« Tilbage til søgeresultaterne
„En overilet Beslutning”
I »Hovedstaden« for 15de Juni skriver Marie Behrens et Stykke med Overskrift »Dansk Kvindesamfund og Partipolitikken«. Jeg vilde ønske, at alle de menige Medlemmer i Dansk Kvindesamfund kunde faa det Stykke at læse, fordi jeg saa tror, at de mere uhildet vilde komme til at se paa Spørgsmaalet, Lovændringer og forstaa, at det var mere end beklageligt, det var en Skam for »Landet« - altsaa i dette Tilfælde alle Kredsene udenfor Kbh., at man paa Fællesmødet afviste Tilbudet om at modtage Fællesstyrelsens Lovændringer, hvorved man opnaade faste Regler for Fremtidens Organisation. - Det var en Haand, der blev rakt ud, saaledes at vi - Landkredsene - ved at modtage den, havde faaet Tag i Ledelsen, netop det, vi nu mangler. - Formen, Ændringerne fremkom i, synes mig at være saaledes, at man burde have taget mod dem med Tak, fordi der var taget et saa stort Hensyn til Landkredsene, at Sammenholdet indenfor D. Kv. vilde styrkes i høj Grad derved. Og en anden Ting, der ogsaa maa fremhæves og fremhæves stærkt, er, at Tiden for Lovændringerne var netop nu. - Det maa ikke være de politiske Forhold, der tages Hensyn til, da
D. Kv. er og skal vedblive at være, ogsaa naar vi har faaet Valgretten, en upartisk Forening - Gaar D. K. bort fra det Princip, da har den ingen Eksistensberettigelse, og Marie Behrens finder sikkert Forstaaelse hos Flertallet af D. K.’s Medlemmer, naar hun skriver, at.»det var en overilet Beslutning af afgørende Betydning,« som blev taget paa Fællesmødet angaaende »Lovændringerne«.
Læs selv Artiklen.
Silkeborg d. 17. 6. 14