« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindesag og økonomisk Frihed

Af: Signe Bjørner

« Se emneord

Den berømte Leder indenfor Kvin­debevægelsen, Mrs. Carrie Chapman Catt, er nu, ifølge »The Public«, ble­vet valgt til Medlem af Fels-Fonds-Commissionen i De Forenede Stater. Fels-Fonden har Navn efter og er stiftet af den nylig afdøde Rigmand Joseph Fels af Philadelphia, som gennem den fordoblede alle Bidrag der ydedes privat eller gennem For­eninger med det Formaal at skabe økonomisk Frihed ved Gennemførel­sen af Henry Georges Tanker: Jord­værdiernes Forrentning til Samfun­det. Ikke alene i Amerika, men i England, Tyskland, Frankrig, Spa­nien, Sverige, Norge og Danmark, foruden i Australien og Syd-Afrika, har Joseph Fels paa denne Maade støttet Henry George-Bevægelsen, og ikke alene med Penge, men med sit Eksempel paa enestaaende Energi og Arbejdsdygtighed i den Sags Tjene­ste, som han viede alt sit.

Nu, efter hans Død, har hans En­ke, Fru Mary Fels, der ogsaa her hjemme sammen med ham har talt offentligt - besluttet at føre hans Arbejde videre i den samme Aand.

Mrs. Alice Thatcher Post, som er gift med Louis Post, Medlem af Præ­sident Wilsons Kabinet, og som selv er en kendt Forfatterinde og dygtig Forkæmper for Kvindernes Sag, er ligeledes blandt de forreste i Arbejdet tor Grundværdibeskatningen.

Der kunde nævnes mangfoldige andre af de mest fremragende blandt Kvindesagens Forkæmpere, som og­saa deltager i Arbejdet for den videre, almenmenneskelige Frigørelse, der symboliseres i Henry George Be­vægelsen.

Som den rette Tak til dem, der har hjulpet ogsaa os ved at skaffe Re­spekt for Kvindens Intelligens og Ar­bejdskraft, maa vi danske Kvinder, der nu, sammen med vor Ret faar vort Ansvar, vise, at vi ogsaa kan gaa lige til Maalet, naar det sættes læn­gere ud. Ved at bruge vor Borgerret til at afskaffe al den uforskyldte Nød, ved at sætte hele vor Kraft ind paa at gennemføre en rationel Samfundsordning gør vi mere for at hjælpe Kvinderne i andre Lande til at opnaa deres Ret, end de selv kan opnaa ved at kræve den.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner