« Tilbage til søgeresultaterne
Landstingsvalg
Medens Valgene af Medlemmer til Folketinget er saa relativt hyppige, at man vel kan betragte Fremgangsmaaden ved disse i det hele og store som velkendte, forholder det sig, som vi ret jævnlig i den sidste Tid har haft Lejlighed til at erfare, ganske anderledes med Hensyn til Valg af Medlemmer til Landstinget. - „Kv. & Samf.” er som Følge heraf fra flere Sider blevet opfordret til at give en kort Redegørelse for disse sidste, og vi imødekommer gerne disse Ønsker.
Til Landstinget skal vælges 66 Medlemmer, men heraf vælges de 12 af Kongen paa Livstid blandt Mænd, som tidligere har været Medlemmer af et af Tingene. De øvrige 54 vælges i 12 „Landstingskredse”:
1 Kr.: Staden København---- 7 Landstingsm.
2 „ Københavns, Frederiksborg og Holbæk Amter 8 „
3 „ Sorø og Præstø Amter 5 „
4 „ Bornholm s Amt...... l „
5 „ Maribo Amt..... 3 „
6 „ Odense og Svendborg Amter.......... 7 „
7 „ Hjørring og Aalborg Amter.......... 5 „
8 „ Thisted Amt samt en
Del af Viborg Amt og en Del af Ringkøbing Amt..............4 „
9 „ Aarhus og Randers Amter samt noget af Viborg
Amt................ 6 „
10 „ Vejle og Skanderborg Amter samt en Del af
Ribe Amt........ 4 „
11 „ Resten af Ribe og Ringkøbing Amt.......... 3 ,,
12 „ Færøerne........ l „
54 Landstingsm.
Disse 54 Medlemmer vælges af dels middelbare dels umiddelbare Vælgere paa følgende Maade:
Valgmands valg.
Indenfor hver Landstingskreds vælges l Valgmand for hver af Kredsens Landkommuner, Valgberettigede til dette Valg er alle Folketingsvælgere, der i det sidste Aar har haft Bolig i Landstingskredsen. (Af de højstbeskattede i Landkommunerne er lige saa mange umiddelbare Vælgere, som der er Landkommuner i Kredsen. Skal en af flere lige højt beskattede medtages for at naa det foreskrevne Antal, medtages de alle. Der kan altsaa her blive et overskydende Antal umiddelbare Vælgere).
I Landstingskredsens Købstadkommuner vælges den ene Halvdel Valgmænd i hver Købstad for sig af alle Folketingsvælgere; den anden Halvdel vælges af de Vælgere i Købstaden, der i det sidste Aar har været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 2000 Kr. eller har svaret mindst 150 Kr. i direkte Skat til Stat og Kommune. - Hvormange Valgmænd hver Købstad skal vælge, afgøres paa følgende Maade: I samtlige Landets Købstæder, hvortil henregnes Frederiksberg, Frederiksværk og Marstal, skal der vælges halvt saa mange Valgmænd, som der er Sognekredse (Landkommuner) i hele Landet. Fordelingen af det hele Valgmandsantal imellem de enkelte Købstæder i Forhold til deres Vælgerantal bestemmes af Regeringen, hver Gang almindelige Valg til Landstinget skal foretages, dog at hver Købstad faat mindst l Valgmand af hver Vælgerklasse. (Det samme sker ved Opløsningsvalg, medens ved Suppleringsvalg Købstæderne vælger det samme Antal Valgmænd, som har været dem tillagt ved det sidst afholdte almindelige Valg).
I København vælger samtlige Folketingsvælgere l Valgmand for hver 120 Vælgere (i Henh.t. Folketingslisterne), saaledes at et Overskud af 60 regnes for fulde 120. Et lige saa stort Antal Valgmænd vælges af de Vælgere, som i det sidste Aar har været ansatte til en Skatteindtægt af mindst 4000 Kr. Antallet af de Valgmænd, som de sidste har at vælge, fordeles paa Folketingskredsene (i København) saa nær som muligt i Forhold til det Antal af højstbeskattede, der findes i hver Kreds. (Noget lignende sker iøvrigt for begge Vælgerklasser i Frederiksberg, Odense og Aarhus Kommuner, hvor hver By har flere Folketingskredse).
