« Tilbage til søgeresultaterne

Ingeborg og hendes Mor.

Af: K. Windeballe

« Se emneord

Ingeborg er 14 Aar, læser til Real­eksamen, er meget flink, hjembringer fra Maanedsbedømmelser og Examen lutter Ug’er. Nu er hun beskæftiget med at læse Historie, standser og si­ger: „Mor, nu d. 17. Maj 1914 er det jo 100 Aar siden, Norge fik en fri Forfatning, tror Mor saa ikke, at der skal være store Festligheder, i den An­ledning?"

Mor: ”Jo, det skal der jo rimelig­vis."

Ingeborg: „Her i Danmark fik vi jo først Grundloven i 1849 under Fr. VII."

Mor: „Ja, det var jo en Skuffelse for det danske Folk, at Chr. VIII ik­ke gav det en fri Forfatning, men der er forøvrigt én Ting jeg vil sige dig, bliv ved med at interessere dig for alt, hvad der angaar Land og Rige, der er jo ingen Mening i, at de Dren­ge, du nu gaar i Klasse med, og som ikke ved saa god Besked som du, naar der er gaaet en Del Aar, skal mene, at de alene er kloge paa, hvad der angaar Styrelse af Land og Ri­ge, By og Kommune."

Ingeborg: „Er det da saadan nu, Mor?"

Mor: „Ja, saadan er det, at mange Mænd ser paa det, og Kvinderne har megen Skyld selv, fordi de har for lidt Tillid til deres egne Evner."

Ingeborg: „Ja, men det er da dumt, - for Drengene véd netop ikke videre god Besked med disse Ting."

Mor: „Ja, jeg blev ogsaa forbavset, lille Ingeborg, da jeg opdagede, at Kvindeindsigt og Forstand blev reg­net saa lavt i Almindelighed, for jeg var ikke vant til det fra mit Hjem."

Ingeborg: „Hvorledes kunde det være?"

Mor: „Det kom sikkert af, at min Fader var Lærer, og fra Skolen vid­ste han, at Pigebørnene fuldt ud stod Maal med Drengene, og at han ofte hos Pigerne kunde hente det Svar, han forgæves havde søgt hos Dren­gene."

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner