« Tilbage til søgeresultaterne

Orden i Krammet

Af: Rigmor Vigild

« Se emneord

I »Kvinden og Samfundet« Nr. 4 spørger »Sekretæren«, hvad andre Sekretærer gør, naar der skal kopie­res et Brev til en Foredragsholder f. Eks.

Uden at vide det mindste om, hvor­ledes en eneste anden Kreds fører Regnskab, vil jeg dog tillade mig at mene, at Springet fra kun at have løse Papirlapper og til at kopiere er vel stort. Mon ikke de fleste gaar den gyldne Middelvej at have en lille Protokol (indbunden) med linieret Papir, hvori de paa den ene Side ind­fører Forhandlingerne ved Bestyrel­sesmøderne og Generalforsamlinger­ne, og paa den anden Side f. Eks. Medlemsliste og Regnskab? Hvis man her hjælper sig med »Lapper«,, kan Medlemmerne jo ikke eventuelt benytte sig af den i de fleste Lokallove hjemlede Ret til at efterse For­handlingsprotokollen.

Ikke ret mange Formænd eller Se­kretærer for mindre Kredse vil finde det nødvendigt at tage Kopier af Breve; her har jeg aldrig gjort det, og vilde ogsaa have fundet det slemt tidsspildende, kedeligt og unødven­digt, naar man forhandler med de andre Styrelsesmedlemmer om, hvad der ikke finder Afgørelse paa Gene­ralforsamlingen. Muligt, at man dog ikke her bør gaa efter sit eget Ho­ved, men tage mod en Vejledning gennem vort Hovedkontor eller vort Blad? - Blandt dem, der gerne ta­ger mod gode Raad, er altid

Rigmor Vigild.

Kerte, 18. Marts 1914.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner