« Tilbage til søgeresultaterne
Fra en Kvinde-Gartner paa Langfart
En ung Pige fra Aalborg skriver nedenstaaende Rejsebrev til den tidligere Formand for Kredsen.
Jeg forlod Danmark først i Juli Maaned og tog til Hamborg. Havde ingen Plads kun nogle Adresser paa et Par Handelsgartnere dernede. Jeg havde i Forvejen skrevet til den internationale Forening til unge Pigers Værn og bedt dem om at hente mig. Jeg boede saa paa et af Hjemmene den første Nat, og næste Morgen begav jeg mig ud for at søge Plads.
Det første Sted jeg kom til var hos Handelsgartner A. H. i Wandsbek, han stillede sig lidt afvisende over for mig til at begynde med, - han havde aldrig haft Kvinder i sit Gartneri o. s. v., men ved nogen Snak frem og tilbage gik han dog ind paa at antage mig en ca. 7 Uger uden Løn men med fri Station, som det hedder. Det gjaldt jo for mig bare om at faa fat, og jeg tog saa imod Tilbudet. Det var et nydeligt Gartneri; de lavede Alpevioler og Bregner af alle mulige Sorter, og jeg hjalp med ved alt Arbejde. I den Tid jeg var der, besøgte jeg sammen med Chefen en 10-12 af de største og bedste Gartnerier i Hamborg og Omegn, - jeg saa en Mængde forskellige Planter, baade meget sjældne og mere almindelige, og alle Steder var Cheferne særdeles flinke og villige til at fortælle. Til at begynde nled sagde de ikke ret meget, men saa snart vi meddelte dem, at jeg var paa Stipendium, saa fortalte de løs og viste frem alt, hvad der var at se og lære noget af.
Jeg talte med flere om Arbejde, men de mente alle, at jeg meget vanskeligt vilde kunne holde Arbejde hele Vinteren i Tyskland, hvorimod de raadede mig til at gaa til Frankrig, da der I de større Handelsgartnerier altid var meget travlt om Vinteren, men derimod mindre hen paa Sommeren. Jeg kunde jo kun være hos A. H. til først i September og kunde saa faa Følgeskab med en af mine Kammerater fra teknisk Skole, der skulde til Paris. Jeg fik ved Afrejsen en god Anbefaling og 10 Mk. af Hr. H.
Vi kom saa i god Behold til Paris, og der gik jeg straks op til den danske Konsul, som er en overordentlig elskværdig og hjælpsom Mand. Han blev straks meget interesseret i Sagen, jeg var den første Kvinde, der meldte sig til Gartneri i Frankrig, - jeg maatte have Arbejde. Han talte saa med et meget stort Firma . . . og der fik jeg nogle Adresser, og tog efter en af dem til Versailles til et meget stort og anerkendt Gartneri.
Det var saa heldigt, at Chefen talte baade lidt Engelsk; og lidt Tysk. Ved Hjælp af det klarede vi os, da jeg jo kun kunde ganske enkelte Ord Fransk, saa paa Fransk kunde vi ikke tale sammen. Naa, han sagde ogsaa, at kvindelige Gartnere kendte de slet ikke i Frankrig o. s. v., hvortil jeg rent ud sagde, at han kunde da prøve (Konsulen havde nemlig sagt mig, at vi danske maatte ikke være for beskedne overfor Franskmændene). Chefen lod til at finde det ret interessant, - han sagde saa straks: Ja, det kunde han jo godt, men hvor meget jeg skulde have for det, kunde han ikke sige, han vilde først se. Jeg skulde saa begynde et Par Dage efter. Jeg var jo ualmindelig heldig, og glad var jeg!
Jeg begyndte saa den 15. Sept, og blev meget stærkt iagttaget af alle. Jeg fik Arbejdstid fra 7-6 med 1 % Times Middag og derfor faar jeg 100 Frs. pr. Maaned; det kan jeg dog leve for. I Forhold til de unge Mænd er det godt, de arbejder ca. 60 Timer mere i en Maaned, og derfor faar de kun 115 Frs., saa jeg har jo kun Grund til at være tilfreds med mit. Jeg er saa glad over at være kommen af Sted, - jeg har set og lært saa meget.
