« Tilbage til søgeresultaterne
Foreningsmeddelelse
Lister til Udfyldelse
med de Delegeredes Navne til Fællesmødet er udsendt til Kredsene og bedes indsendt i udfyldt Stand senest den 11. Maj.
Bidrag til Fællesmødet,
10 Øre pr. Medlem, bedes i Henhold til Forretningsordenens Paragraf 3 indsendt senest den 11. Maj.
Forslag til Ændringer i Fælleslovene
er udsendt til Kredsformændene og bedes drøftet indgaaende inden Fællesmødet.
Forslag til et Medlemsmærke
er ligeledes udsendt til Kredsformændene, der inden den 30. April bedes opgive Hovedkontoret hvor mange af deres Medlemmer, der ønsker at faa dette Medlemsmærke.
Opgørelse over Medlemsantallet
i Henhold til de paa Hovedkontoret liggende Indmeldelser er udsendt til Kredsformændene. Opgivelsen bedes venligst undersøgt og mulige Uoverensstemmelser hurtigst meddelt Hovedkontoret.
Da Tryksager og Breve stundom gaar tabt eller til forkert Adresse, bedes de Kredsformænd, der ikke har modtaget ovenstaaende Ting, snarest meddele dette til Hovedkontoret, der da omgaaende vil sende ny Forsyning.