Hvor der kun vælges l eller 2 Valgmænd, skal Vælgeren selv skrive Valgmandens Navn paa Stemmesedlen. Hvor flere end 2 Valgmænd skal vælges, sker det ved Listevalg.
For at kunne blive Valgmand fordres, at man er valgberettiget og bor i den paagældende Kommune (for Københavns, Frederiksbergs, Odenses og Aarhus’ Vedkommende i den paagældende Valgkreds). De højstbeskattede er ikke forpligtigede til at tage deres Valgmænd af deres egen Midte, men kan ogsaa vælge blandt samtlige valgberettigede i Kommunen (respektivt Valgkredsen).
Enhver er pligtig at modtage Valg som Valgmand og at udføre det ham overdragne Hverv, med mindre han kan oplyse lovligt Forfald. Udebliver nogen Valgmand eller indfinder sig for silde til Deltagelse i Valget eller undlader at deltage i dette uden at oplyse lovligt Forfald, anses han med en Bøde af 40 Kr.
Det Valgmændene overdragne Hverv ophører med Fuldførelsen af det forestaaende Landstingsvalg, dog saaledes, at de Omvalg, som maatte blive fornødne, fordi en Plads bliver ledig, inden Valget er godkendt af Landstinget, eller fordi Valget erklæres for ugyldigt, foretages af de samme Valgmænd.
Valget af Landstingsmændene:
De ved Valgmandsvalgene valgte Valgmænd samt de udenfor København højstbeskattede umiddelbare Vælgere skal til den af Valgbestyrelsen berammede Tid indfinde sig paa det for Landstingskredsen fastsatte Valgsted, hvor Landstingsmændene vælges efter de i Valgloven nærmere angivne Regler for Forholdstalsvalg.
I de Landstingskredse, hvor der kun skal vælges l Landstingsmand, skal denne have over Halvdelen af Valgmændenes Stemmer for at blive valgt. Opnaar ingen ved første Afstemning over Halvdelen af Stemmerne, foretages ny Stemmegivning, bliver heller ikke herved nogen valgt, stemmes tredie Gang mellem de to, der ved anden Afstemning havde de fleste Stemmer. I Tilfælde af lige Stemmer mellem disse, gør Lodtrækning Udslaget.
Færøernes Landstingsmand vælges af Lagtinget, altsaa ikke ved Valgmænd.
Med Hensyn til Valgbarhed til Landstinget gælder samme Regler som for Valgbarhed, til Folketinget, kun med den Indskrænkning, at Kandidaten det sidste Aar før Valget skal have haft Bopæl i Valgkredsen.
Det nu afsluttede Landstingsvalg er altsaa sket efter foranstaaende Regler, saaledes at den almindelige Vælgerklasse valgte Valgmænd den 29. Juni, de højstbeskattede i København, og Købstæderne den 3. Juli, og selve Valget af Landstingsmændene foregik den 10. Juli.
Rigsdagen vil nu blive indkaldt (eller er maaske allerede indkaldt, naar dette Nummer af Bladet udkommer). Saafremt Folketing og Landsting nu bliver enige om en ny Grundlov, (hvad der vel er størst Sandsynlighed for), vil hele Rigsdagen blive opløst, og der vil blive udskrevet nye Valg baade til Folketinget og Landstinget. Disse Valg vil foregaa efter samme Valgregler som hidtil, og først, naar den derved valgte Rigsdag har vedtaget Grundlovsforslaget i uforandret Skikkelse, og Kongen har underskrevet det, er det Danmarks Riges Grundlov.
Saafremt Valgloven vedtages samtidig, hvad der sikkert vil ske, bliver Bekræftelsesrigsdagen atter opløst, og nye Valg i Henhold til den nye Grundlov og Valglov udskrevne, og først ved disse Valg har Kvinderne Stemmeret.
