Dansk
« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i København 1914

« Se emneord

Dansk Kvindesamfunds Fællesmø­de blev i Aar - det kan ikke nægtes - noget sat i Skygge af det store nordiske Kvindesagsmøde, men da dette indgik som en afsluttende Del af Fællesmødet, er der intet dertil at sige. Alle Kredse havde jo deres Part i dette Møde, da det var Fælleskassens Midler, og Udbyttet af Dansk Kvindesamfunds Bortlodning ifjor, som for Størstedelen bar Mødet økonomisk oppe. Fællesmødet faldt saaledes paa en Maade i to Akter, og det er nu engang saaledes, at sidste Akt gerne skal tage Luven fra første Akt.                          

Allerede paa Mødets første Dag be­gyndte Gæsterne fra de nordiske Søs­terlande at indfinde sig, og Fællesstyrelsen maatte have sin Opmærk­somhed delt mellem sine Værtspligter overfor de fremmede, og Forhand­lingerne med Kredsenes Tillidsmænd. Da Valget af Medlemmer til Fællesstyrelsen foregik, var paa et Par enkelte nær hele Fællesstyrelsen ud­vandret til Hotel Cosmopolite for at modtage Repræsentanterne for de nordiske Kvindeforeninger. Den fest­lige Del af Fællesmødet var ligesom det offentlige Møde henlagt til det nordiske Møde for at spare en Dag, og for at give Tillidsmændene Lejlighed til i tvangfrit Samvær at lære deres nordiske Gæster nærmere at kende.

Det er værd at lægge Mærke til at skønt Valgretten i Øjeblikket er Dansk Kvindesamfunds Hovedmaal, og til Trods for, at Grundlovssituationen aldrig har været saa spæn­dende som i dette Øjeblik, fandt der dog ikke under hele Fællesmødet no­gen Forhandling om denne Sag Sted. Det tjener Dansk Kvindesamfund til Ære, at det selv i et Øjeblik, hvor saa meget staar paa Spil, kan vise den Resignation at holde Fingrene af det politiske Fad. Selvfølgelig vil fra flere Sider en saadan Passivitet bli­ve misforstaaet, ja maaske udlagt som en skjult tagen Parti, men Dansk Kvindesamfund maa ikke la­de sig forvirre deraf, men vedbli­vende stole paa det sikre Instinkt, som lige til denne Dag har sejlet dets Skude klar baade af Skylla og Karybdis.

Det kunde dog ikke forhindres, at Grundlovssituationen kastede sin truende Skygge over Baggrunden af Fællesmødets Forhandlinger, man følte dens Tilstedeværelse der næsten hele Tiden. Hver Gang et dristigt Skridt ind i Fremtidens Land skulde tages, listede den klamme Spøgelse­frygt for, at det mulig slet ikke skul­de blive til noget med Kvindernes Valgret, sig ind over Sindene, og man krævede Udsættelse af Sagen. Bautastenen paa Himmelbjerget, D. K.s Fremtidsprogram, ja, selv den endelige Ordning af D. K.’s organi­satoriske Forhold maatte undgælde derfor. Alle blev de stemt ud af Dagsordenen. I det Frygtens Mørke, som rugede over en Del af Forhand­lingerne, var det, som skelnede man ikke længer Ven fra Fjende.

Der var dog maaske ikke saa lidt Overdrivelse i denne Frygt. Vi maa snart have vænnet os til det, Syn, at Grundlovssagens Barometer skifter fra Dag til Dag, Vi maa kunne staa støt, selv om den politiske Asgaardsreje farer i Stormgang henover Hu­set. Der skal vi dog ikke op at ride.

Københavnskredsen havde Ære af Fællesmødet, og havde med stor Dyg­tighed løst den Opgave at skaffe Hus­ly til de mange Tillidsmænd, hvis Antal i Aar overgik alle andre Aars. Om det offentlige Møde for Valgret­ten og Festspisningen paa Skodsborg, som Kredsen lod afholde, er allerede fortalt under det nordiske Mø­de, vi skal blot endnu meddele, at Københavnskredsens Fæstekontor paa Mødets første Dag havde indbudt al­le de delegerede og Fællesstyrelsen til en Frokost i Afholdsrestaurationen »Hallen« paa Vesterbrogade.

Og hermed skal vi gaa over til at give en Redegørelse for Fællesmødets Forhandlinger.

 

Efter at Distrikterne havde holdt Møde om Formiddagen fra 10-11 og Tillidsmændene fra l1 -12, aabnedes det egentlige Fællesmøde Kl. 2 med et offentligt Forhandlings­møde i Hallen i Grundtvigs Hus.

Københavnskredsen havde med megen Smag omdannet den nær­meste Omegn af Talerstolen til en hel lille Lund af grønne Trær, og paa Fællesstyrelsens Bord var henlagt pragtfulde Roser. Biskop Ab­salons Billed bag Talerstolen var næsten helt dækket af Dansk Kvin­desamfunds Banner.

 

1. Mødet aabnes.

Dansk Kvindesamfunds Æresformand, Fru Jutta Bojsen Møller aabnede Mødet med at foreslaa en Sang og sang selv for. Derpaa ret­tede hun i hjertelige Ord en Vel­komsthilsen til de to Kredse, som var stiftede i Aarets Løb: Thorsted-Ølsted og Varde.

Københavns-Kredsens Formand, Øjenlæge, Fru Estrid Hein, bød Til­lidsmændene velkomne i Køben­havn og mindede dem om de Ord af Rudyard Kipling: »Vi er ét Blod - Du og jeg. « Ogsaa Dansk Kvin­desamfunds Medlemmer var som Kvindesagens Forkæmpere »ét Blod« fra hvilken Egn af Landet de saa kom.

 

2. Valg af Ordstyrere.

Fællesstyrelsens Formand, Fru Stampe Feddersen, foreslog Forsamlingen at vælge til Ordstyrere: Frk. Eline Hansen, Frk. Astrid Paludan Müller, Overretssagfører Fru Henny Magnussen og Frk. Anne Bruun.

Dette godkendtes, og Frk. Eline Hansen besteg som første Ordsty­rer Talerstolen og takkede for Valget.

 

3. Navneopraab finder Sted.

Der er mødt 288 Tillidsmænd og hele Fællesstyrelsen.

 

4. Formandsmærket overrækkes.

Frk. Paludan-Müller: Nu Dansk Kvindesamfund er sam­let, vil jeg gerne som Talsmand for Kredsene, og en Del gode Venner have Lov til at bringe fællesstyrelsen en Tak og en Gave.

En dansk Kvinde, som har døjet lidt af hvert, af ondt mere end de fleste - og som saa sit Livs Solskin blive til fygende Uvejr, syede, da Af­tensolen skinnede paa hende og Stumperne af hendes Lykke, et Alterklæde, hvorpaa der, som et Ud­slag af hendes rige Livs-Erfaring bl. a. kom til at staa: »Trofasthed er den Dyd, man ej bør blues ved«. Dis­se Leonora Christinas skønne Ord synes jeg kan sættes over Dansk Kvindesamfunds Gærning, lige fra den begyndte til Dagen i Dag, thi al­drig har Dansk Kvindesamfund blu­edes ved med Trofasthed at antage sig danske Kvinders Sag, enten saa Solen skinnede eller Uvejret føg, en­ten det gjaldt om at bryde gamle Mure ned eller om at finde nye Veje og, bane nye Stier, og nu, hvor mange synes - for at bruge et gammelt Billede - »at Dansen gaar fro og glad ad Ribe Gade, og Slottet det er vundet,« - ja nu har Dansk Kvinde­samfund »draget Sværd under Skar­lagenskind« og er rede til at tage nye Kampe op.

For alt dette trofaste Arbejde er danske Kvinder i uudregnelig Gæld til Dansk Kvindesamfund, for alt dette trofaste Arbejde vil vi gerne igen i Dag prøve paa at sige Tak.

Desværre kan vor Tak ikke naa alle dem, vi er Tak skyldige, thi Dø­den har gæstet ogsaa Dansk Kvinde­samfund, men for dem vi har mistet, kan vi udtale Et: »vi ærer jeres Min­de iblandt os!« og vi, som staar uden­for Arbejdet, som ikke er med til at trække Læsset, vi kan tilføje: »jeres Arbejde er ikke gjort forgæves, thi hvor I maatte slippe, tog andre fat og førte jeres Gerning videre, uden at blues ved at holde den gamle Dyd i Ære.« Derfor kan vi ogsaa i Dag henvende os til den nuværende Fællesstyrelse og bede den modtage vor bedste, oprigtigste, mest hengivne. Tak for alt - alt - hvad Dansk Kvindesamfund har været og er for danske Kvinder og gennem dem for det danske Folk.

