« Tilbage til søgeresultaterne

Assistent

Af: Astrid Stampe Feddersen

« Se emneord

Cecilie fløj har fuldstændig Ret, at det er „Gerningen og ikke Kønnet", der giver Ret til at bære Navnet paa en hvilken som helst Stilling, ikke alene Assistentens. I Fortiden sad

Mændene inde med alle mulige Stil­linger, og nu, da Kvinderne begynder at indtage de samme Stillinger som Mændene, er Folk tilbøjelige til at sætte et -inde eller -ske bagved dem alle, naar det er en Kvinde, der be­klæder dem, f. Eks. Lærerinde, Bogholderske, Kassererske o. s. v. og si­ger, at f. Eks. en Kasserer er en Mand. Nej, en Kasserer er den, der passer Kassen, lige meget om det er en Kvinde eller Mand, og vi Kvinder bør ikke finde os i at faa de grimme, tyske Endelser føjet til, naar vi ind­tager en Stilling. Værre end alt er det dog, naar de siger „Formandinde". Mand er det gamle nordiske Ord for Menneske, og brugtes i gamle Dage om begge Køn, og vi bør holde fast paa den Betydning i det Ord, hvor det ubestridelig endnu har det. Og i det hele bør vi holde paa, at naar vi ind­tager den samme Stilling som en Mand, har vi Ret til samme Titel som han, og vi bør ikke lade vort Sprog ødelægge af disse tyske Hunkønsendelser.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner