« Tilbage til søgeresultaterne

Paa Færøerne

Af: Thora Rasmussen

« Se emneord

Jeg begyndte det 1ste færøiske Husholdningsvandrekursus i Bygden Vaag, hvor Kommunen havde stillet et temmeligt stort Lokale til min Disposition samt givet Brændsel og Belysning. - Af Elever var der sam­let et stort Antal, ikke alene fra sel­ve Vaag, men ogsaa fra andre, sær­ligt de sydlige liggende Smaabygder. Selv blev jeg vel modtaget hos en færøisk Købmandsfamilie, og snart var Husholdningskursuset i fuld Gang.

Jeg inddelte Eleverne i Hold, og søgte i det hele taget at ordne det saa godt, det lod sig gøre, efter sam­me System, som vi herhjemme ar­bejder efter paa Husholdningssko­lerne, - dog er der mange Vanske­ligheder at overvinde, hvor Forhol­dene er saa primitive. Ofte kneb det med at faa Fødevarer, thi selv om der er Købmænd i alle Bygder, har de dog langtfra alt, og tit er Varene hengemte og daarlige.

Ogsaa fra Elevernes Side var der Vanskeligheder, f. Eks. naar de maatte gaa tunge, daarlige Veje i et fryg­teligt Vejr.

Imidlertid gik alt til alles Tilfreds­hed, og efter et Ophold paa 5 Uger rejste jeg videre til Bygden Tveraa. Her var man endnu ikke blevet enige om at give det fornødne til Hushold­ningskursuset, men efter en Samta­le med Kommunalbestyrelsens For­mand blev det ordnet saaledes, at jeg fik et Klasseværelse i Kommunesko­len, som stod ubenyttet. Ogsaa her var Antallet af Elever ret stort i For­hold til Bygdens Størrelse.

Jeg vedblev saaledes at rejse fra den ene Plads til den anden, af og til med smaa Standsninger, begrun­det paa den daarlige Forbindelse, der er mellem Øerne om Vinteren. Motorbaadene, der om Sommeren gaar mellem Øerne, kan om Vinteren kun bruges i meget fint Vejr, og foruden dem er der kun et Skib, der holder Forbindelsen vedlige.

Der blev i alt afholdt 16 Husholdningskursus paa Færøerne, fordelte paa 5 af de største Øer.

3 Kursus holdte i Bygden Vaag, 2 paa Tveraa, paa Strømø holdtes 3 Kursus, alle i Thorshavn, og tillige et for Skolebør­nene i Kommuneskolens øverste Klasse; paa Vaagø holdtes 2 Kursus i Bygden Midvaag, paa Nordreøerne 3 i Bygden Klaksvig (Bordø) og endelig 2 i Bygden Ejde paa Østerø.

Da jeg begyndte disse Husholdningskursus paa Færøerne, var det min Mening hovedsageligt at lære de færøiske Kvinder at anvende de Pro­dukter, som Landet selv frembrin­ger, paa en varierende og hensigts­mæssig Maade, men jeg indsaa snart, at de helst vilde lære at lave Mad og føre Husholdning, som vi gør det her hjemme.

For nogles Vedkommende for at drage Nytte af det i deres egen Hus­holdning, skønt det vel maa siges, at det kun er enkelte færøiske Familier, der i Længden kan tillade sig at leve paa dansk Vis; for andres og vel nok for største Partens Vedkommende gjaldt det om at have noget Kend­skab til Husholdning, naar de rejste ud og tog Pladser i engelske eller danske Huse.

Jeg indsaa tillige, at ingen bedre end den færøiske Kvinde selv for­stod at anvende de færøiske Produkter paa en for Landet og Befolk­ningen mere hensigtsmæssig Maade.

For at stifte Bekendtskab med den færøiske Husholdning skal man føl­ge med Husmoderen i Kjelden - det er hendes Spisekammer. Det er en Bygning for sig selv, lavet af Tremmer, saa Vinden frit kan suse derigennem. Det første, man faar Øje paa, er alle Faarekroppene, som er hængt op ved Baglemmerne. Her har de hængt saa længe, at Vinden har tørret og indskrumpet dem; de ser ikke delikate ud, lugter heller ikke godt, men smager saa meget des bedre.

Naar Faaret er flaaet og Indvolde­ne taget ud, hænges Kroppene op uden at blive saltede. Naar de har hængt i nogen Tid, begynder Kødet at gaa i Forraadnelse, men gennemtørres dog samtidig saa at Forraadnelsesprocessen standser; Kødet kal­des Skærpekød og kan holde sig i Aarevis; det er Færingernes Højtids­mad og Rejsekost, er let fordøjeligt, meget nærende, og har man smagt det nogle Gange, finder man det vel­smagende.

Til Brug paa Rejser egner det sig udmærket. Færingerne tager en Dryl *)

*) Bygmel æltet op med Vand og trillet i tynde Stænger, som bliver bagt paa Gløder.

og et Stykke Skærpekød, sxxxxx i sin Madpose og er saa forsynet for lang Tid, naar han ta­ger paa Fiskeri, Sælhundefangst eller gaar i Fuglefjældene.

Dog er der mere at se i Kjelden; der hænger vældige Sider af Spæk fra Grindehvalerne, der staar store Kar fulde af saltet Hvalkød eller sal­tede Fugle, der hænger Rækker af tørrede Blodpølser og store Portioner Lammetalg.

Af Fiskemad findes derimod intet i Kjelden, og det kommer af, at Fi­sken ophænges paa Stænger under Tagskæget, hvor den gennemgaar den samme Proces som Skærpekødet i Kjelden; saadan Fisk kaldes Rast­fisk, og den udbreder ved Kogningen en frygtelig Stank. Færingerne selv finder denne Fisk meget velsmagen­de og vil nødigt ombytte den med no­gen anden Spise, og selv fremmede foretrækker den undertiden for fersk Fisk; noget lignende er Tilfældet med de store Torskehoveder, der bli­ver samlet i en Bunke et eller andet Sted udenfor Huset, hvor de ligger, til de lyser i Mørke; derefter vaskes de i koldt Vand og koges. Færinger betragter dette som en Herreret.

Ved et saadant Besøg i en færøisk Kjeld faar man det Indtryk, at det er et godt Madsted.

Fra Havet og Indsøerne faar Fæ­ringerne al Slags dejlig Fisk, paa Fjeldet gaar Faarene, der giver Kød, og saa er der desuden Hvalerne - særlig Grindehvalerne, der paa vis­se Tider af Aaret kommer ind til Øerne i Flokke paa flere Hundrede og giver Anledning til de ofte skild­rede Grindejagter.

En Ting savnes dog paa Færøerne - nemlig Korn. Øerne kan langt fra brødføde sig selv. Der dyrkes kun Byg og Havre, og i kolde Somre modnes det ikke. Der spises ikke meget Melmad paa Færøerne. Den daglige Kost er Fisk, Kød og Spæk, noget Brød og en Del Kartofler, og det er ikke sjældent, man ser en Færing spise tør Fisk til Kød, lige­som vi her spiser Brød.

Maden paa Færøerne er god og kraftig. Tillavningen og Anretnin­gen er simpel, saa hvad den færøiske Mad angaar, behøver den unge Pige ikke at lære Husholdning, og en Kogebog vilde være ganske overflødig. Alt følger af sig selv, her er ikke tale om Sauce eller Syltning, Kryd­derier eller forskellig Maade at bra­se paa. Steg bruges i det højeste kun til Bryllup.

Færingen tager sig en Tørfisk un­der Tagskægget, banker den mør med en Sten, skærer sig et Stykke Skærpekød eller en Bid Spæk i Kjel­den, Dertil fordres der ingen Forberedelser eller Kogekunst; det for­tæres, som det er, og hans varme Mad er lige saa simpel. Lidt Kød og Kartofler eller maaske Fisk og Kar­tofler koges i en Gryde, og naar det er kogt, hældes det op i et fladt Trætrug med Huller i Bunden, saa at Vandet løber fra, og Middagen er serveret. Færingen tager da sin Hue af og sætter sig paa en Krak *) ved det paa Gulvet anbragte Trætrug; Kniven har han ved Bæltet, og Gaffel finder han overflødig. Efter Maaltidet vadsker han Ansigt, Hænder og sin Kniv. Det hele er uhyre praktisk, og de sparer baade Opvaskning og Borddækning, der hos os tager saa lang en Tid.

Man vil heraf kunne forstaa, at selv den billigst sammensatte Kost vilde fordyre en Færings Levemaade, og endda ikke bekomme ham saa vel.

Ejendommeligheden ved Færin­gens Hjem er i det hele taget, at alt er saa simpelt og naturligt.

Der kræves ikke Kapitaler for at sætte Bo. Manden kan selv lave, hvad der skal bruges.

Færingen er en dygtig Husflidsmand, og naar han er hjemme, ser man ham aldrig ledig. Der er altid noget at gøre. Enten skal der snittes Trætøfler eller syes Hudsko og Sejl, ligesom det ogsaa mest er Mænde­ne, der spinder, medens de fortæl­ler deres mærkelige Eventyr og syn­ger de gamle Kvad, der kun lyder rigtigt i disse simple, men dog saa tiltalende Omgivelser.

Kvindernes Arbejde er at nappe og karte Ulden, og de er tillige sande Mestre i at strikke og farve. Det Uld­tøj, de forfærdiger, er blødt og be­hageligt, varmt og meget stærkt. - Købeting vinder dog mere og mere Indpas paa Færøerne. Kvinderne har næsten aflagt deres smukke Natio­naldragt, medens Mændene derimod har bevaret deres.

Det var interessant at arbejde iblandt Færingerne og morsomt at se med hvilken Glæde og Interesse de selv arbejdede, hvilket jo ogsaa be­vises ved den store Tilslutning til Dansk Kvindesamfunds Kursus.

Thora Rasmussen,

Husholdningslærerinde.

*) Trebenet høj Skammel.      

« til toppen

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner