« Tilbage til søgeresultaterne

Paa Vej hjem fra Fællesmødet

Af: Hedevig Sonne Hald

« Se emneord

Jeg vil gerne have Lov at gøre et Par Bemærkninger angaaende den Diskussion, der næsten regelmæssig udspinder sig ved hvert eneste Fæl­lesmøde og lægger Beslag paa ikke saa lidt af Mødets kostbare Tid.

Det er Repræsentanter for forskel­lige Provinskredse, som staar frem og taler mod Lovens Paragrafbe­stemmelse om, at 7 af Fællesstyrelsens Medlemmer af praktiske Hen­syn skal bo i København.

De bør, siges der, vælges, hvis de kan ad Frivillighedens Vej, men det maa ikke staa i Loven, at de skal bo i Kbhvn. eller nærmeste Omegn. Dette giver Misnøje, siger de, thi det er en Favorisering.

Men af hvem? Af dem selv? Umu­ligt, thi de bor allerede i Kbhvn. og faar ingen Fordel udover ekstra Ar­bejde, netop fordi de bor der og maa tage de almindelige, løbende Forret­ninger paa sig.

Af Københavnerne da? - Disse 7 er ikke Københavnskredsens Repræ­sentanter mere end de er Aarhus, Rudkøbings eller Frederikshavns; de er vore, »os alles« Repræsentanter; og til vort fælles Bedste, nemlig Dansk Kvindesamfunds Bedste, væl­ger vi 7 boende i Kbhvn., fordi det har saa store praktiske Fordele. Dis­se 7 træffer ingen vigtige Beslutnin­ger uden i Samraad med de 8, som bor udenfor Kbhvn. og altsaa er i Overtal; det kan næppe paavises, at de nogensinde har benyttet Beliggen­heden af deres Bopæl til at favori­sere Københavnskredsen. Men de kunde ikke overkomme Arbejdet, hvis de blev færre, - og saa maatte Arbejdet altsaa lide derunder. Dette Arbejde, det vigtige, det egentlige (som altsaa hele Bestyrelsen plan­lægger og vedtager), og hvoraf bare en Del Slutningsresultater naar os gennem Bladet: - nu har den Mini­ster paa en Henvendelse om Sygekasseloven svaret det - nu viser Materiale, samlet ude fra Kredsene, at det staar saadan og saadan med Plejebørns Stilling, - det kræver saa mange Samraadsmøder, Averte­ring, Korrespondance, Passen paa de rette Øjeblikke i Rigsdagen, øjeblik­kelig Henvendelse der og der, at en­hver kan forstaa, det fremmes og støttes uhyre meget ved, at de 7 bor saa nær Centrum for hele Landets Interessegrene.   

Hvorfor netop 7? Fordi Tallet ikke kan blive højere, naar de udenforboende skal have Overtal; - ellers kunde der vist godt bruges dobbelt saa mange. - Men i Sammenhæng med dette er det mig ganske specielt umuligt af forstaa, hvorfor saa man­ge Landboere stemte imod en Lov, der gav. hvert Distrikt sin egen Re­præsentant i Hovedstyrelsen. Først stemte de imod det fornuftige for­slag, at denne Repr. i Nødsfald, kun­de være en anden end Distriktsfor­manden. Derpaa stemte de imod overhovedet at faa en Repræsentant. Det synes ganske selvmodsigende - man maatte dog netop tro, at hvert Distrikt maatte ønske at have en af sine egne inde i Fællesstyrelsen. Det maa jo her huskes, at der ikke læn­ger stemtes om, hvor vidt Loven skulde udsættes eller ej - thi For­samlingen havde netop vedtaget, at den ikke skulde udsættes. Og det, der her stemtes imod, maatte saaledes være Loven selv og dens Hovedtanke, at give Landdistrikterne bedre organiseret Del i Styrelsen.

Man skulde endvidere synes, at de, der stemte denne Lov ned - ihvor­vel jo et Flertal var for den (der kræ­ves 2/3 Majoritet) - maa ikke regne Arbejde og Penge meget. Nu var jo spildt alt det Arbejde og den Bekost­ning, det havde udkrævet at udar­bejde, trykke og udsende det hele, som Fællesstyrelsen havde gjort, for­di Formændene - ved et Møde, hvor hver Kreds havde Ret til at sende sin Repræsentant - havde vedtaget, at Forsøget skulde gøres.

For mig staar det, som om Misforstaaelser til Dels maa være Skyld i, at disse Lovændringer ikke blev ved­tagne, nu de var saa vel tilrettelagte; thi Forudsætningerne for Modstan­den er selvmodsigende. Jeg minder, idet jeg slutter, atter om, at den sidste Afstemning ikke gjaldt Behandling eller Udsættelse, men Loven selv. At en Lov i denne Retning før eller senere vil savnes og ønskes af Kredsene, tror jeg sikkert, men saa kunde den lige saa godt være ved­tagen - eventuelt med Smaaændringer, saa der f. Eks. aabnedes Mulig­hed for at forandre de enkelte Di­strikters Rammer, om praktiske Hen­syn gjorde det nødvendigt - nu den forelaa og Arbejdet var gjort.

I Toget til Korsør.

Hedevig Sonne Hald,

Frederikshavn.