« Tilbage til søgeresultaterne
Orden i Krammet
Under denne Overskrift har „Sekretæren" en lille Artikel i Nr. 22. De sidste Linjer af Opsatsen bør ikke staa uimodsagt, da de lyder som følger: „--- men mange Steder gør
Kredsstyrelserne slet ikke Folk opmærksomme paa det lovstridige i en for sen Udmeldelse."
Som Formand (og det er jo som Regel hende, der i de mindre Kredse selv tager Affære desangaaende) er jeg meget interesseret i at vide, om den Opfattelse af Kredsenes Regnskabsorden virkelig passer med almindelig Praksis? Ikke alene for Pengenes Skyld, men ogsaa fordi det er i særlig høj Grad indlysende, at der ikke er andet at gøre, og at man netop i saadanne Tilfælde skal gøre det - bør man naturligvis pr. straks i Tilfælde af for sen Udmeldelse gøre ikke blot vedkommende, men ogsaa de øvrige Medlemmer (lejlighedsvis ved Møder o. lign.) opmærksomme paa, at vore egne Love ikke er til for al omgaas, og at Udmeldelsesparagrafen eksisterer.
Det er ikke morsomt, hvis man selv har været nødt til at holde paa Kredsens Ret overfor de sene Udmeldelser - da i vort Blad at blive overrasket af Meddelelse om, at man „mange Steder" end ikke henviser til denne forholdsvis rigtige Lovparagraf. Netop den Kendsgerning, at en høflig Henvisning til denne Lovbestemmelse som oftest er tilstrækkelig til at faa Pengene, gør det endnu mere uforstaaeligt, at Kredsstyrelsen (Formanden) „mange Steder" ifølge „Sekretæren” Viden undlader at iagttage denne Forholdsregel. - Hvis man ikke i saa godt som, ja, jeg fristes til at sige alle, Kredse har Orden i Sagerne paa et Omraade som dette, hvor Vejen ligger saa farbar, da for-staar jeg ikke, hvorledes Kredsene kan magte andre Opgaver, der er anderledes utilgængelige. Og selv om Sekretærens velmente Raad forhaadet ikke opfattes som værende nødvendigt.
Derfor denne lille Udtalels« om, at jeg, nok forstaar, man kan fåa Restancer (naar Folk undtagelsesvis nægter at betale, selv om de ved, Kredsen iflg. Loven har Ret til Aarsbidraget), men at jeg absolut ikke forstaar, at man „mange Steder" endogsaa lader være at gøre opmærksom paa denne Lovparagraf. Der er meget, man kan være i Tvivl om med Arbejdet som Formand; om dette kan der imidlertid næppe være to fornuftige Meninger.
8. Januar 1914.
