« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Grundlovssagen.
I Venstres Partimøde, Fredag d. 22. Maj forelaa et Forslag fra Landstingets Venstre, der i det væsentlige gik ud paa at give Valglovsforslaget en midlertidig Karakter, saaledes at Folketingsmedlemmernes Antal sættes til 120, der vælges med 18 i København og Frederiksberg,
2 i Odense, 3 i Aarhus og 2 i Aalborg efter Forholdstalsvalg, og 95 i Enmandskredse i det øvrige Land; disse vælges ved Flertalsvalg og bundet Omvalg. Desuden ønskedes det, at Landstingets Medlemstal sættes til 66.
Ved et Fredag Aften Kl. 7 under Ledelse af Folketingsmand Klavs Berntsen afholdt Møde af Repræsentanter for Grundlovspartierne i Fællesudvalget angaaende Grundlovsforslaget og i begge Tings Valgkredsudvalg, vedtoges det enstemmigt at slutte sig til det af Venstre i Landstinget fremsatte Valglovsforslag, idet de tilstedeværende Repræsentanter for Landstingets Venstre lovede at anbefale deres Partifæller at frafalde de fremsatte Ønsker om Ændringer i Grundlovsforslaget.*)
Valgloven, der en Tid mentes at ville lægge de alvorligste Hindringer i Vejen for Grundlovens Vedtagelse, synes nu i sin stærkt ændrede Skikkelse sikret i begge Ting. Dermed maa ogsaa Grundlovsforslagets Vedtagelse paa Rigsdagen betragtes som sikret: men tilbage staar Bekræftelsesrigsdagen.
Forskydningen af et eneste Landstingsmandat kan bringe hele Grundlovsarbejdet istaa. Det vil derfor være klogest at vente med at blæse i Sejrstromtpet for Kvindevalgretten lidt endnu.
*) I Grundlovsforslagets § 34 fastsættes Landstingets Medlemsantal til 70.