Men da vi synes, Dansk Kvinde­samfunds Gerning er saa velgjort, synes vi ogsaa, det bør Dansk Kvin­desamfund at være kendt overalt, hvor det færdes og træder, og at det er os, dets gode Venner, der maa hjælpe det dertil. Vi er derfor glade over i Dag at kunne give denne Fø­lelse et synligt Udslag i et Formandsmærke, som vi beder Fællesstyrelsens Formand eller dennes Stedfortræder bære - ikke alene ved Aarsmøderne - men ogsaa ved alle repræsentative, selskabelige og festlige Sammenkomster, kort sagt overalt hvor der maatte være Anledning dertil, at det paa denne Maade maa kendes, at Dansk Kvindesamfund er til Stede og hvem, der er dets Repræsentant.«

 

Her rejste Forsamlingen sig, og Frk. Paludan Müller fæstede det skønne Formandsmærke paa

Fru Astrid Stampe Feddersens Bryst, idet hun udtalte:

 

Idet jeg paa Givernes Vegne har den store Ære at overgive Formandsmærket til Dem som Fællesstyrelsens Formand, tror jeg trøstig at kunne tilføje, at det er os alle en stor Glæde at Skæbnen har maget det saa, at De, kære Fru Stampe Feddersen, er den første, der kommer til at bære det, vi ved jo, med hvilken Trofasthed og Nidkærhed De, - om jeg saa maa si­ge - har tjent os allesammen, lige fra de berømte »røde Mandage« paa Rathsacksvej Nr. 30 til i Dag, og vi ved, hvor stor Andel De har i, at Leo­nora Christinas Ord kan sættes over Dansk Kvindesamfunds Gerning.

 

Dansk Kvindesamfund har endnu mangt og meget at virke, ikke mindst naar danske Kvinder engang gaar over Grænsen til »Landet hinsides den politiske Valgret«, thi vi véd, det vil koste haardt Arbejde at gøre os dette Land underdanigt; men vi ved ogsaa, at dér hvor Arbejdet er haardest, dér vil vi finde Dansk Kvinde­samfund med sin Fællesstyrelse for­an og sin Fællesstyrelses Formand forrest. Naar Mærket da bæres paa Arbejdets Dag, haaber vi, det maa fortælle Bæreren om, at mange tu­sind gode Venners gode Tanker og Ønsker følger hende, men bæres det paa Sejrens eller Festens Dag, haaber vi, det maa minde om, at det er givet i taknemmelig Erkendtlighed af Dansk Kvindesamfunds trofaste Arbejde.

 

Fru Stampe Feddersen takkede i bevægede Ord og tilsagde D. K. fortsat Trofasthed i Arbejdet, saa langt hendes Kræfter rakte.

Derefter afsang Forsamlingen staaende følgende Hilsen til For­mandsmærket, skrevet af C. M.

 

Fortids Guld frem af Muld

løfted stolt den unge Kvinde, -

Du, vor Fører, ligner hende,

hæver højt som hun dit Guld.

Dig vi Høvdingsmykket række,

Du, som rank foran os gaar, -

fra dit kække Bryst det lyse mange Aar!

Hermed var den smukke, lille Højtidelighed til Ende, og Formandsmærket, der forestiller D. K.’s Bannermærke: Pigen med Guldhornet, udført i Emalje paa Guld, var i D. K.’s Eje.

 

5. Emblemet anerkendes.

Fru Esther Carstensen:

Fællesmødet, D. K.s øverste Myn­dighed, vedtog som bekendt i Fjor, at vi skulde have et Foreningsmærke, et Emblem. Det Udvalg, som Fællessty­relsen nedsatte for at bringe denne Beslutning til Udførelse, har arbejdet med fuld Kraft for at faa Mærket færdigt til dette Møde, og det er hel­digvis ogsaa lykkedes.

Hvad Foreningsmærket skulde in­deholde, kunde der ikke være nogen Tvivl om. Vi har jo i vort smukke Banners symbolske Billede vort Sam­lingsmærke. Materiale og Udførelse har derimod givet Anledning til man­ge Overvejelser og Forhandlinger. Re­sultatet er nu blevet, at Pigen med Guldhornet er udført i Basrelief paa en Broncemedaillon med en grøn Emaillekant, hvori D. K.s Navn og Stiftelsesaar staar. Grønt er jo Haabets Farve, og D. K., der heldigvis har mange Resultater at opvise, har endnu mange flere Haab at søge op­fyldt.

Hvorfor og hvortil vi skal have vort Emblem, er der ingen Grund til at komme nærmere ind paa nu; det gjorde vi os jo klart, da vi vedtog dets Anskaffelse. Der er derimod en Ting, som Fællesstyrelsen, naar den nu her­ved overgiver Emblemet til D. K.’s Medlemmer, ønsker at lægge Dem alle paa Sinde, nemlig at dets Be­tydning udelukkende kommer til at afhænge af dets Udfbredelse. Naar det skal vække Interesse for D. K., naar det skal bære Vidne om vort Sammenhold, saa er det ikke nok, at en enkelt af os bærer det nu og da, - nej, vi maa alle bære det og helst - altid. - For at det skal være saa let tilgængeligt som muligt for alle, fremtræder det i en beskeden Skikkelse, men det er Udtryk for en stor Tanke, og vi kan alle bære det med Stolthed. Og hermed anbe­faler jeg paa Fællesstyrelsens Vegne Emblemet paa det varmeste til D. K.s Medlemmer.

 

Efter at Fru Carstensen fra Ta­lerstolen havde vist Dansk Kvinde­samfunds Medlemsmærke frem, sang Forsamlingen følgende Hil­sen til det (ogsaa skrevet af C. M.):

 

Fremtids Guld, gemt i Muld

kun med enigt Sind man vinder,

og om fælles Sag os minder

dette Mærkes Bronceguld.

Spredt i Landets Hjem det binder

som en Kæde Egn til Egn, -

lyst det skinner som vort lyse Virkes Tegn.

 

6. Formanden aflægger Beretning.

Atter skal Dansk Kvindesamfund kaste Blikket tilbage og se, hvad det sidste Aar har bragt os. Vi havde vel alle haabet at komme til at fejre den største Sejr, idet det en Tid saa ud til, at den Grundlov, der giver Kvinder Borgerrettigheder, vilde væ­re bleven underskrevet paa Mænde­nes Grundlovsdag - d. 5te Juni. Det­te Haab skuffedes, men det drejer sig kun om en Udsættelse - Sejren er os nu vis! Der sker ingen Grund­lovsændring, uden at Kvinderne faar Valgret og bliver valgbare. Den Fø­lelse giver en underlig Kraft, at den Tid ikke er fjærn, da Kvinderne faar det eneste Vaaben ihænde, der fuldt­ud kan sikre os Indflydelse paa Sam­fundets Udvikling.

Da Dansk Kvindesamfund ved at blande sig i Partiernes Kamp om det nye Grundlovsforslag vilde komme til at tage politisk Parti, hvilket vort upolitiske Program aldeles forbyder os, har Dansk Kvindesamfund intet foretaget sig i Anledning af Grundlovsforhandlingerne. Kun paa to gan­ske enkelte Punkter har vi anset det for vor Pligt at søge at hævde Kvindens Indflydelse.

Da det i Rigsdagen under Forhand­lingerne om Grundlovssagen har væ­ret stærkt paa Tale, at nogle af Landstingets Medlemmer skulde re­præsentere de forskellige Erhverv, syntes Dansk Kvindesamfund, at det var af Vigtighed, at Husvæsenet og­saa blev repræsenteret, for at Hjemmets Interesser kunde finde en Tals­mand i Landstinget, og vi indgav derfor et Andragende derom, som Klaus Berntsen ogsaa forelagde i Grundlovsudvalget, men da der in­gen Erhvervsrepræsentation blev, faldt det jo bort.

I Anledning af, at der i Grundlovsforslagets § 8, der handler om Valget af en Tronfølger i Tilfælde af Tronledighed, bruges Ordet »Konge«, har Dansk Kvindesamfund indgivet et Andragende om, at dette Ord ombyt­tes med »Regent«, idet vi henviste til, at vor Historie har Vidnesbyrd om, at en Kvinde lige saa vel kunde sid­de inde med Statsmandsevner, som en Mand. Vort Andragende blev oplæst i Grundlovsudvalget, men Førsteministeren vilde forbigaa det i Tavshed, da Herman Trier, Kvinder­nes ridderlige Fortaler, spurgte ham, hvad han mente om denne Sag. Før­steministeren gav da det lidet fyl­destgørende Svar, at »da vi havde en kraftig Kongeslægt, var der ingen Udsigt til Tronledighed«, og at »nu fik Kvinderne dog saa meget ved den nye Grundlov, at de maatte væ­re tilfredse.«

Ellers har Dansk Kvindesamfund som hidtil betragtet det som sit sær­lige Kald: altid at holde et vaagent Øje med, hvor Kvinderne blev tilside­satte, og hvor der blev gjort dem Uret, og saa gøre Myndighederne opmærk­somme derpaa.

Af de trykte Udvalgsberetninger vil De have set, at Dansk Kvindesam­fund ogsaa i det sidstledne Aar har udført et stort Arbejde, og at der har været arbejdet ihærdig af de Udvalg, som Fællesmødet ifjor nedsatte. Men en hel Del Udvalg er ogsaa i Aarets Løb blevet nedsatte af Forretnings­udvalget, naar dets vaagne Øjne saa, at der var Punkter, hvor Kvinder blev tilsidesatte. F. eks. har vi set, at i Tilsynsraadet for Centralarbejdsan­visningskontoret her i København, der i langt overvejende Grad søges af Kvinder, var der slet ingen Kvinde valgt ind, hvilket absolut maa være til Skade for de arbejdssøgende Kvinder, og Dansk Kvindesamfund nedsatte saa sammen med Københavnskredsen et Udvalg til at under­søge, om der i Lov om Arbejdsanvis­ning findes noget til Hinder derfor. Udvalget kom til det Udslag, at Lo­vene ikke udelukker Kvinder fra at blive Medlemmer og har nu besluttet ved de næste Valg til Tilsynsraad at søge at gøre sin Indflydelse gælden­de for at faa Kvinder valgt ind i det­te Raad.

I Anledning af, at Husmandsloven er bleven taget op til Gennemsyn i Rigsdagen, har Forretningsudvalget nedsat et Udvalg, som har udarbejdet et Andragende, der gaar ud paa, at gifte Kvinder bør have samme Ad­gang til Statens Husmandslodder som ugifte, saaledes at Ordet ugift i Par. 2 slettes og der i Stedet for til­føjes, at kun »en af de i en Husstand samtidigt levende Personer kan faa Husmandslod«, da det godt kan tæn­kes at faa stor Betydning for en gift Kvinde at kunne faa en Husmands­lod at dyrke, naar Manden f. Eks, er svagelig, farer til Søs eller lignende.

Andragendet blev indgivet til Landbrugsministeren og Formanden for Folketingets Udvalg angaaende Husmandsloven, men der er kun paa et ganske enkelt, mindre væsentligt Punkt blevet taget Hensyn til Dansk Kvindesamfunds Ønske.

Der er udsendt Skrivelser til vore Kredsformænd med Opfordring til at udtale sig om Dansk Husflidsselskabs Virksomhed paa deres Egn. Af Svarene fremgik det, at man de fleste Steder kun har Mænd i Styrelserne og kun sysselsætter mandlige Elever. Forretningsudval­get nedsatte derefter et Udvalg for at undersøge Muligheden af at gøre Husfliden til et Erhverv fer Kvinder. Husflid er jo netop noget, der maa ligge for Kvinder og passe med deres Gerning i Hjemmet, saa det er meget galt, at de 30,000 Kr., som Staten aarlig giver til Husflidsselskabet, næsten udelukkende kommer Mænd tilgode. Udvalget har dog af forskellige Grunde endnu intet Andragende ind­givet, men fortsætter sine Undersø­gelser.

Da der Jævnlig høres Klager fra hele Landet over, at den af Staten for Biografteatrene nedsatte Censur­komité udviser altfor stor Lemfældighed, saa at bloddryppende Mord­dramaer og slibrige Elskovsromaner faar Lov til at besmitte de unges Sind, besluttede Dansk Kvindesam­fund, da Skuespiller Zangenberg, der var Medlem af Censurkomiteen, dø­de, at indgive Andragende om, at en Kvinde maatte faa den ledige Plads. Det vides endnu ikke, hvem der vil faa denne, men vi ved, at der er Kvinder, der har søgt den.

Mens Regeringen, Rigsdagen og Folket kappedes om at hædre de Ve­teraner, der for 50 Aar siden havde udsat sit Liv for at frelse Fædre­landet, modtog Dansk Kvindesam­fund fra privat Side Opfordring til at virke for, at de Enker, hvis Mænd var faldne i Krigen 1864, og som siden den Tid havde staaet uden Forsørger, ogsaa maatte faa en Gave af Staten som en Anerkendelse af, at de ogsaa havde maattet lide for Fædrelandet. Dansk Kvindesamfund indgav derfor et Andragende til Fi­nansministeren om, at der maatte blive bevilget Penge paa Tillægsbevillingsloven i dette Øjemed. Og vi hav­de den Glæde, at Andragendet blev imødekommet, og det er for dette Finansaar vedtaget at anvende 10,000 Kr. dertil, hvilket sikkert har glædet mangen Enke, der Livet igennem har maattet stride haardt for at være baade Far og Mor for sine Børn.

De ved nok, at Regeringen har ned­sat en Kommission til at udarbejde et Forslag til en ny Straffelov. Efter at denne Kommissions Betænkning var udkommen, har Dansk Krimina­listforening taget den under kritisk Behandling. Da Par.erne 20 og 21, som handler om »Forbrydelser imod Sædeligheden og. Forbrydelser i Fa­milieforhold«, særlig vedkommer Kvinderne, henvendte Kriminalist­foreningen sig til Dansk Kvindesamfunds Forretningsudvalg og bad os som Kvinder udtale os om denne Sag, ligesom vi tidligere paa Foranled­ning af Familieretskommissionen har udtalt os om visse Spørgsmaal i Fa­milieretten. Der vises ved saadanne Henvendelser Dansk Kvindesamfund en Anerkendelse, som vi ikke kan andet end sætte Pris paa. Ud­valget kom til at bestaa af cand. phil.

H. Berg, Fru Berg Nielsen og Fru Stampe Feddersen, og det fuld­stændiggjorde sig med Overretssagfø­rer Astrid Rickmann og Dr. med. Hedvig Reinhard, som Udvalget valg­te til sin Formand. Der har været holdt mange Møder, og Udvalget har udført et stort Arbejde, særlig dets Formand, men vi haaber ogsaa paa en fuldt værdig og fyldestgørende Maade at have udtalt Kvindernes Mening om disse vanskelige Spørgsmaal. Dansk Kvindesamfunds Ud­valgsbetænkning er bleven trykt sammen med Kriminalistforeningens, og der kan de, der ønsker det, læse den.   

                                         

De har vel alle læst i Bladene, at det svenske, norske og danske Rigsstyre har nedsat en skandinavisk Kommission, som skal udarbejde et Forslag til en fælles skandinavisk Familieret, og at man i alle tre Lan­de har henvendt sig til Kvinder for at høre deres Mening, her i Danmark til Dansk Kvindesamfund. Under Fø­lelsen af, hvor vigtigt det er - ogsaa for denne Sags Fremme - at vi Kvinder fra de nordiske Lande mø­des, er det, at Dansk Kvindesam­fund har indbudt til

det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København, hvor Udsendinge fra alle de nordiske Folks Kvindesamfund, Sveriges, Nor­ges, Danmarks, Islands og Finlands skal mødes til alvorlige Forhandlinger og festligt Samvær. Det har væ­ret et næsten overvældende Arbejde at forberede dette Møde, men alle er gaaet til det med frejdigt Mod og Ar­bejdsiver. Fællesstyrelsen og Københavnskredsen har nedsat et Udvalg, som i Fælleskab har gjort det forbe­redende Arbejde.   Efter Ansøgning af Dansk Kvindesamfund har Staten bevilget 2000 Kr. i Tilskud til Mødet, Københavns Kommune har indbudt vore Gæster til Fest paa Raadhuset, og saavel fra private Personer som fra Institutioner har vi modtaget me­gen Støtte i denne Sag.

Og dette Møde har været Sagen over alle Sager for os i denne Vinter, for vi føler, at hvis det lykkes, vil det faa den største Betydning saavel for Kvindesagens Fremgang som for Dansk Kvindesamfund, der har ord­net Mødet. Og det fremtidige Samar­bejde mellem Nordens Kvinder, som vi haaber maa blive Frugten af dette Møde, vil hjælpe til, at vi nordiske Kvinder lærer at forstaa hverandre bedre, at forstaa hverandres Maal, kende hverandres Tankegang og Skikke og føle os som de nærbeslægtede Folkeslag, vi er.

Dansk Kvindesamfunds Tilvækst af Kredse har ikke i Aar været saa stor, som vi kunde ønske, da Forretnings­udvalgets Medlemmer har været for stærkt spændt for til at kunne faa Tid til at rejse ud og danne Kredse, men nogle Kredse har vi dog faaet til, som De lige nylig hørte, da vor Æresformand bød disse velkommen. Og der er et godt Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen, vi bliver for hvert Aar et bedre og bedre organiseret Samfund, og vi arbejder under fuldt parlamentarisk Styre.

Dansk Kvindesamfund er vokset til at blive en Kraft i Folket, en Kraft, som ogsaa Myndighederne tager Hensyn til, og alle vi, som arbejder sammen, maa føle, at det er godt at være i Dansk Kvindesamfund, hvor hvert enkelt Medlem kan lade sin Stemme høre og gøre sin Mening gældende i vort Medlemsblad og paa vore Fæl­lesmøder, og hvor vi dog er et fast­tømret Hele, der handler i Takt. Vi har Kredse spredte over hele Landet, men der findes dog endnu døde Plet­ter. Derfor siger vi til vore Tillids­mænd, der er samlede her: hjælp Fæl­lesstyrelsen med at forvandle de døde Pletter til frugtbart Land, saa at vi kan naa til at samle alle Danmarks vaagne, levende Kvinder og højsindede, ridderlige Mænd om Hostrups Ord: lige Ret for Mand og Kvinde!

 

7. Forespørgsel rettes til de i For­vejen til Tillidsmændene udsendte trykte Beretninger om de efter et Fællesmødets Beslutning nedsatte Udvalgs Arbejde.

 

Udvalget om Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger m. m.

Dette Udvalg, der er nedsat i Hen­hold til Beslutning paa Fællesmødet i Holstebro 1909, har i det forløbne Aar arbejdet videre paa at faa udvi­det Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger. Udvalget har bl. a. fore­taget Henvendelse til Kultusministeren om at besætte det da ledige Embede som Forstander ved Forsko­leseminariet i Vejle med en Kvinde.

Skønt Ministeren stillede sig meget forstaaende overfor Kravet og lod til gerne at ville imødekomme Andra­gendet, lykkedes det ikke at faa gen­nemført dette vort berettigede Krav.

Særlig har Udvalget rettet sit Ar­bejde paa Gennemførelsen af den paa Fællesmødet i Kolding vedtagne Resolution om Gennemførelsen af en Lov, hvorved der i Almindelighed aabnes Kvinder Adgang til Statens Embeder under samme Betingelser som Mænd. Udvalget har i denne Anledning foretaget flere Henven­delser til Regeringen, og der er fra den nuværende Konseilpræsidents og Justitsministers Side givet be­stemt Løfte om at ville arbejde for Gennemførelsen af en saadan Lov.

Endelig har Udvalget foranlediget, at den Tvivl, der fandtes i den nu fo­relagte Lov om Rettens Pleje an­gaaende Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til at blive Nævninger, er fjernet, saaledes at det er givet, at Kvinder vil blive Nævninger, saa snart de opnaar politisk Valgret.

Udvalgets Medlemmer er: Julie Arenholt, M. B., Johanne Blom, M. B., Anne Bruun, Esther Carstensen, Meta Hansen, Niels Hjorth, A. Munch-Petersen, Astrid Paludan-Müller, Elisa Petersen, M. B., B. Scheuer.           

A. Munch-Petersen.

 

Udvalget angaaende Børne­forsorg.

Paa D. K.’s Fællesmøde i Silke­borg 1910 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg til at støtte de Bestræbelser, som maatte fremkomme for at forbedre Enkers og faderløse Børns Stilling.

Paa Fællesmødet i Nykøbing F, 1911 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg, som, naar Loven af 14. April 1905 om for­bryderiske og forsømte Børn og unge Personer kom til Revision i Rigsdagen, da skulde virke for, at Kvinder fik Sæde i Overværgeraadet og Inspektionen.

Paa Fællesmødet i Kolding 1912 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skul­de nedsætte et Udvalg, som skulde tage under Overvejelse, hvad D. K. kunde gøre, for at hindre Misbrug ved Bortadoption af Børn og ved Plejeanbringelse af Børn imod Vederlag en Gang for alle.

Paa Fællesstyrelsens Møde i Sep­tember 1912 vedtoges det at sammen­fatte ovennævnte 3 Udvalg i ét Ud­valg. Dette kom til at bestaa af Eli­sa Petersen, Esther Carstensen, Gyrithe Lemche, Anton Munch-Peter­sen og Helene Berg.

Udvalget antog Navnet: D. K.s Udvalg angaaende Børneforsorg. Paa Fællesmødet i Rønne 1913 ved­toges det at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag om at faa Adoptionsvirksomhed autoriseret.

Imidlertid havde ogsaa »Nødliden­de Kvinders Kontor« taget Sagen op og havde indgivet Andragende til Re­gering og Rigsdag med et udførligt motiveret Krav om at faa Autorisa­tion af Adoptionsvirksomhed gen­nemført hurtigst muligt.

For at støtte dette Krav og for at vække Offentlighedens Opmærksom­hed for dette betydningsfulde Spørgsmaal, afholdt paa Udvalgets Forslag Københavnskredsen og Fællesstyrel­sen i Forening et stort offentligt Mø­de i Grundtvigs Hus i København.

Mødet gav D. K.s Andragende fuld Tilslutning, og dette blev derefter indgivet til Justitsministeren. Disse Henvendelser fra »Nødlidende Kvinders Kontor« og fra »Dansk Kvindesamfund« gav Anledning til, at Justitsministeren den 25. Febr. 1914 i Rigsdagen fremsatte »Forslag til Lov om Adgang til Medvirken ved Anbringelse af Børn«. Dette Forslag blev modtaget med stor Velvilje, baade i Folketinget og i Landstinget, og meget hurtigt ophøjet til Lov. Loven træder i Kraft den 1. Juli 1914.

Udvalget ang. Børneforsorg har i Februar til alle D. K.s Kredse ud­sendt et Spørgeskema angaaende Plejebørnstilsynet og Værgeraadsvirksomheden i de forskellige Egne af Landet. Kredsene har med stor Beredvillighed samarbejdet med Ud­valget i denne Sag. Af Svarene fremgaar det bl. a.: 1) at Overværgeraadet undertiden synes at virke noget tyngende paa og hindrende for de lokale Værgeraad, 2) at Værgeraadene er meget uensartede i deres Sammensætning, og derfor meget uensartede i deres Virkemaade, 3) at Kvinderne gennemgaaende er for faatalligt repræsenterede i Værgeraadene; der findes endog Værgeraad, hvor ikke en eneste Kvinde har Sæde.

Udvalget ang. Børneforsorg ser det som sin Opgave foreløbig at indsam­le et saa fyldigt Materiale som muligt hvorigennem der skulde kunne vindes et samlet Overblik over Børns Levevilkaar i vort Samfund.

Det, der særlig interesserer Udval­get, er, hvad der er gjort for Børn ad Lovgivningens Vej, og hvorledes de Institutioner virker der af Offentlig­heden er oprettet for Børn - her tænker vi særlig paa Værgeraadstitutionen og plejebørns-Tilsy­net.                        

Helene Berg.

 

Udvalget i Anledning af Sygekasselovens Revision.

Paa Fællesstyrelsens Møde d. 6. Sept. 1913 nedsattes ligesom foregaaende Aar et Udvalg til at virke for ved Sygekasselovens Revision at faa Barselforsikring gjort til et Led af den frivillige Sygeforsikring. Udval­get kom til at bestaa af: Esther Car­stensen, Thora Knudsen og Gyrithe Lemche. Udvalget konstituerede sig med Gyrithe Lemche som Formand.

D. 12. Nov. 1913 fremsatte Inden­rigsminister Rode i Folketinget et Forslag til Lov om statsanerkendte Sygekasser, hvis § 23 var af samme Ordlyd, som den af Folkethinget i forrige Rigsdagssamling Vedtagne: »I Barselstilfælde yder Sygekassen det paagældende kvindelige Medlem en Hjælp, der i Vedtægten kan fast­sættes til en rund Sum, dog ikke un­der 5 Kr. Hvor Lægehjælp er fornø­den ved Fødselen, ydes denne af Sy­gekassen, ligesom Medlemmet ved indtrædende Sygdom har Krav paa den sædvanlige Sygehjælp.« Udvalget, som ikke fandt sig tilfredsstillet med den Hjælp, som iføl­ge denne Paragraf stilledes den sygeforsikrede Barselkvinde i Udsigt, indgav derfor i December f. A, til det af Folketinget nedsatte Udvalg sit tidli­gere Andragende, ledsaget af følgende indledende Bemærkninger:

»Dansk Kvindesamfund tillod sig i Fjor at henstille til det af Folketin­get nedsatte Udvalg angaaende Lov om statsanerkendte Sygekasser, at Regeringsforslagets § 23 maatte bli­ve ændret saaledes, at det blev paalagt Sygekasserne som en Pligt i Barseltilfælde at yde deres kvinde­lige Medlemmer

2 Kroner om Dagen, saalænge Barsellejet varede indtil 10 Dage efter Nedkomsten, og vort Øn­ske er blevet Imødekommet i det fo­religgende Regeringsforslag saavidt, at man har gjort Barselhjælpen til en Pligt for de statsanerkendte Syge­kasser og sat 5 Kr. som Lavmaal for den Hjælp, der i Barseltilfælde skal ydes.

Vi anerkender, at det er et Frem­skridt, at ingen statsanerkendt Sy­gekasse for Fremtiden vil kunne unddrage sine Medlemmer Sygepen­ge i Barseltilfælde, men vi mener, at den her foreslaaede Hjælp er ganske utilstrækkelig og dertil ingenlunde afgiver Sikkerhed for, at det normale Barselleje af 10 Dage bliver overholdt, hvad vort Andragende fornemmelig tilsigtede, idet Retten til Sygepenge deri betingedes af Barsellejet.

Idet vi gør opmærksom paa, at Tanken om Barselforsikring i For­bindelse med Sygeforsikring i Øjeblikket er stærkt fremme i flere eu­ropæiske Lande baade der, hvor Sy­geforsikringen er obligatorisk og der, hvor den er fremmet ad Frivillighe­dens Vej saaledes som hos os, og at den Barselhjælp, som i andre Lande er vedtaget eller foreslaaet ydet gennem Sygekasserne, er langt større end den af os foreslaaede, tillader vi os atter i Aar at forelægge det ærede Udvalg følgende Udkast til en Æn­dring af Regeringsforslagets § 23.«

Herefter fulgte saa det i Fjor af Dansk Kvindesamfund indgivne An­dragende, som er trykt i Udvalgets Beretning fra forrige Aar.

Folketinget imødekom imidlertid ikke ved Forslagets Vedtagelse Dansk Kvindesamfunds Anmodning, og Udvalget har derefter indsendt sit Andragende til det af Landstinget nedsatte Udvalg angaaende Forslag til Lov om statsanerkendte Sygekas­ser.                             

P. U. V.

Gyrithe Lemche.

 

Udvalget angaaende Hustruens Ret til at svare selvstændig Skat.

Efter Beslutning af Fællesmødet i Rønne 1913 nedsatte Fællesstyrelsen paa sit Møde d. 6. Sept. 1913 et Ud­valg til at arbejde for, at Hustruen ved den kommunale Skattelovs Revi­sion kom til at betale sin Skat uaf­hængig af Manden. Medlemmer af Udvalget blev: B. Berg-Nielsen, Gy­rithe Lemche, Overretssagfører Munch Petersen og Elisa Petersen. Udvalget konstituerede sig med Gyrithe Lemche som Formand.

Man enedes i Udvalgets første Mø­de om foreløbig kun at arbejde for, at den Hustru, som driver Selver­hverv eller har Særformue, kommer til at betale selvstændig Skat, da man indsaa Vanskeligheden ved at fastslaa Pengeværdien af Hustruens Arbejde i Hjemmet, og indrømmede, at der ved den kommunale Valglov var vist dette Arbejde fuld Anerken­delse, idet der var tillagt Hustruen Stemmeret og Valgbarhed efter sam­me Maalestok som Manden. Endvi­dere vedtog man at vente med at udarbejde et Andragende, til Regerin­gen havde fremsat det Forslag til Ændring af den kommunale Skattelov, som kunde ventes i en nær Fremtid, naar den Kommission, som arbejder med denne Sag, har afgivet sin Betænkning. Et Forsøg senere paa at faa denne Betænkning i Hæn­de førte ikke til noget Resultat, og Udvalget afventer derfor fremdeles Regeringens Forslag.

P. U. V.

Gyrithe Lemche.

 

Dansk Kvindesamfunds Ungdomsudvalg

blev nedsat efter Fællesmødet i Røn­ne 1913 og bestaar af:

Johanne Andersen, Helene Berg, Eva Berg Nielsen, Karen Lemche, Marie Riising Rasmussen og Jonna Stampe Feddersen.

U. U. har syntes, at det nærmest var dets Arbejde at lægge Planerne for Ungdomsarbejdet indenfor Dansk Kvindesamfund, forelægge Kredsene dem og faa Kredsene selv til at udfø­re dem.

U. U.s Planer og Forslag har væ­ret fremme paa Formandsmødet og i »Kv. o. Sf.« Nr. 3 saa der ser man bedst dets Arbejde.

U. U. har holdt 8 Udvalgsmøder i det forløbne Aar, hvortil dets Med­lemmer var mødt mer eller mindre talrigt.

Ungdomsudvalget.

 

Danske Kvinders Nationalraad.

Under Hensyn til at dette Raad nu disponerer over en Spalte i »Kvinden og Samfundet«, hvor der gøres Rede for dets Virksomhed, og da det jævn­lig sender sine Beretninger ud til Kredsformændene, har man ment at kunne indskrænke denne Beretning til det mindst mulige og kun komme ind paa Raadets Arbejde, naar dette vedrører Spørgsmaal, der særlig in­teresserer og vækker Dansk Kvinde­samfunds Opmærksomhed.

I Løbet af Vinteren 1913, er en af Dansk Kvindesamfunds Repræsen­tanter i dette Raad, nemlig

Th. Daugaard, fratraadt paa Grund af, at Arbejdet paa Dansk Kvindesam­funds Hovedkontor lagde hende Hin­dringer i Vejen for at repræsentere Dansk Kvindesamfund tilfredsstil­lende i dette Raad.

I hendes Sted traadte Næstformanden i Fællessty­relsen, Esther Carstensen, som til­lige paa Nationalraadets sidste Ge­neralforsamling blev valgt ind i Raa­dets Forretningsudvalg.

Den anden Repræsentant i Raadet for Dansk Kvindesamfund er Cand. polit. Ragna Schou.

Paa Fællesmødet vil Undertegnede tillade sig at stille Forslag om at Fællesmødet ogsaa vælger Supplean­ter til disse Poster, hvilket ikke har været Skik hidtil.

Nationalraadet, der jo er Medlem af det store internationale Kvinderaad, har i disse Dage sendt Repræ­sentanter til et stort internationalt Kvindemøde i Rom. Udførlig Beret­ning fra dette Møde vil fremkomme i »Kvinden og Samfundet«.

København i Maj 1914.

Th. Daugaard.

 

Danske Kvindeforeningers Valgrets Forbund.

(Den internationale Kvindevalgrets Alliance.)

Dansk Kvindeforeningers Valgrets­forbund, hvoraf Dansk Kvindesam­fund er Medlem, nærede en Tid det Haab, at det kunde fejre sin Opløs­ning sammen med Dansk Kvinde­samfunds Fællesmøde og det Nordiske Møde. Som man vil vide, er dette Haab blevet skuffet, og Valgretsfor­bundet er stadig Medlem af den store internationale Sammenslutning, og tages som saadant stærkt i Arbejde, navnlig siden Alliancen har oprettet sig Hovedkvarter i London. Herfra udsendes ofte Forespørgsler til de forskellige Lande, og det internatio­nale Arbejde breder sig i det hele ta­get stærkt og i Forhold til den store Fremgang, som Valgretten har Ver­den over.

Som man fra »Kvinden og Sam­fundet« vil vide, afholdtes den sidste Kongres i Buda-Pest, hvorfra udfør­lig Beretning har været optaget i Bladet. Den næste Kongres afholdes i Berlin i Juni 1915, og de forskellige Landes Formænd træffes i den An­ledning i London i Juli Maaned d. A. Valgretsforbundet bliver her repræ­senteret ved sin Formand, Eline Han­sen.

Det er ikke muligt i en kortfattet Beretning at komme nærmere ind paa det store internationale Kvinde­valgrets-Felt. Naar noget af Interes­se finder Sted, bringes det jo til vore Medlemmers Kundskab gennem vort Medlemsblad, og man har der­for ment at kunne indskrænke Be­retningerne til vort Fællesmøde til det nødvendigste og kun komme til­bage til det internationale Valgrets Arbejde, naar der er noget særligt at bemærke udover det, at der er en forbavsende næsten daglig Fremgang at spore paa denne vigtige Reform rundt om i de forskellige Lande.

Naar Danmarks Kvinder om kort Tid staar som politiske Borgere, vil vi vedblivende kunne yde ogsaa Kvinder i andre Lande en værdifuld Haandsrækning ved at røgte det An­svar, der lægges paa os, saa tilfreds­stillende, at Resultaterne maa virke ansporende ogsaa andre Steder.

Formand i Danske Kvindeforenin­gers Valgretsforbund er Eline Han­sen, Næstformand Johanne Münter, National Sekretær Sophie v. d. Osten, Kasserer Nanna Berg, Inter­national Sekretær

Th. Daugaard.

København i Maj 1914.

Th.  Daugaard,  

int. Sek. i D. K. V.

 

Udvalget til Forbedring af det huslige Arbejde.

Ved Frk. Elna Jacobsons Død har Udvalget og dets Arbejde lidt et uer­statteligt Tab. Frk. Jacobson havde i flere Aar beskæftiget sig med Udval­gets ledende Tanker, var rig paa Ideer og Erfaringer og fuld af Iver for at arbejde for Sagen.

I Begyndelsen af Sommeren har Udvalget arbejdet paa at faa forskel­lige Modeller udførte og udstillede paa Møbelsnedkernes Udstilling, - der afholdtes i Tivoli i September -; dette strandede imidlertid, fordi Ti­den var for kort.

Udvalget har desuden overvejet  Muligheden af at foranstalte en Ud­stilling fremstillende et Mønsterhjem, men har foreløbig maattet stil­le Tanken i Bero paa Grund af de be­tydelige Udgifter, som en saadan i Følge de indhentede Oplysninger vi­ste sig at ville medføre.

Planen om at udarbejde en Haandbog eller Vejledning i Rengøring er ligeledes foreløbig udsat, da det op­lystes, at en saadan er under Udar­bejdelse.

Endelig har Udvalget indsamlet forskellige Oplysninger om Arbejdet for den samme Sag i Udlandet.

Selv om del saaledes ikke kan op­vise noget Arbejdsresultat, er Ud­valget dog rede til at gribe ind, der­som der skulde tilbyde sig en Lej­lighed til at virkeliggøre nogle af dets Planer, og det vogter med Opmærksomhed paa, om en saadan Lejlighed skulde fremkomme.

Esther Carstensen,

Udvalgets Formand.

 

Udvalget angaaende Kursus i Samfundslære og Sundheds­lære.

Udvalgets Medlemmer: Fruerne Andersen, Berg-Nielsen, Bojsen-Møller, Knudsen, Clay Petersen, Riising Rasmussen og Stampe-Feddersen.

Da Kvinderne forhaabentlig om kort Tid vil blive politiske Borgere, mener vi, at det bør være en af Dansk Kvindesamfunds nærliggende Opgaver at lære Kvinderne at forstaa og bruge deres Lands Forfat­ning og dertil kende særlig de Love, der angaar Kvinder og Børn.

Udvalget vil derfor i den kommen­de Vinter tilrettelægge flere Kursus i Samfundslære, saaledes at Kredsene ved Henvendelse til os kan faa alle nødvendige Oplysninger om, hvorle­des man paa den bedste Maade og med smaa Udgifter kan ordne saadanne Kursus, der alle Vegne, hvor de har været afholdte, har været til stor Glæde for Deltagerne.

Udvalget har ordnet det to Dages Kursus i Sundhedslære, der blev af­holdt i Forbindelse med Foraarsmødet. Angaaende øvrige Kursus i Sundhedslære henvises til Udvalget for Moder- og Husmoderuddannel­sen.

Marie Riising Rasmussen.

 

Udvalget for Kvinders Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning.

Udvalgets Medlemmer: Fruerne Andersen, Berg-Nielsen, Hostrup, Knudsen, Lemche og Riising Ras­mussen.

I Efteraaret 1913 udsendtes Mini­steriets Beretning om Fortsættelsesundervisning i Danmark og enkelte Stater i Udlandet. Det fremgaar af denne, at man næsten overalt me­ner det rigtigt, at der i Ungdoms­skolen gives Plads for Kvinders Ud­dannelse til en Husmoders Gerning. Derimod er »Dansk Kvindesamfund«, der ogsaa har sit Stykke i Beretnin­gen, ene om at tænke paa Moderuddannelsen.

Ved Finanslovens 3die Behandling blev der bevilget 15,000 Kr. til de Kommuner, der ønsker at oprette Ungdomsskoler, og Udvalget vil der­for bede »Dansk Kvindesamfund«s Medlemmer interessere sig for Ung­domsskoler paa deres Egn og i Sær­deleshed arbejde for, at der i denne ogsaa vil blive givet Undervisning i Husholdningslære og Moderkund­skab. Men navnlig bør Dansk Kvindesamfunds Kredse paatage sig An­svaret for, at der ikke oprettes nogen Ungdomsskole, uden at Kvinder ogsaa faar Adgang til den.

Udvalgets Formand - Riising-Rasmussen - har i Vinterens Løb holdt 7 Foredrag om dette Emne og overalt mødt god Forstaaelse af Sa­gen og dertil hos mange stedlige Kræfter baade Lyst og Vilje til at ta­ge fat paa Arbejdet. Men det var at ønske, at endnu mange flere vilde ta­ge Tanken op og søge at føre den ud i Livet.

Udvalget har indsendt det fra Fæl­lesmødet i Rønne vedtagne Andra­gende om »Tvungen Skolekøkken og Haandgerningsundervisning i Bar­neskolen«. Det blev velvilligt modta­get af Ministeren.

Endvidere er der indsendt Andra­gende om udvidet Undervisning i Husholdningslære. Landbohøjskolen beklager i sit Svar, at den paa Grund af Pladsmangel ikke kan imødekom­me »Dansk Kvindesamfunds« Ønske, men at den vedblivende med Glæde modtager Kvinder som Elever paa Skolen.

Underudvalget, der nedsattes for at finde Læresteder for unge Kvin­der, beder de Hjem, der vil være vil­lige til at modtage kvindelige Lærlinge i Husgerning, om at melde sig til Underudvalgets Formand, Fru Andersen, Mosegaard pr. Ejby.

Da Udvalgets forrige Forslag om Undervisning i Moderkundskab ikke vandt sidste Fællesmødes Til­slutning, har vi ikke foretaget os no­get særligt i denne Retning. Dog har vi for næste Vinter planlagt en Ræk­ke Kursus i Sundhedslære og Moder­kundskab, herunder ogsaa Hjemmets Sygepleje og Samaritergerning. Nær­mere Oplysninger herom faaes ved Henvendelse til Udvalgets Formand. Marie Riising Rasmussen.

 

Som Medlem af Udvalget for Kvinders Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning bad Fru Johanne Andersen om Ordet for at fortælle, at der var nedsat et Un­derudvalg, der skulde søge at finde velordnede, gode Hjem, hvor unge Piger kan uddannes til Hus­holdning, helst hvor der er smaa Børn. saaledes at de ogsaa kan læ­re Barnepleje. Hun bad Tillidsmændene sørge for at finde Hjem, der egner sig til saadanne Læresteder.

Pastor Laursen mener, at de unge Piger bør have Løn og ikke skal benyttes som billig Arbejdskraft.

Fru Andersen svarer, at Udval­get ogsaa mener, at Lærlingen skal have Løn, men det er meget vanskeligt at fastsætte denne.

Fru Rigmor Vigild: Skal Hus­moderen paatage sig denne Under­visning, maa Lønnen være mindre end sædvanlig.

Fru Mynster ((Marvede Hyllinge) efterlyser en Beretning fra Økonomiudvalget. Det er den eneste, som ikke foreligger trykt, og det var dog Økonomiudvalgets Formand, som i Kolding foreslog, at Beret­ningerne skulde trykkes.

Bertel Jensen svarer, at han har faaet Opfordringen fra Hovedkon­toret saa sent, at han ikke har kunnet faa sin Beretning indsendt i rette Tid til Trykning.

Fru Berg Nielsen oplyser, at der er en bestemt Frist, inden hvilken Beretningerne fra Udvalgene skal være indsendte til Hovedkontoret.

 

 

8.  Rejsning af en Bautasten paa Himmelbjerget til Minde om Er­hvervelsen af Kvindens politiske Valgret.

Fru Petrine Jensen fremsætter Forslaget og meddeler, at man allerede har sikret sig en Plads paa Himmelbjerget til en saadan Mindesten, dersom Dansk Kvindesam­fund vil give Sagen sin Tilslutning. Det vil kræve en Del Penge, men de skal nok skaffes til Veje. Hun foreslog, at der skulde nedsættes et Udvalg, bestaaende f. Eks. af alle de jydske Distriktsformænd og 3 Medlemmer af Fællesstyrelsen.

Udvalget skulde have Lov til at udsende Opraab, foretage Indsamlinger i alle Kredsene og supplere sig, om det ønskede det. Mænd og Kvinder fra hele Landet skulde kunne yde Bidrag, men fortrinsvis dog Jyderne. Hun havde allerede Tilsagn om 200 Kr. fra en varm Ven af Kvindesagen.

Saddelmager Lund (Svendborg): Sagen bør udsættes, til vi har Valg­retten.

Frk. Anne Bruun: Skal vi have et Mindesmærke for Valgretten, bør det være en Statue af Dronning Margrethe.

Frk. Lang (Silkeborg) vil gerne have rejst et saadant Mindesmær­ke, naar vi faar Valgretten. Vil støt­te Tanken og yde Bidrag.

Saddelmager Lund foreslaar, at man gaar til den næste Sag paa Dagsordenen, da det ikke er betimeligt at tage Beslutning i Dag.

Fru Stampe Feddersen finder Tanken smuk og giver den sin Tilslutning, men mener, at den skal udsættes.

Lunds Forslag sættes under Af­stemning og vedtages.

 

9. Statsseminarier for Kvinder.

Frk. Anne Bruun henstiller til Fællesmødet at bemyndige Fæl­lesstyrelsen til at arbejde for Oprettelsen af Statsseminarier. Den eneste Institution, som endnu er lukket for Kvinder, og hvor Statens Penge anvendes alene til Mænd, er Statsseminarierne. I Firserne bragte Kultusminister Scavenius et Forslag om Kvindeseminarier frem. Motiveringerne var saa kvindesagsvenlige, at de kunde have været fremført af selve Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. I 1908 var der igen Forslag fremme om en Ændring af Stats­seminarierne, men da var Kvinder­ne glemte. Der er udført et stort Arbejde af Kvinder i denne Sag, men det har ikke ført til noget nævneværdigt Resultat. Hun vilde betragte det som en stor Vinding for Kvinderne, om der blev oprettet Statsseminarier for dem.

Pastor Laursen forstod ikke, at der var saa stor Forskel paa Stats­seminarier og Privatseminarier. De private støttes af Staten, det kan kun være Undervisningspengene, det drejer sig om. Han er ingen Ven af Statsskoler, Opgaven kan tages op af private Kræfter med stor Støtte af Staten.

Frk. Anne Bruun erklærede, at Formen var hende ligegyldig; hun forlangte blot, at Udgifterne skulde blive saa smaa for Kvinderne, at de ikke skulde være forhindrede i at komme frem paa Grund af gamle, uretfærdige Love. Der er nu arbejdet for denne Sag i 30 Aar.

Frk. Lang bemærkede til Pastor Laursen, at hun aldrig havde mær­ket noget til de Udveje til Støtte, han havde talt om. Udenfor Køben­havn betales Undervisningen med 200 Kr. om Aaret, og Eleverne har ondt ved at skaffe Penge til deres Ophold. Da Loven blev givet, kun­de der gives Understøttelser paa 300 Kr. Portionen, nu gives der næ­sten aldrig nogen. Der stilles store Krav til den unge Pige, som læser til Eksamen, men der ydes hende yderst lidt. Først de to sidste Aar af deres 4 Aars Læsetid faar de maaske 100 Kr. om Aaret.

Fra økonomisk Side set frembyder Statsseminarierne store For­dele, men vi kan ikke have flere end de 5, vi har, ellers ødelægger de hverandre. Kan der ikke opret­tes Statsseminarier, maa Kvinder­ne have en saadan Understøttelse, at de økonomisk sidestilles med Mænd.

Pastor Laursen advarer mod den Tro, at alt bliver godt, fordi at vi faar et Kvindeseminarium. Vil hjælpe med til, at det, undersøges, om der kan faas et større Tilskud.

Frk. Anne Bruun vilde være til­freds, om man kunde faa Staten til at give samme Sum til fortrinsvis Kvindernes Uddannelse, som de fi­re Seminarier for Mænd koster.

Forslaget om at bemyndige Fæl­lesstyrelsen til at arbejde for, at der oprettes Statsseminarier for Kvin­der vedtages enstemmig med den Ændring, at der efter Forslag af Sagfører Elken tilføjes: eller paa anden Maade ydes Kvinderne sam­me økonomiske Støtte som Mænd.

 

10. Forslag til Ændring i Lov om Navneforandring.

Fru Stampe-Feddersen:

Jeg gaar ud fra, at Flertallet af Dem har læst en Artikelrække, jeg nylig har skrevet i »Kvinden og Samfundet« om »Dansk Navneskik«. Grunden til, at jeg netop nu har ta­get det Spørgsmaal op, er, at Loven om Navneforandring - Navneskifte burde vi hellere kalde den, det er Dansk - udløber 1916, og der er Grund til at tro, at Loven vil komme til Gennemsyn inden den Tid.

Loven af 1904 blev jo givet for at raade Bod paa den store Uret, der var sket mod vort Folk ved Forord­ningen af 1828, som er Oprindelsen til alle vore ensformige sen-Navne, der naaede Toppunktet af Ensformighed ved ogsaa at kalde Døtrene for Søn­ner.

Men Loven har ikke virket tilstræk­keligt, og da den som sagt vil komme til Gennemsyn snart, synes jeg, at vi Kvinder i Tide skal søge at faa Ind­flydelse paa den nye Lov.

Noget, vi først og fremmest maa hævde, er, at Kvinden har samme ju­ridiske Ret til sit Slægtsnavn som Manden. Hun har det, derom er ikke Tvivl, men da den Skik, at Hustruen tager Mandens Efternavn, snart har indsneget sig overalt, gaar Lovgiverne ud fra det, som om det var Lov, og hvis vi ikke i Tide hævder vor Ret, mister vi den til sidst.

Og saa bør Kvinderne ikke finde sig i bestandig at gaa omkring og hedde søn. Naar nu en Gang den gamle Navneskik med Søn og Datter er af­skaffet, bør vi finde Navne, som baade passer for Mænd og Kvinder.

Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse, som er klar over, at der bør handles og handles snart, har nedsat et Udvalg til at overveje, hvad vi kan gøre i den Sag. Det har nu udarbej­det et Andragende til Regering og Rigsdag, som vi vil foreslaa Tillids­mændene at vedtage.

 

Følgende Andragende oplæstes og det vedtoges at indsende det.

 

»Da Gyldighedsfristen for »Lov om Navneforandring« af 22. April 1904 udløber den 1. Juli 1915, og Loven sandsynligvis forinden vil blive ta­get op til Gennemsyn, tillader D. K. sig, samlet til Fællesmøde den 8. Juni 1914, at anmode om, at følgende Æn­dringer og Tilføjelser i Loven maa blive foretagne:

1)  at det udtrykkelig fastslaas, at Kvinden har samme juridiske Ret til sit Slægtnavn som Manden og har Ret til at holde det, naar hun gifter sig, og at hun følgelig ikke i noget Tilfælde behøver Bevilling til at bru­ge det, saaledes som det nu kræves i det i Navnelovens Par. 5 nævnte Til­fælde,

2)  at det endvidere bestemmes, at Forældrene, naar Manden har et sen-Navn og Hustruen et Særnavn, skal have Ret til at give Børnene Moderens Navn uden at skulle indhente Tilla­delse hos Moderens Slægt.

3)  at Forældrene, hvis de begge har et sen-Navn, ved Navnegivning skal have Ret til uden at betale derfor at give Børnene et dansklydende Sær-Navn, f. Eks. et Tilnavn, Navnet paa en Gaard, Mark eller Skov, eller lig­nende, hvis det ikke allerede er taget af en anden Familie, lige meget om det stammer fra den fædrene eller mødrene Slægt.

Endvidere tillader D. K. sig at an­mode om,

1) at der vedblivende holdes Adgang aaben til at faa Navneskifte for saa billig Betaling som muligt, helst ik­ke over 2 Kr., og

2)  at hvis der bliver nedsat et Navneraad, Kvinder da faar Sæde i det­te saavel som Mænd.

3) Endvidere at der søges fremskaf­fet Materiale af dansklydende Navne, f. Eks. ved at opfordre Skolelærerne Landet over til at samle og indsende til Ministeriet hver deres Egns Til­navne, Navne paa Gaarde, Marker, Skove, Vandløb o. s. v., og at dette Materiale gøres let tilgængeligt for Almenheden.«

 

Fru Winther Hansen finder det upraktisk, at Børnene ikke bærer deres Faders Navn, synes det er en Ære at bære den Mands Navn, man er gift med.

Fru Stampe-Feddersen: Det er ingen Tvang, men Forældrene skal have Lov til at give Børnene hvil­ket Navn de vil. Nu er der Lov for, at de skal have Faderens Navn. Forstaar ikke, at en Kvinde kan be­tragte det som en Ære at bære Mandens Navn og ikke sit eget.

Andragendet sættes under Af­stemning og vedtages med c. 50 Stemmer for, 5 imod.

Kl. 7-10.

Frk. Paludan Muller overtager Ordstyrerhvervet.

 

11. Økonomiudvalget aflægget Beretning.

Som Delegerede fra Rønne-Mødet vil vide, ønskede Økonomiudvalget at indstille sin Virksomhed, da Med­lemmerne var paa det rene med, at der ikke foreløbig vilde være videre at gøre. Mødet krævede imidlertid, at Udvalget skulde blive staaende, hvad Medlemmerne altsaa ogsaa indvil­gede i. Men Aaret, der er gaaet, har vist, at Udvalget ikke har haft no­gen særlig Opgave at løse.

Som det vil vides, har Bladspørgsmaalet i en vis Periode været kri­tisk; men paa Grund af forskellige Forhold har Udvalget intet kunnet udrette i denne Forbindelse. Redak­tionen krævede meget bestemt, at Trykningen skulde foregaa i Køben­havn, saa selv om der kunde være opnaaet billigere Tilbud fra Provinstrykkerier, var der intet at gøre ved den Ting. Udvalget erkendte gerne, at Redaktionen gør et stort og dyg­tigt Arbejde, og man bøjer sig derfor uden nogen Selvovervindelse for det Krav, den har fremsat. Og naar Trykningen skal foregaa i Køben­havn, kan der næppe opnaas en la­vere Pris end den, der betales for Ti­den.

