« Tilbage til søgeresultaterne
Paa Færøerne
Jeg begyndte det 1ste færøiske Husholdningsvandrekursus i Bygden Vaag, hvor Kommunen havde stillet et temmeligt stort Lokale til min Disposition samt givet Brændsel og Belysning. - Af Elever var der samlet et stort Antal, ikke alene fra selve Vaag, men ogsaa fra andre, særligt de sydlige liggende Smaabygder. Selv blev jeg vel modtaget hos en færøisk Købmandsfamilie, og snart var Husholdningskursuset i fuld Gang.
Jeg inddelte Eleverne i Hold, og søgte i det hele taget at ordne det saa godt, det lod sig gøre, efter samme System, som vi herhjemme arbejder efter paa Husholdningsskolerne, - dog er der mange Vanskeligheder at overvinde, hvor Forholdene er saa primitive. Ofte kneb det med at faa Fødevarer, thi selv om der er Købmænd i alle Bygder, har de dog langtfra alt, og tit er Varene hengemte og daarlige.
Ogsaa fra Elevernes Side var der Vanskeligheder, f. Eks. naar de maatte gaa tunge, daarlige Veje i et frygteligt Vejr.
Imidlertid gik alt til alles Tilfredshed, og efter et Ophold paa 5 Uger rejste jeg videre til Bygden Tveraa. Her var man endnu ikke blevet enige om at give det fornødne til Husholdningskursuset, men efter en Samtale med Kommunalbestyrelsens Formand blev det ordnet saaledes, at jeg fik et Klasseværelse i Kommuneskolen, som stod ubenyttet. Ogsaa her var Antallet af Elever ret stort i Forhold til Bygdens Størrelse.
Jeg vedblev saaledes at rejse fra den ene Plads til den anden, af og til med smaa Standsninger, begrundet paa den daarlige Forbindelse, der er mellem Øerne om Vinteren. Motorbaadene, der om Sommeren gaar mellem Øerne, kan om Vinteren kun bruges i meget fint Vejr, og foruden dem er der kun et Skib, der holder Forbindelsen vedlige.
Der blev i alt afholdt 16 Husholdningskursus paa Færøerne, fordelte paa 5 af de største Øer.
3 Kursus holdte i Bygden Vaag, 2 paa Tveraa, paa Strømø holdtes 3 Kursus, alle i Thorshavn, og tillige et for Skolebørnene i Kommuneskolens øverste Klasse; paa Vaagø holdtes 2 Kursus i Bygden Midvaag, paa Nordreøerne 3 i Bygden Klaksvig (Bordø) og endelig 2 i Bygden Ejde paa Østerø.
Da jeg begyndte disse Husholdningskursus paa Færøerne, var det min Mening hovedsageligt at lære de færøiske Kvinder at anvende de Produkter, som Landet selv frembringer, paa en varierende og hensigtsmæssig Maade, men jeg indsaa snart, at de helst vilde lære at lave Mad og føre Husholdning, som vi gør det her hjemme.
For nogles Vedkommende for at drage Nytte af det i deres egen Husholdning, skønt det vel maa siges, at det kun er enkelte færøiske Familier, der i Længden kan tillade sig at leve paa dansk Vis; for andres og vel nok for største Partens Vedkommende gjaldt det om at have noget Kendskab til Husholdning, naar de rejste ud og tog Pladser i engelske eller danske Huse.
Jeg indsaa tillige, at ingen bedre end den færøiske Kvinde selv forstod at anvende de færøiske Produkter paa en for Landet og Befolkningen mere hensigtsmæssig Maade.
For at stifte Bekendtskab med den færøiske Husholdning skal man følge med Husmoderen i Kjelden - det er hendes Spisekammer. Det er en Bygning for sig selv, lavet af Tremmer, saa Vinden frit kan suse derigennem. Det første, man faar Øje paa, er alle Faarekroppene, som er hængt op ved Baglemmerne. Her har de hængt saa længe, at Vinden har tørret og indskrumpet dem; de ser ikke delikate ud, lugter heller ikke godt, men smager saa meget des bedre.
Naar Faaret er flaaet og Indvoldene taget ud, hænges Kroppene op uden at blive saltede. Naar de har hængt i nogen Tid, begynder Kødet at gaa i Forraadnelse, men gennemtørres dog samtidig saa at Forraadnelsesprocessen standser; Kødet kaldes Skærpekød og kan holde sig i Aarevis; det er Færingernes Højtidsmad og Rejsekost, er let fordøjeligt, meget nærende, og har man smagt det nogle Gange, finder man det velsmagende.
Til Brug paa Rejser egner det sig udmærket. Færingerne tager en Dryl *)
*) Bygmel æltet op med Vand og trillet i tynde Stænger, som bliver bagt paa Gløder.
og et Stykke Skærpekød, sxxxxx i sin Madpose og er saa forsynet for lang Tid, naar han tager paa Fiskeri, Sælhundefangst eller gaar i Fuglefjældene.
Dog er der mere at se i Kjelden; der hænger vældige Sider af Spæk fra Grindehvalerne, der staar store Kar fulde af saltet Hvalkød eller saltede Fugle, der hænger Rækker af tørrede Blodpølser og store Portioner Lammetalg.
Af Fiskemad findes derimod intet i Kjelden, og det kommer af, at Fisken ophænges paa Stænger under Tagskæget, hvor den gennemgaar den samme Proces som Skærpekødet i Kjelden; saadan Fisk kaldes Rastfisk, og den udbreder ved Kogningen en frygtelig Stank. Færingerne selv finder denne Fisk meget velsmagende og vil nødigt ombytte den med nogen anden Spise, og selv fremmede foretrækker den undertiden for fersk Fisk; noget lignende er Tilfældet med de store Torskehoveder, der bliver samlet i en Bunke et eller andet Sted udenfor Huset, hvor de ligger, til de lyser i Mørke; derefter vaskes de i koldt Vand og koges. Færinger betragter dette som en Herreret.
Ved et saadant Besøg i en færøisk Kjeld faar man det Indtryk, at det er et godt Madsted.
Fra Havet og Indsøerne faar Færingerne al Slags dejlig Fisk, paa Fjeldet gaar Faarene, der giver Kød, og saa er der desuden Hvalerne - særlig Grindehvalerne, der paa visse Tider af Aaret kommer ind til Øerne i Flokke paa flere Hundrede og giver Anledning til de ofte skildrede Grindejagter.
En Ting savnes dog paa Færøerne - nemlig Korn. Øerne kan langt fra brødføde sig selv. Der dyrkes kun Byg og Havre, og i kolde Somre modnes det ikke. Der spises ikke meget Melmad paa Færøerne. Den daglige Kost er Fisk, Kød og Spæk, noget Brød og en Del Kartofler, og det er ikke sjældent, man ser en Færing spise tør Fisk til Kød, ligesom vi her spiser Brød.
Maden paa Færøerne er god og kraftig. Tillavningen og Anretningen er simpel, saa hvad den færøiske Mad angaar, behøver den unge Pige ikke at lære Husholdning, og en Kogebog vilde være ganske overflødig. Alt følger af sig selv, her er ikke tale om Sauce eller Syltning, Krydderier eller forskellig Maade at brase paa. Steg bruges i det højeste kun til Bryllup.
Færingen tager sig en Tørfisk under Tagskægget, banker den mør med en Sten, skærer sig et Stykke Skærpekød eller en Bid Spæk i Kjelden, Dertil fordres der ingen Forberedelser eller Kogekunst; det fortæres, som det er, og hans varme Mad er lige saa simpel. Lidt Kød og Kartofler eller maaske Fisk og Kartofler koges i en Gryde, og naar det er kogt, hældes det op i et fladt Trætrug med Huller i Bunden, saa at Vandet løber fra, og Middagen er serveret. Færingen tager da sin Hue af og sætter sig paa en Krak *) ved det paa Gulvet anbragte Trætrug; Kniven har han ved Bæltet, og Gaffel finder han overflødig. Efter Maaltidet vadsker han Ansigt, Hænder og sin Kniv. Det hele er uhyre praktisk, og de sparer baade Opvaskning og Borddækning, der hos os tager saa lang en Tid.
Man vil heraf kunne forstaa, at selv den billigst sammensatte Kost vilde fordyre en Færings Levemaade, og endda ikke bekomme ham saa vel.
Ejendommeligheden ved Færingens Hjem er i det hele taget, at alt er saa simpelt og naturligt.
Der kræves ikke Kapitaler for at sætte Bo. Manden kan selv lave, hvad der skal bruges.
Færingen er en dygtig Husflidsmand, og naar han er hjemme, ser man ham aldrig ledig. Der er altid noget at gøre. Enten skal der snittes Trætøfler eller syes Hudsko og Sejl, ligesom det ogsaa mest er Mændene, der spinder, medens de fortæller deres mærkelige Eventyr og synger de gamle Kvad, der kun lyder rigtigt i disse simple, men dog saa tiltalende Omgivelser.
Kvindernes Arbejde er at nappe og karte Ulden, og de er tillige sande Mestre i at strikke og farve. Det Uldtøj, de forfærdiger, er blødt og behageligt, varmt og meget stærkt. - Købeting vinder dog mere og mere Indpas paa Færøerne. Kvinderne har næsten aflagt deres smukke Nationaldragt, medens Mændene derimod har bevaret deres.
Det var interessant at arbejde iblandt Færingerne og morsomt at se med hvilken Glæde og Interesse de selv arbejdede, hvilket jo ogsaa bevises ved den store Tilslutning til Dansk Kvindesamfunds Kursus.
Thora Rasmussen,
Husholdningslærerinde.
*) Trebenet høj Skammel.
