« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Jordemødre før, nu og i Fremtiden
I Medicinalkommissionens Betænkning angaaende Jordemodervæsenets Ordning fortælles som Indledning, om Forholdene i gamle Dage, da Jordemodernæringen var en ganske fri Næring, og Kvinder kunde optræde som Fødselshjælpersker uden at have modtaget nogen som helst Undervisning. Den første Undervisning, der indførtes for Jordemødre, angik deres moralske og kri-stelige Optræden, idet Christian IV ved en Forordning af 1607 overdrog Præsterne at give saadanne Kvinder den fornødne Uddannelse. Faglige Kundskaber krævedes slet ikke, før det lykkedes den bekendte Lægte, Thomas Bartholin, at faa udvirket, at Jordemødre skulde modtage Undervisning af Læger, inden det blev tilladt dem at praktisere. Alligevel var det længe Jordemødrenes moralske og kristelige Vandel at Optræden, der betragtedes som Hovedsagen. I Christian Vs Danske Lov, jfr. Kirkeritualet af 25. Juli 1685, hedder det, at ”der skal af Magistraten i Købstæderne og Amtmanden paa Landet beskikkes ærlige og gudfrygtige Kvinder, som forstaar sig paa det Embede og med deres Sognepræsts Attest beviser, at de er af et godt og kristeligt Levned. Førend de antages, skal de af erfarne Medicis eller Chirugies eksamineres og overhøres…og gives Brev paa, at de maa lade sig bruge hos Barselkvinder, naar det Begæres." I det nævnte Ritual omhandles ellers væsentlig kun de religiøse Pligter overfor Barselkvinde og Barn. 1673 afholdtes for første gang Jordemodereksamen her i Landet.
For at kunne skaffe et tilstrækkeligt Antal Jordemødre Landet over gik man efterhaanden over til at give dem fast, aarlig Løn, men først ved Reskript af 29. April 1791 blev det fastsat, at de skulder have en bestemt Løn af dem, de betjente.
Jordemødrenes Stilling har alligevel som bekendt gennem mange Aar givet Anledning til bestandige Klager, og det er fornemmelig de elendige Lønvilkaar, der er klaget over. Den faste Løn
for Distriktsjordemødre har siden Lov af 1893 været 130-160 Kr. aarlig med Alderstillæg indtil 85 Kr. og 60-80 Kr. i Huslejegodtgørelse. Ogsaa den fastsatte takstmæssige Betaling er urimelig lav og alene ordnet efter Hensyn til Jordbrugere. Den andrager for Husmænd 2 Kr., for Indsiddere l Kr. For en saa ussel Betaling kan en Jordemoder risikere at komme til at tilbringe et Døgn og derover; hos en Barselpatient Pensionen, som tilstaas hende efter 20 Aars Virksomhed er kun 300 Kr., og altsaa Ingenlunde i Stand til at sikre hendes Alderdom.
Det foreliggende Kommissionsforslag stiller Jordemødrene en gennemgribende; Bedring af deres Forhold, i Udsigt En Distriktsjordemoder skal i Følge det have i Løn mindst 500 Kr. aarlig med Alderstillæg hvert 4de Aar af 50 Kr. indtil 700 Kr. Desuden skal de have en passende fri Bolig og om mulig Telefon. Reservejordemoderen skal have mindst 200 Kr. aarlig i fast Løn og 3 Kr. for hver Dag hun gør Tjeneste for Distriktsjordemoderen.
Distriktsjordemoderens Pension skal ingensinde kunne andrage over 650 Kr. eller under 300
Som man ser, betyder Forslaget en ikke ringe Forandring til det bedre, hvis det vedtages af Rigsdagen i denne Skikkelse. Jordemødrene har da ogsaa haft deres Indflydelse paa Udarbejdelsen, idet „Den almindelige danske Jordemoderforening" har valgt 3 Repræsentanter til Medicinalkommissionen, nemlig Fru Anna Hansen, København, Fru Martha Kattrup, Kerteminde, og Fru Johanne Petersen, Glostrup.
Det er et glædeligt Tidernes Tegn, at man ikke har villet ordne denne Sag udenom Jordemødrene, men har givet disse Lejlighed til selv indenfor Kommissionen at fremføre deres Ønsker, og det har sikkert ogsaa været Kommissionen en Hjælp under Arbejdet at kunne faa Jordemødrene selv i Tale, thi ”den ved bedst, hvor Skoen trykker, som har den paa”.
