« Tilbage til søgeresultaterne
Ungdomsskolen
Tanken om at give den opvoksende Slægt mere fyldestgørende Undervisning end den, Barneskolen nu yder, vinder mere og mere Forstaaelse, ikke alene inden for de egentlige Skolekredse, men selv helt ude i Befolkningens brede Lag begynder man at beskæftige sig med dette Samfunds-spørgsmaal. Udviklingen medfører nemlig, at der stedse stilles større og større Krav til Undervisningen, men der er jo Grænser for, hvad man kan kræve af Barneskolen. Det kan ikke nytte stadig at forøge Undervisningen med det ene Fag efter det andet, naar man ikke samtidig sørger for en forøget Skoletid. Derfor melder Kravet sig ganske naturlig til en alm. Fortsættelsesundervisning for den konfirmerede Ungdom.
Ogsaa som moralsk Ballast vil disse Ungdomsskoler have deres store Betydning. Der er noget naturstridigt, ja, jeg vil næsten sige, noget brutalt i, at Samfundet kaster et fjortenaars Barn ud i Livet og siger: Se, nu er du voksen, nu maa du staa paa egne Ben. Netop i disse Aar trænger Ungdommen allermest til en ledende Haand. De unge, der ikke har et godt Hjem i Ryggen eller kærlige Mennesker til at tage sig af dem, udsættes herved for mange Farer. I disse Aar, hvor Viljerne er som svajende Siv, vil derfor en maalbevidst fast Skoleundervisning sikkert være et sundt Bolværk, der vil forebygge mange Fald.
Men naar jeg i Dag har ønsket at faa dette Emne sat paa Dagsordenen, da er det ikke for at indlede Forhandling om, hvorledes Undervisningen i disse Skoler bør være, om det skal være Dag- eller Aftenskoler, om Undervisningen bør være frivillig eller tvungen, om man særfyg skal lægge an paa erhvervsmæssig Uddannelse eller man foretrækker en mere almendannende. Nej, alle disse Spørgsmaal, der trænger sig paa, naar denne Sag skal løses, vil det føre for vidt at, komme nærmere ind paa her i Dag. Det, jeg blot ønsker at henlede Forsamlingens. Opmærksomhed paa, er dette, at her er en Opgave, som Distriktsbestyrelsen og Bestyrelsen for de enkelte Kredse bør tage op i Tide. De maa udføre et Arbejde for at vække Interessen for denne Samfundssag blandt Kvinderne, og de maa sætte dette Arbejde i System. Thi kun paa den Maade kan vi faa vor Indflydelse gjort gældende.
Det Spørgsmaal vil jo nemlig melde sig: Hvorledes skal denne Undervisning ordnes for Kvindernes Vedkommende? Skal der være Fællesundervisning for mandlig og kvindelig Ungdom?
Blandt interesserede Kvinder har en Moder- og Husmoderuddannelse vunden saa stor Sympati, at mari heller ikke nu kan tænke sig en systematisk alm. Uddannelse af den kvindelige Ungdom, uden at medtage en Uddannelse i Moder- og Husmodergerning.
En saadan Uddannelse har jo i de senere Aar været stærkt diskuteret, blandt andet i vort Medlemsblad, og ved forrige Fællesmøde blev som bekendt et Udvalg nedsat for at tage dette Spørgsmaal under Overvejelse. Men det Resultat, dette Udvalg kom til i det forløbne Aar, og det Udfald, Forhandlingerne herom fik paa Fællesmødet, var for mig og mange en stor Skuffelse. Naar man havde drømt om, at her var en stor Sag, et Fremtidsideal, hvorom alle kunde samles, forstaar man, at Resultatet var en Skuffelse.
For at undgaa Misforstaaelse vil jeg gerne betone, at det ikke er for at rette Bebrejdelser mod det nedsatte Udvalg, at jeg fremkommer med dette. Medlemmerne heraf er alle af vore bedste Kræfter, og jeg tvivler der for ikke om, at de har handlet efter moden Overbevisning, jeg beklager kun Resultatet. Det eneste jeg vil bebrejde Udvalget er, at de lod Medlemmerne diskutere videre i Bladet om frivillig eller tvungen Undervisning, medens de selv forlængst var slaaet ind paa nye Veje. Thi det tror jeg er Skyld i, at det vigtigste Afsnit, Undervisningen 4. Moderkundskab, faldt til Jorden paa Fællesmødet.
Medlemmerne var ikke forberedte!
Derfor er det, at jeg nu i Tide vil raabe et: Vagt i Gevær! - Lad os tage Arbejdet op for at vække og samle Medlemmernes Interesse for og om Ungdomsskolen, saaledes at dette Spørgsmaal ikke kommer bag paa os,, som Juleaften paa Konen. Det finder jeg er vor Pligt. Vi har ikke Lov at sætte os beskedent hen og vente til Mændene har afgjort det hele og saa pænt komme frem og bede om.at komme med. Nej, nu er Tiden inde til at handle, hvis vi vil have en afgørende Indflydelse paa denne store Samfundssag. D. K. er saa vel organiseret og saa anset en Forening, at den maa kunne sige et vægtigt Ord i denne Sag.
Men skal det siges med tilstrækkelig Myndighed, maa Medlemmerne være vaagne, være med. Derfor maa de sættes hid i Sagen, thi det giver daarlig Høst, naar man saar, før man har forberedt Jordbunden. Jeg vil da foreslaa, at Distriktsbestyrelsen i Vinter ordner en Række Foredrag i Kredsene om dette Emne og faar sagkyndige Folk til at tale, helst saaledes at flere Synspunkter gøres gældende. Dernæst vil jeg anbefale Kredsene, at de tager Spørgsmaalet op til Forhånd-lig ved Medlemsmøder. Fra min Kreds-har1 jeg den Erfaring, at den Maade, hvorpaa man lettest faar Medlemmerne interesserede, er ved at tage det foreliggende Spørgsmaal op paa et Diskussionsmøde, saaledes at en eller anden af Medlemmerne indleder. Derved bliver der Anledning til, at de enkelte Medlemmer kan komme frem med Meninger, og det udvikler selv for dem, som kun er Tilhørere.
Naar D. K. Medlemmer paa denne Haade er forberedt grundigt i alle Kredse, kan det store Samfundsspørgsmaal tages op paa et Fællesmøde, og det Ord, dér da her bliver sagt, har den solide Underbyggelse, der nok skal bære det frem.
