« Tilbage til søgeresultaterne
Det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København
Dette Møde har værdig hævdet sin Plads i Rækken, af de Møder, som tidligere er blevne afholdte mellem Kvinder fra Nordens Lande, og vil forhaabentlig give Stødet til en fortsat Række af saadanne Sammenkomster, og ikke som før med 10-20 Aars Mellemrum, men med 2, højst 4 Aar imellem.
Finland har allerede sluttet sig til Tanken ved officielt at indbyde til et nordisk Kvindesagsmøde i Helsingfors, ligesom ogsaa Sverige har stillet en officief Indbydelse i Udsigt. Begge Indbydelser vakte Begejstring.
Hvad der karakteriserer det nordiske Møde i Aar er den Præcision, hvormed, til Trods for den knapt tilmaalte Tid, Dagsordeneri blev gennemført. Fra det Øjeblik, hvor Kantatens første Toner klang ud over den tæt fyldte og festlig smykkede Sal i Odd Fellowpalæet og til det Øjeblik, hvor Raadhuset aabnede sine gæstfri Døre for det nordiske Mødes 1100 Deltagere, var den første Dags Program gennemført paa Klokkeslet. Selv den korte Frokostpause, som endda for en stor Del blev beslaglagt af Fotografen, som i Odd Fellowpalæets Gaard tog et Billede af de nordiske Gæster og Fællesstyrelsen, med Landbrugsministeren i Midten - gjode intet Indgreb i den Tid som var fastsat til Forhandlingernes Fortsættelse, ligesom Forhandlingerne heller ikke bredte sig over de programmæssige Hviletider.
Saaledes ogsaa med Mødets anden Dag, skønt det her kneb lidt for Tilhørerne at møde præcis Kl. 9 efter den foregaaende Dags Anstrengelser fra 9 ½ Morgen til 12 Nat.
Det er ikke Hensigten her at give en indgaande Skildring af det nordiske Kvindesagsmødes Forhandlinger; en saadan er allerede under Udarbejdelse og vil blive udgivet i et særligt Hefte. Her skal blot i Hovedtrækkene gengives dets Forløb.
Allerede paa Fællesmødets sidste Dag samledes D. K.s Formand og flere af Fællesstyrelsens Medlemmer med Repræsentanterne for de nordiske Kvindeforeninger paa Hotel Cosmopolite, hvor et større Antal af de fremmede var indkvarterede, og traf nærmere Aftale om de Punkter af Dagsordenen, som hver især havde paataget sig at gøre rede for.
Paa selve Mødedagen var Odd Fellowpalæets store Sal fyldt indtil de bagerste Loger, da Korets hvidklædte Skare fyldte den store Orkesterrunding, og Solisterne, Frk. Ellen Beck og Fru Saima Neovi, indtog deres Pladser. Fru Griebel Wandall, Kantatens Komponist, svang sin Taktstok og med megen Bravour blev Kantatens 3 Afdelinger sunget til Ende.
Til begge Sider paa Tribunen stod hvidklædte, kvindelige Marskaller, prydede paa venstre Skulder med en Kokarde i alle 5 nordiske Farver, med vedhængende Baand.
Derpaa traadte Fru Stampe Feddersen, smykket med D. K.s kunstnerisk skønne Formandsmærke, op paa den med Flag og Blomsterplanter festsmykkede Tribune, hvor Talerstolen var anbragt, og erklærede i smukke, varmfølte Ord Det 2. nordiske Kvindesagsmøde i København for aabnet.
Formanden for den danske Afdeling af den nordiske Familieretskommission, Professor Viggo Bentzon, og de anmeldte Diskussionsdeltagere i Dagsordenens første Punkt: Formueforholdet mellem Ægtefæller, tog nu sammen med Mødets Dirigent, Overretssagfører, Fru Henny Magnussen, og Protokolføreren, Frk. Anna Olsen, Plads ved de med grønne Tæpper overtrukne Borde paa hver Side af Talerstolen, og Forhandlingen aabnedes med et indledende Foredrag af Professor Bentzon om hele Familieretsspørgsmaalet, hvori han blandt andet udtalte sig for Ønskeligheden af, at Kvinder blev Medlemmer af Familieretskommissionerne.
Derefter begyndte den særlige Forhandling om Formueforholdet, indledet af cand. jur., Fru Anna Bugge Wicksell fra Sverige. De anmeldte Diskussionsdeltagere i dette Spørgsmaal var fra norsk Side Højesteretsadvokat Elisa Sem og fra dansk Side Fru Astrid Stampe Feddersen. Den fri Forhandling om dette Punkt maatte opsættes til efter Frokostpausen. Desværre tillod Tidens Knaphed ikke en saa indgaaende Drøftelse, som man kunde have ønsket, ligesom det vel er den Hovedindvending, man kan rejse mod dette Møde, at det ikke strakte sig over en Uge i Stedet for 2 Dage. Men det skulde jo ogsaa kun være Indledningen til et Samarbejde om de Spørgsmaal, der var optagne paa Dagsordenen, derfor kunde der heller ikke stilles Krav til en fyldestgørende Drøftelse.
Næste Punkt paa Dagsordenen: Det personlige Forhold mellem Forældre og Børn, blev indledet fra norsk Side af Højesteretsadvokat Sem, anmeldte Diskussionsdeltagere var fra svensk Side: Frk. Hildur Øyer, fra dansk Side: Fru Marie Riising Rasmussen.
Tredie Punkt: Indgaaelse og Ophævelse af Ægteskab blev indledet fra dansk Side af Overretssagfører Astrid Rickmann. Anmeldte Diskussionsdeltagere var fra norsk Side: Højesteretsadvokat Sem, fra svensk Side: Dr. phil. Alexandra Skoglund.
Til Stede under Mødet var Konseilspræsidenten, Indenrigsministeren, Kultusministeren, Landbrugsministeren og Trafikministeren, desuden, flere Politikere og Jurister, hvoriblandt fhv., Justitsminister Bülow.
Københavnskredsens offentlige Møde for Kvinders Valgret i Grundtvigs Hus.
Der var Fart og Flugt over dette Møde lige fra først til sidst. Stuvet sammen Skulder ved Skulder fyldte Forsamlingen hver Plads ikke alene i Hallen, men ogsaa i Sidehallerne. Paa første Række saas fhv. Konseilspræsident Klavs Berntsen og Landbrugsminister Pedersen-Sandby. Efter at Københavnskredsens Formand, Fru Estrid Hein, havde budt velkommen og en Sang, skreven for Lejligheden, var afsunget, aabnede Formanden for den danske Afdeling af Mændenes Liga for Kvinders Valgret, Professor Høffding, Rækken af Talerne, og derefter fulgte Slag i Slag, Sverige Ezaline Boheman, Norge: Frederike Mørk, Finland: Maikka Friberg, Island: Bjørg Bløndal og Danmark: Gyrithe Lemche. Der var Fanfareklang i disse Taler, og ind imellem Talerne sendte Orkestermusiken som forfriskende Byger oppe fra Pulpituret hvert Lands Nationalsang ned over den begejstrede Tilhørerskare. Før den afsluttende Tale bragte Vicepræsident i den internationale Kvindevalgretsalliance, Anni Furuhjelm, Medlem af den finske Landdag, Verdensalliancens Hilsen til Det 2. Nordiske Kvindesagsmøde, og efter hende bragte Frk. Astrid Paludan Müller som Repræsentant for den stedlige Afdeling af det internationale Kvinderaad ogsaa denne Verdensalliances Hilsen.
Under Leveraab for Kvindesagen med Touche fra Orkestret, brød man op og ilede over Torvet til det festlig oplyste Raadhus, hvor Borgmester Jensen og Københavns Overpræsident modtog de fremmede Gæster, som Borgmesteren fra Talerstolen bød velkommen. Festen paa Raadhuset var, som en af vore Tillidsmænd udtrykte sig, „skøn som en Drøm.” I alle Gallerier og Sale stod opdækkede Borde med udsøgte Lækkerheder, mange havde vist det Indtryk, at de var komne til Slaraffenland, naar de saa paa denne Overdaadighed baade af Spise og Drikke.
Dansk Kvindesamfund er saa vist ikke vant til dette Syn. „Men dette er jo ligesom et Borgernes Hjem!” udbrød en af vore nordiske Gæster.
Med en lille improviseret Dans til Gardermusikens Toner sluttede det nordiske Mødes første indholdsrige Dag.
Den anden Dag begyndte allerede Kl. 9 om Morgenen, for at man kunde naa Dagsordenen igennem. Talerne mødte med rosværdig Præcision, men Tilhørerne lod længere vente paa sig, og deres Skare naaede ikke nær op til, hvad den havde været den foregaaende Dag. De udeblevne gik derved Glip af to Forhandlinger, der absolut ikke stod tilbage for den foregaaende Dags i Interesse.
Inden Forhandlingerne begyndte, vedtoges enstemmig følgende Resolution som Resultat af Gaarsdagens Diskussion:
„Det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København udtaler, at det paa de fleste Punkter kan slutte sig til det af Familieretskommissionen i 1913 afgivne Udkast til Love om Ægteskabs Stiftelse og Opløsning i Haabet om, at Familieretskomimissionerne ved deres kommende Arbejde vil skaffe Ligestilletheden mellem Mand og Hustru fuld praktisk Anerkendelse. Mødet anser det for fornødent, at Kvinder bliver Medlemmer af de nordiske Familieretskommissioner ved de nu kommende Arbejder, hvor Kvindernes Interesser er særlig store og deres Indsigt i Arbejdet særlig paakrævet. Mødet, udtaler endelig sin Forvisning om, at gode og retfærdige nye Love paa dette og lignende Omraader snarest muligt og i en væsentlig ensartet Form bør søges gennemført i de tre Lande.”
Første Punkt paa Dagsordenen var denne Dag Børnelovgivningen og indledtes af Barnrådsinspekt. Lindhagen fra Stockholm. Anm. Diskussionsdeltagere: Dr. Jenny af Forselles, Finland,
Nico Hambro, Norge, cand. phil. Bjørg Bløndal, Island, cand. phil. Helene Berg, Danmark.
Efter at den frie Forhandling om dette Spørgsmaal var sluttet Kl. 12 aflagde de nordiske Gæster sammen med Medlemmer af Fællesstyrelsen Besøg i Afholdsrestauranten „Hallen” paa Vesterbrogade 17, hvor de var indbudt til Frokost af forskellige Kvinde-Afholdsforeninger. I Biler, som Afholdsforeningerne stillede til Raadighed, kørte Selskabet gennem Byen svingende med smaa Flag i de nordiske Farver. Kl. 2 præcis begyndte sidste Punkt af Forhandlingerne: Særforbud for Kvinder, indledet af Fabriksinspektør Julie Arenholt. Anmeldte Diskussionsdeltagere var:
Dr. Dagny Bang, Norge, Typograf Ida Johanson, Sverige, Folkeskolelærerinde Ingrid Grønberg, Finland, cand. phil. Bjørg Bløndal, Island.
Alle de anmeldte Diskussionsdeltagere udtalte sig imod en særlig Beskyttelseslovgivning for Kvinder udover den nødvendige Barselhvile, ogsaa de fleste af Deltagerne i den fri Diskussion udtalte sig i samme Beretning med Undtagelse af Fru Andrea Brochmann og Fru Ragna Schou, som fastholdt Nødvendigheden af, at Kvinder indenfor Industrien ligesom unge Mennesker beskyttedes ved særlige Love. Denne afgjorte Meningsforskel gav Diskussionen forøget Interesse. Fremhæves maa det, at de tilstedeværende Arbejderkvinder udtalte sig bestemt imod Særlove for Kvinder, som de mente vilde forringe deres Arbejdsvilkaar.
Følgende Resolution vedtoges med alle Stemmer mod 2:
„Paa Forslag af Undertegnede udtaler Kvinder af alle Samfundsklasser fra Danmark, Finland, Norge og Sverige paa det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København den 11. Juni 1914 efter indgaaende Redegørelse og Drøftelse af Spørgsmaalet om Særlove for Kvinder i Industri og Haandværk sig mod saadanne Love, - en effektiv Moderskabspause undtagen.
Mødet udtaler sin Tilslutning til en Beskyttelseslovgivning for baade Mænd og Kvinder, men protesterer mod Særbestemmelser for Kvinder alene som skadelige for de kvindelige Arbejderes Stilling paa Arbejdsmarkedet.
Fremdeles bør Lovbestemmelser for Arbejdets Art samt for Orden og Sædelighed paa Arbejdspladserne være de samme for Mænd og Kvinder. Kvinderne kan ellers under den stærke Konkurrence blive udsat for vilkaarlige Dispositioner ad administrativ Vej i højere Grad end Mændene.”
Alma Andresen, Paalæggerske, Kristiania. Julie Arenholt, Fabriksinspektør, København. Dagny Bang, Læge, Kristiania. Henriette Crone, Formand for de kvindelige Trykkeriarbejdere, København, Maikki Friberg, Repræsentant for Kvinnosaksförbundet Unionen, Helsingfors. Ingrid Grønberg, Folkeskolelærerinde, Helsingfors. Nico Hambro, Delegeret for Norsk Kvindesagsforening. Ida Johansen, Typograf, Stockholm. Agda Montelius, Formand for Fredrika Bremerforbundet, Stocholm. Fredrikke Mørck, Delegeret, fra Landskvindestemmeretsforeningen, Norge. Astrid Stampe Feddersen, Formand for Dansk Kvindesamfund, København.
Hermed var den alvorlige Del af det nordiske Møde forbi. Inden man brød op, afsendtes et Telegram til Selma Lagerløf, der havde været indbudt som Mødets Æresgæst, men ikke havde kunnet komme paa Grund af Sygdom i hendes nærmeste Familie. I Telegrammet hyldedes hun som den første Kvinde, der var blevet Medlem af det svenske Akademi.
Under Mødet var der indløbet en stor Mængde Telegrammer fra nordiske Kvindeforeninger og fra enkelte Venner af Kvindesagen.
Dagen sluttede med en festlig Fællesspisning paa Skodsborg, arrangeret af Københavnskredsen, hvori henved 500 Mennesker deltog. Konseilspræsidenten og Indenrigsministeren var indbudte, men maatte i sidste Øjeblik sende Afbud paa Grund ar den indtraadte Krise i den politiske Situation.
Der herskede en glimrende Stemning under Festen, og de nordiske Gæster henrev Gang paa Gang de danske Værter med en Veltalenhed, som laa højt over de sædvanlige Skaaltaler.
gre
