« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Forslag til Lov om Rettens Pleje.
Under dette Forslags første Behandling i Folketinget stillede Borgbjerg d. 11. Febr. Forespørgsel om, hvor vidt Kvinder efter dette Forslag havde Adgang til at blive Nævninger, naar de havde faaet politisk Valgret. § 69 siger, at til Nævning, kan kaldes enhver, som har Valgret til Folketinget, men ikke desto mindre staar der i § 73, at Kommunalbestyrelsen udvælger aarlig efter Forholdstal blandt de Personer, der er opførte paa Valglisten og opfylder de øvrige i §§ 69 og 70 foreskrevne Betingelser, Mænd, der anses for o. s. v. - Han vilde foreslaa, at der kom til at staa »Personer« istedetfor »Mænd«.
Herpaa svarede Justitsministeren den 13. Febr.:
»Til det ærede Medlem fra Københavns 5te Valgkreds (Borgbjerg) skal jeg sige, at de Bestemmelser, som han nævnede i § 69 og § 73 om, hvem der kan blive Nævninger, er ikke forandrede fra Retsplejeloven af 1909, men det kan være noget uklart efter Affattelsen, hvorvidt Kvinder kan være med. Man kan maaske ogsaa være i en vis Uklarhed om, hvorvidt Kvinder ogsaa skulde være med og skulde kunne blive Nævninger. Nu har de faaet kommunal Valgret, og man kan sige, at naar de baade har kommunal og politisk Valgret, hvorfor skulde de saa ikke ogsaa kunne være Nævninger? Men paa den anden Side kan man sige, at naar de nu skal opøve sig som Statsborgere ved kommunal og politisk Valgret, kunde de vente noget med Adgang til at blive Nævninger. Jeg skal imidlertid henstille, at man i Udvalget tager et klart Standpunkt dertil, jeg skal ikke modsætte mig, hvis man finder det nødvendigt, at Kvinder skal kunne blive Nævninger, men jeg vil paa den anden Side ogsaa kunne finde mig i, at man siger: Lad os nu nøjes med at give Kvinderne politisk Valgret i Aar og lad dem vente med at blive Nævninger. Mange vil vistnok føle det som en Byrde at komme mellem dem, der kan blive udtaget til Nævninger, og det kan vi drøfte ligesom ogsaa andre Spørgsmaal, der angaar Nævningers Udpegelse.«
Senere udtalte baade Folketingsmand Emil Petersen fra Gudme og Folketingsmand Alfred Christensen sig for, at Kvinder, naar de har faaet politisk Valgret og ellers opfylder de i Loven fastsatte Betingelser for Nævningehvervet; have baade Pligt og Ret til at udtages som Nævninger, og Alfred Christensen udtalte end ydermere, at dersom han fik Sæde i Udvalget, vilde han gøre sit bedste for, at al Tvivl om den Ting blev fjernet, selv om det skulde blive nødvendig, at Ordet »Kvinde« blev udtrykkelig nævnt i Loven.
Vi skal blot til ovenstaaende bemærke, at er der noget Sted, hvor Tilhængere af en fuld retfærdig Samfundsordning maa kræve at se Kvinder repræsenterede, saa er det der, hvor der fældes Dom saavel over Kvinder som Mænd, og det virker derfor lige saa pinligt som overraskende at høre en radikal Justitsminister udtale sig saa køligt og forbeholdent om et Spørgsmaal, som vi kun havde tænkt os, at den mest forbenede Reaktion vilde nære Tvivl om. Et københavnsk Dagblad har udtalt sin Forundring over, at der af Kvindeforeningerne intet er foretaget i denne Sag. Dansk Kvindesamfund kan hertil svare, at dets Forretningsudvalg allerede har taget Lovforslaget under indgaaende Behandling, og i flere al dets Paragrafer fundet Spor af det gamle uretfærdige Skel mellem Mænd og Kvinder, som vi over alt er ude efter at fjerne. Regering og Rigsdag vil derfor sandsynligvis i den nærmeste Fremtid høre fra Dansk Kvindesamfund angaaende denne Sag.
