« Tilbage til søgeresultaterne
Vor dalende Fødselsprocent
Fra mange Sider og i mange forskellige Forbindelser beklages den Kendsgerning, at Kvantiteten af nyfødte Børn nu er mindre end i de gode, gamle Dage. Ja, Læger og Nationaløkonomer vil vide, at Kvaliteten ogsaa er daarlig, ligesom man ogsaa forsøger at udfinde Aarsagen til denne, for et Land, triste Sag. - Hver Gang man mener at have fundet én Grund, forsøger man at bedre Forholdene. Ja, nylig læste man i et Blad, at en Distrikstlæge anbefalede at skaffe bedre Plejehjem til de hjemløse smaa, for at saa mange som muligt kunde leve og blive sunde, og samme Læge fremhævede denne Foranstaltning som paatrængende nødvendig for et Folk, hvor Børnefødslernes Antal i Ægteskaberne tog saa meget af.
Meningen er jo langt fra den, at man skulde ønske de „uægte” Børns Antal forøget, tværtimod. Men Samfundet maa gøre sit til, at Kvaliteten af disse Børn uden Hjem kan blive saa god som mulig. (Her er vist et Hul i vor Lovgivning. Saa vidt vides gaar en hel Del Hjem udenom at indhente Sogneraadenes Tilladelse ved Antagelse af Plejebørn. Hvor bliver saadanne flyttede smaa Mennesker anmeldte? Og hvem forlanger f. Eks. at se Barnets Daabsattest, naar det hele ordnes ad privat Vej?).
- Kvindesagen nævnes ofte som en direkte og indirekte Hindring for et normalt og rigeligt Antal Børn i Ægteskabet. For saa vidt som man mener, de selverhvervende Kvinder ikke saa let bliver gifte og ikke som Mødre vil eller kan give ret mange Børn Livet, kan man mulig med nogen Ret nævne Kvindesagens Udvikling som Grund. Men vender man Sagen om, vil man være nødt til at indrømme, at blot de forringede Ægteskabsmuligheder, (som Kvindernes uforskyldte Kasten ud paa det almindelige Arbejdsmarked vel nok for en Del er Skyld i) er med at gøre Fødselsprocenten lav, Man kunde prøve at beskatte Pebersvendene, saa steg den maaske. Og sikkert gaar der mangen selverhvervende Kvinde, som kunde blive en god Hustru og Moder, om Frieren bare vilde skynde sig at komme. Baade et mindre Tal af de indgaaede Ægteskaber og et mindre Antal Børn indenfor de stiftede Ægteskaber skaber jo den lave Fødselsprocent.
Uden at komme ind paa de psykologiske Enemærker, som selvfølgelig maa være fredede, er det dog fristende i denne Forbindelse at henvise til enkelte andre Aarsager, der er meget mere iøjnefaldende end Kvindesagen, selv om Tiden har tvunget denne ind paa en Bane, hvor mangen Kvinde i Mangel af Nr. l: (Arbejde nok ved huslige Ting, som Mejeribrug, Bagning og Brygning m. m. - derigennem sund Udvikling og endelig et lykkeligt Ægteskab med Sundhed nok til at sætte mange Børn i Verden) - maa nøjes med Nr .2: Selvforsørgelse ved en eller anden af de store Virksomheder, som ledes af Mænd, og som har taget hendes gamle Arbejde fra hende (Vævning f. Eks.). Og var de unge Mænd lidt mere i Besiddelse af Lyst og Evne til at skabe Hjem, end mange af dem er nu, da gav nok mangen ung Kvinde gladelig sin „Stilling” for at gaa ind i et saadant Hjem som Hustru og Mo’r. - Men hvis man hævder, at Kvinden - fordi hun er skabt til at blive Mo’r engang, ikke maa spilde Tid og Kræfter og Penge paa at naa en egen Livsstilling, saa bør man (Samfundet) ogsaa sørge for, at Kvinden ikke saa ofte risikerer at „spilde” hele sit Liv med at vente forgæves paa den Mand, som ikke har kunnet berede hende et Hjem. Var det let for Mændene at skabe Hjem og bære Udgifterne ved at sætte en stor Børneflok i Verden, inden de blev altfor gamle, da vilde Fødselsprocenten nok stige, og Kvinderne vilde vel for saa vidt ikke sætte sig derimod, som de fleste af dem villigt indrømmer, at det er det naturlige Ideal for en Kvinde at være Mo’r for en Flok Børn. -
Men tilbage til de andre Aarsager; f. Eks. Korsettet. Det er saa vist ikke Kvindesagskvinderne, der tilbringer megen Tid i Modemagasinerne, og Korsettet har utvivlsomt - og ganske selvfølgeligt - sin uhyre store Andel i den nedadgaaende Fødselsprocent. Dette vil i hvert Fald Lægestanden uforbeholdent indrømme, ligesom maaske ogsaa Lægevidenskaben maa se den Kendsgerning i Øjnene, at dens uhyre Fremskridt holder Liv i mangen, som aldrig burde forplante Slægten og som i eventuelt Ægteskab ikke faar en stor Flok sunde Børn, men kun enkelte svage Skabninger.
Den almindelige, tilspidsede Kamp for Tilværelsen bærer maaske Hovedskylden, og sandt er det, at et sundt Ægtepar, som holder af hinanden og vel ogsaa haaber at faa Føden til det tiende Barn som til det femte, alligevel ofte maa kæmpe haardt for at skaffe det nødvendige til Børneflokken og derfor maaske tvinges til at ønske færre Børn, end de vilde under gode, økonomiske Forhold. - Hvem kan give gode Raad, om man da ikke vil ind paa det Skraaplan at give Understøttelse til
f. Eks. alle ægtefødte Børn efter Nr. 5 eller 6. Den Vej er jo i hvert Fald lige saa farbar som den at give noget til de udenfor Ægteskab fødte Børn.
Hvor meget vort Lands Alkoholforbrug har paa Samvittigheden i det her omhandlede alvorlige Spørgsmaal, kan Lægfolk ikke med Føje udtale sig om. Enhver vil imidlertid, ved at tænke sig om, let blive klar over, at selve Kvindesagen ikke har megen Skyld, om end man ofte finder det bekvemt at lade den agere Syndebuk for de andre „Tidens Børn”.
