« Tilbage til søgeresultaterne
Opfordringen til Fællesstyrelsen
Som delegeret til Fællesmødet i Sommer, maa jeg paa det bestemteste tage Afstand fra de Anskuelser, Hr. Bertel Jensen i sidste Medlemsblad gør sig til Talsmand for. Det er ikke for at nyde Samværet og glæde os over den forventede Sejr, at vi Repræsentanter paa vor Kreds’s Vegne stævner til København. Selv om den løftende Stemning, der er over et saadant Møde, ikke er uden Betydning, er det dog først og fremmest for at ordne Foreningens Anliggender, at vi samles. Men efter Hr. Jensens Opfattelse skal de delegerede i Sommer føre en Sommerfugletilværelse og lade Arbejdet ligge til de Stakler, der ad Aare er saa uheldige at blive valgt.
Det virker nærmest komisk, at et enkelt Medlem opfordrer til at tilbagekalde et Forslag, der er forelagt af vor lovlig valgte Fællesstyrelse, og godkendt af Kredsenes Repræsentanter, og det vilde stride mod alle parlamentariske Regler, om Fællesstyrelsen efterkom Opfordringen.
Havde Hr. Bertel Jensen endda fremsat Forslag om, at alle Valg, Lovændringer og lignende - efter Hr. Jensens Mening - kedelige Sager afgjordes ved Afstemninger ude i Kredsene, kunde de delegerede for Fremtiden ene hellige sig Samværet og Dommersædet.