Udvalget har rettet en Henstilling til Fællesstyrelsen angaaende et Annoncespørgsmaal, men om dette vil der sikkert fremkomme Meddelelse ved Lejlighed.

Udvalget har fulgt Biografsagen med Opmærksomhed og afventer, hvad Arbejdet i 4 Distrikt vil føre til. Andels-Vaskerispørgsmaalet har ogsaa været drøftet, og Udvalget finder det rigtigst, at Forsøget i Grenaa fortsættes endnu et Aar, inden man fra »Dansk Kvindesamfunds« Side søger at gribe ind.

P. Udv. Vegne Bertel Jensen, Fmd.

 

Overretssagfører Munch-Petersen vil paa Fællesstyrelsens Vegne spørge, om Forsamlingen ønsker, at Økonomiudvalget skal blive ved at virke. Fraraader baade Biograf­teatervirksomhed og Andelsvaskeri. D. K. har andre og større Opga­ver. Foreslaar, at Økonomiudvalget ophæves, især da det selv ønsker at ophøre.

Forslaget sættes under Afstem­ning og vedtages.

 

12.  Regnskabet aflægges.

Det reviderede Regnskab aflægges og godkendes, det balancerer med Kr. 19930,38 Øre, Underskud 476,33.

 

13.  Kvindernes Bygning.

Frk. Anna Olsen meddeler, at Kvindernes Bygningsstyrelse har udsendt Forespørgsler til de forskellige Kvindeforeninger og kvin­delige Institutioner i København om, hvorvidt de vilde leje i den paatænkte Bygning, og i saa Fald. hvor høj en Leje de kunde tilbyde. Den eneste Forening, som kunde tilbyde en antagelig Leje var Dansk Kvindesamfund. Der er nu taget en mindre Grund paa Haanden, be­liggende ved St. Jørgens Sø og be­vilget 2000 Kr. til en Konkurrence om Opførelsen af den bedste og. billigste Bygning i det paatænkte Øjemed.

Formanden i Kv. B., Frk. Wilhelmine Rerup, har erklæret, at hun vil beholde Formandsskabet, forsaavidt som man ikke bestemte sig til at bygge.

Fru Lemche oplyser som Medlem af Kvindernes Bygnings Bestyrelse, at det var fordi, at Dansk Kvin­desamfund ifjor ikke havde stillet sig videre imødekommende overfor Tanken om et Samarbejde mellem de to Styrelser paa at tilvejebringe de manglende Midler til at virke­liggøre Bygningen i dens oprindelig tænkte Skikkelse, at Kv. B. nu vilde forsøge paa at bygge for den Sum, man havde. Det var forøvrig hendes Mening, at Tanken Kvin­dernes Bygning burde løses i sin Helhed, og at ingen anden For­ening end D. K. kunde løse den, fordi D. K. var Landets største og stærkeste Kvindeorganisation.

 

14. Kan Tillidsmændenes Møde umiddelbart før Fællesmødet hen­lægges til en mere praktisk Tid? Kan det helt undværes og er­stattes af Distriktsmøde?

 

Fru Elisa Petersen:

Personlig har jeg den Opfattelse, at Tillidsmændenes Møde - som det nu holdes - er forfejlet.

Ganske kort Tid før de Delegerede tog hjemme fra, har de forskellige Distrikter holdt Møder og taget Standpunkt til de forskellige Spørgsmaal, har valgt deres eventuelle Kan­didat - senere har de Delegerede i Kredsene været samlede, nu samles man her straks om Morgenen til Tillidsm.-Møde; man samles, men man føler sig endnu ikke som eet - den rette Mødestemning er ikke kommet endnu - der er maaske nok forskel­lige, der har Lyst til at fremsætte Forslag, som jeg nu f. Eks. kunde tænke mig, der har været i Dag, hvor Lovspørgsmaalet er brændende; men paa den anden Side er det ogsaa for tidligt at brænde sit Krudt af - man risikerer at give Modstanderne gode Kort paa Haanden, naar man altfor tidlig udfolder sine Planer, saa tier man hellere og gemmer sine Forslag til det egentlige Møde, derved bliver Tillidsmændenes Møde Aar efter Aar kun et vagt og betydningsløst Møde - sidste Aar varede det egentlige Mø­de kun ½ Time - og flere udtalte til mig bagefter deres Beklagelse over den spildte Formiddag. Egentlig var det kun Kandidatspørgsmaalet, der blev taget Stilling til, og saa gik det sidste Aar, som hvert Aar før, at der i sidste Øjeblik blev opstillet nye Kan­didater, som man med stor Varme anbefalede - der stod Tillidsm. - alle Aftaler bristede - Formiddagens Arbejde var spildt.

Efterhaanden som Distrikterne ta­ger fastere og fastere Form, er jeg ikke sikker paa, om man ikke dristig kunde stryge Distrikternes Møde her ved selve Fællesmødet - det der hed­der Distrikternes Møder jo i Virkelig­heden en hel Parodi - jeg har været med til at holde Distriktsmøde paa Trappen mellem første og anden Sal medens et andet Distrikt holdt Møde paa Trappen mellem Stuen og første Sal - ingen Kreds kan jo stille 14 Værelser til Disposition. Jeg kunde tænke mig, at man fremtidig - i hvert Tilfælde een Gang, forsøgte at ordne det saaledes, at samtlige Distriktsstyrelser, altsaa de ledende in­denfor hvert Distrikt, holdt et samlet Møde, dette Møde, hvori højst 25 - 30 Mennesker vilde komme til at del­tage, kunde der nemt skaffes et sær­skilt Lokale til, det kunde godt sæt­tes til 8 eller 9 om Morgenen - det vil jo gennemgaaende være Folk, der er vant til at gaa til Møde - saa hav­de man vundet hele Formiddagen til Fællesmødet.

Distriktsform. vil saa altid kunne faa Lejlighed til at samle sine Delege­rede ved fra Talerstolen at bede dem om at samles her eller der - man maa stadig huske paa, at Spørgsmaalene forud er behandlede - der kan kun være Tale om et eller andet Æn­dringsforslag eller en forandret Fremgangsmaade.

Saaledes vilde jeg f. Eks. tænke at Distriktsformændene, om vore nye Lovforslag, hvorefter Kandidater skal anmeldes skriftlig senest Kl. 6 Afte­nen før Valget - gaar igennem - netop efter den Tid vilde samle sine Delegerede for at tage et endeligt Standpunkt til Kandidatspørgsmaa­let - i den Anledning kunde Dags­ordenen jo nok lægges, saa der var lidt Tid.

Mener man fremdeles, at Tillids­mændene bør have et Møde, hvor de kan samles uden Fællesstyrelsen, kunde jeg tænke mig Dagsordenen saaledes: 8-9 Distriktsstyrelserne holder Møde, 9-12 Aaabningsmødet, Tillidsmændene kunde saa fortsætte til Kl. l, nyt Møde igen Kl. 3.

Paa den Maade vandt vi Formiddagen, og jeg tror ikke, vi mistede no­get.

Nu vil vi meget gerne høre Med­lemmernes Mening, de har jo i Dag oplevet det hele og har et friskt Ind­tryk at dømme ud fra, lad os nu hø­re, om de mener, vi bør bibeholde Til­lidsmændenes Møde og Distrikternes Møde - om de i alle Tilfælde ønsker det holdt som Indledning til Mødet el­ler paa en belejligere Tid.

Der udspandt sig en ret livlig Forhandling, hvoraf det tydelig fremgik, at der var overvejende Stemning for at beholde Tillids­mændenes Møde, men at lade Distrikternes Møde erstattes af et Møde af Distriktsstyrelserne. Følgende Forslag af Fru Elisa Peter­sen vedtoges:

Distriktsstyrelserne holder Møde den første Dags Morgen, Tillids­mændene den anden Dags Morgen. Et Forsøg hermed gøres næste Aar.

 

15. Filmscencuren og Kvinderne.

Fru Johanne Andersen indleder med at skildre, hvorledes Biografsagen har udviklet sig indenfor

D. K. Paa Fællesmødet i Kolding havde Hr. Bertel Jensen først hen­ledt D. K.’s Opmærksomhed paa denne Sag, og paa Foranledning af Borgerrepræsentant Frk. Blom havde Fællesstyrelsen foretaget en Henvendelse til daværende Justits­minister Bülow om, at en Kvinde maatte komme ind i den paatænkte Censurkomite. Han havde bekla­get, at Andragendet kom for sent, men lovet at overveje Sagen. Paa Formandsmødet 1913 oplyste Fru Petrine Jensen, at 4. Distrikt havde søgt og faaet Eneret til at forevise levende Billeder i mange Jurisdik­tioner indenfor Distriktet. Ad den Vej vilde D. K. komme til at øve en Overcensur. Det sjællandske og det fynske Distrikt havde