Samariterkursus ledes. Ja, Anvisningen er saa udførlig og nøjagtig, at dersom en Kreds ikke kan faa en Lægt til at forestaa Samariterkursus set, kan en Sygeplejerske eller Dame, der er kyndig i den praktiske Sygepleje, meget godt, ved nøjagtig at følge Bogens Anvisning, lede dette.