« Tilbage til søgeresultaterne
Børnelovgivning i Norge
I det norske Storting er der for nylig gennem „Departementet for sociale Sager” fremsat nogle Forslag til Børnelove, der gør endnu nogle Skridt fremad paa Vejen til en retfærdig Ordning af de udenfor Ægteskab fødte Børns Retsstilling. I „Lov om Forsorg for Børn” indeholdes Bestemmelser med det Formaal at gøre det muligt for den Kvinde, der er med Barn, at undgaa Overanstrengelse ved Arbejde de 6 sidste Uger før Fødselen, idet enhver trængende Kvinde i denne Tid skal kunne kræve Hjælp af det offentlige. Endvidere har man for at modarbejde den store Dødelighed blandt Smaabørn, særlig dem, der er født uden for Ægteskab, foreslaaet, at hvis en Moder har saa daarlig Raad, at hun maa overlade sit Barn til andre, hvis hun ikke faar Hjælp, skal hun kunne kræve Hjælp af det offentlige, og denne Hjælp skal være saa stor, at hun kan have Barnet hos sig de første 3 Maaneder af dets Liv, og at hun kan give det Bryst, hvis hun er skikket dertil. Gennemførelsen af disse Bestemmelser vil sikkert for det første være af stor Betydning for baade Moders og Barns Sundhed, og for det andet bidrage til at knytte Moder og Barn nærmere sammen og derved ofte tage Moderen bort fra letsindig Levevis.
I Forslag til „Lov om Børn, hvis Forældre ikke har indgaaet Ægteskab med hinanden” udtales
m. H. t. Underholdspligten, at Barnet skal opdrages og uddannes efter Faderens Kaar, men efter Moderens, hvis det er hende, der har bedst Raad. Dette er en Anvendelse af den Hovedregel, der opstilles i Forslagets § l, nemlig at Barnet har samme Retsstilling i Forhold til Faderen som i Forhold til Moderen, og denne Regel gennemføres ogsaa m. H. t. Navnet og Arveretten, idet det yderligere i § l siges, at Barnet har Ret tit Faderens saavel som til Moderens Familienavn, og i et Forslag til Lov om Forandring i Arveloven siges, at det Barn, hvis Forældre ikke har indgaaet Ægteskab med hinanden, tager Arv efter Fader og fædrene Frænder, hvis Faderskabet er fastslaaet paa en nærmere i Lovgivningen fastsat Maade.
Disse to Bestemmelser vil utvivlsomt vække megen Modstand. I Motiverne til Lovforslagene begrundes Kravet paa lige Arveret for uden for Ægteskab fødte Børn og Ægtebørn som umiddelbart dikteret af den almindelige Retfærdighedsfølelse, idet Grundsætningen om den borgerlige Lighed kræver, at ingen paa Grund af sin Fødsel eller overhovedet paa Grund af Omstændigheder, hvorfor han ikke selv har nogen Skyld, skal tilsidesættes af Loven!
Overfor de Indvendinger, som almindeligt gøres mod at ligestille Ægtebørn og „uægte” Børn i arveretslig Henseende, nemlig at en saadan Ligestillen vil virke nedbrydende paa Ægteskabsinstitutionen og fremme løse Forbindelser, anføres det, at det for Mandens Vedkommende snarere skulde synes at ville være en Spore for ham til ikke at sætte Børn i Verden uden for Ægteskab, naar han véd, at disse Børn vil kunne gøre Familierettigheden gældende mod ham, og at for Kvindens Vedkommende Hensynet til Arveret for det eventuelle Barn næppe vil være af synderlig Betydning ved Siden af de mange alvorlige Betænkeligheder, som vil fremstille sig for hende, hvis hun overhovedet tænker paa de mulige Følger af Forbindelsen. Det paavises derefter, hvorledes Grunden til, at de uden for Ægteskab fødte Børn ikke har Arveret efter Faderen, næppe kan søges deri, at Arveret for disse Børn vilde lede til Svækkelse af Ægteskabets Anseelse, thi da maatte man jo ogsaa have nægtet dem Arveret efter Moderen; men Grunden maa snarere søges i den større Vanskelighed ved at fastslaa det virkelige Faderskab. Noget absolut Bevis for, hvem der er Fader til et Barn, kan aldrig føres, hverken i eller uden for Ægteskab, men naar der uden for Ægteskab er en efter Lovgivningens Fordringer tilstrækkelig Formodning for, at et virkeligt Faderskab er tilstede, bør Barnet ogsaa i Forhold til Faderen være ligestillet med Ægtebarn,
Som det vil ses, er det Forslag af indgribende Betydning, det her drejer sig om, og de vil sikkert blive fulgt med megen Interesse her i Danmark, hvor det kun er et Tidsspørgsmaal, naar lignende Forslag vil komme til at foreligge for Rigsdagen.
