« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder i de kommunale Raad
Fra Københavns Borgerrepræsentation.
Vi lovede i sidste Nummer af »Kvinden og Samfundet« at bringe et stenografisk Referat af Forhandlingen i Borgerrepræsentationen d. 30. April om Ansættelsen af to Kvinder i Politiets Tjeneste. Desværre tillader Pladsen her i Bladet os ikke at bringe mere end nogle Uddrag af denne meget interessante Forhandling.
Frk. Blom anbefalede som Ordfører for Udvalget i varme Ord Forslaget, som har været gengivet i Nr. 8 af Bladet, til uforandret Vedtagelse.
Becker (Ordfører for den borgerlige Gruppe) fremhævede, at Forslaget stillede det kvindelige Arbejde højere end det mandlige ved at lønne det højere. Han vilde stille Ændringsforslag saalydende:
»Forsamlingen beslutter for sit Vedkommende at stille et Beløb af 3,000 Kr. aarlig i 3 Aar til Politidirektørens Raadighed til forsøgsvis at antage 2 Kvinder som kvindeligt Politi og for Aaret 1914-16 at bevilge 3,000 Kr.« Naar han brugte Ordet »forsøgsvis«, var det ikke, fordi han tænkte sig Muligheden af, at de Kvinder, som nu ansættes i Politiets Tjeneste, atter skulde forsvinde ud af denne - naar man engang har faaet dem - men dette Udtryk gjaldt deres Arbejde, den Plads, de skulde indtage. Naar man efter 3 Aars Forløb har faaet Erfaring for, hvorledes disse Kvinder arbejder, og hvorledes deres Arbejde bør værdsættes, er Tiden inde til at gøre Institutionen fast og enten danne særlige Rammer for det kvindelige Politi, hvilket efter hans Mening vilde være det heldigste, eller indordne det under de for Politiet fastsatte Rammer. Han anbefalede Forsamlingen at stemme for dette Forslag.
Borgmester Dybdal: At den Omstændighed, at der eksisterer Politibetjente, som egentlig delvis er Elever, i alt Fald er paa Prøve, og som begynder med en ringere Gage, skulde gøre det umuligt for Kommunalbestyrelsen, naar den ellers fandt det rigtigt, med det samme at give disse nye og vigtige Stillinger Anseelse og Værdighed gennem en højere Gage, forstod han slet ikke. Saa meget Hensyn skal man ikke tage til saadanne Følelser selv hos ellers fortræffelige Mandfolk. Han vilde meget fraraade Forsamlingen at vige tilbage for at tage sin Beslutning med det samme. Vilde man have kvalificerede kvindelige Betjente, og vilde man forlange meget og vente meget af dem, saa maatte man ogsaa stille dem ganske paa samme Maade, som deres mandlige Kolleger er stillede.
Stauning: Hvad selve Sagen angik, havde hans Parti jo ikke noget Ønske om at forøge Politistyrken, og havde derfor med en vis Betænkelighed set det foreliggende Forslag komme uden for det Forslag om en Udvidelse, der for kort Tid siden forelaa for Forsamlingen. De havde imidlertid, naar Ønsket derom var fremme, Sympati for Tanken om at ansætte Kvinder i disse Stillinger for forsøgsvis at skaffe sig Klarhed over, om der skulde være Omraader indenfor Politiet, hvor kvindeligt Arbejde maatte siges at være værdifuldt. Men paa den anden Side mente de ikke, at man kunde stille de kvindelige Betjente gunstigere, end de mandlige fra første Færd er stillede, og han vilde derfor mene, at det af Becker stillede Forslag var det retfærdigste og rimeligste, ogsaa fordi hele Sagen maatte være et Forsøg, ikke med Hensyn til Kvinders Anvendelighed overhovedet, men med Hensyn til paa hvilke Omraader de rettelig kan anvendes. Han vilde derfor for sit Vedkommende stemme for Beckers Forslag og anbefalede Forsamlingens Medlemmer at gøre ligesaa.
Fru Arenholt fandt, at den uhyre Iver, hvormed Becker og nu ogsaa Stauning hyldede det Princip, at Kvinder ikke skal lønnes højere end Mænd, men at Kvinder og Mænd skal stilles lige paa dette Omraade, i Virkeligheden var noget mærkværdig, naar der i Kommunens Tjeneste paa saa uhyre mange Omraader er Kvinder, der lønnes betydeligt lavere end Mænd for nøjagtigt det samme Arbejde. Om virkelig Becker og Stauning i dette enkelte Tilfælde, hvor Forholdene er særlig vanskelige, og hvor alt tyder paa, at det vil være heldigst for Sagens gode Løsning at faa Lønnen sat saa højt op, som baade Borgmesteren og Politidirektøren ønskede det, skulde blive nødt til at bryde deres Princip, vilde de næppe handle saa forfærdelig galt, som de selv troede. Men hun haabede, at den Tid engang skulde komme, da Kvinderne skal holde Mændene fast ved det Princip, som de her saa stærkt havde hyldet, og fordre lige Løn for lige Arbejde.
Udvalgets Forslag med Beckers Ændring vedtoges. Alle kvindelige Borgerrepræsentanter med Undtagelse af 2 stemte for Udvalgets Forslag uforandret.
Kvindeligt Politi i Aarhus.
Som det fremgaar af ovenstaaende, har Politidirektøren i København stillet sig ganske anderledes velvillig overfor Spørgsmaalet om Ansættelse af Kvinder i Politiets Tjeneste end Flertallet af Medlemmerne indenfor Borgerrepræsentationen, som trods al paaberaabt Velvilje dog uden Overdrivelse kan siges ikke at have set paa Sagen med den tilstrækkelige Sympathi og Forstaaelse.
Paa samme Maade er det i Aarhus Politimesteren, den i Dansk Kvindesamfunds " sociale Arbejde saa vel kendte og vel tjente Byfoged GolU som har stillet sig velvillig til ,Sagen, og fra det Øjeblik Dansk Kvindesamfund indgav sit Andragende om Kvinders Ansættelse i Politiet kæmpet gennem 3 Aar med .Byraadet for at faa en Kvinde antaget. Ganske vist fik Aalborg sin kvindelige Politibetjent allerede 1911, men hun er kun bleven anvendt ved Kontorarbejde paa Politistationen; Aarhus er den af Danmarks Byer, som først har ansat en Kvinde til at gøre virkelig Polititjeneste, hovedsagelig vedrørende Kvinder og Børn.
Vi har bragt i Erfaring, at Frøken Johanne Berg nu opholder sig i Kristiania for at sætte sig ind i de to der ansatte kvindelige Betjentes Gerning. Muligvis de Kvinder, som fremtidig ansættes i Politiets Tjeneste rundt om i vore Byer vil blive sendte til Aarhus istedetfor til Kristiania for at lære, hvilke Krav deres Gerning stiller til dem.
