« Tilbage til søgeresultaterne
Foraar
De Unge tilegnet.
Det blomstrer nu i Enge, det blaaner over Sund,
og Stær og Solsort synger i den vaarlyse Lund,
hver Fløjtetone øves
i Hegnets lune Fred,
mens Birken slørfint løves
og gyser let derved.
Men der, hvor ruggrøn Ager og foraarsnøgent Land
frit drikker Sol og Vind nær den brede aabne Strand,
et Væld af Lærkekvidder
strømmer ned over Vang,
som højt fra vaarblaa Vidder
selve Solskinnet sang.
Et Spind af Sang og Straaler om Bakkekammen staar,
et Brus af unge Kræfter gennem Dalene gaar,
- ved Hyttens Dør jeg lytter,
hvor Suset mod mig slaar:
Aa, fyld nu alle Hytter
velsignede Vaar!
Det blomstrer i mit Hjærte, det blaaner i mit Sind,
- blæs bort al Vintertynge, Du foraarsfriske Vind!
Stig højt med Toner fulde
som Lærker, Haab og Tro!
- nu modnes Kim i Mulde
og Hjærtets Spirer gro.
