« Tilbage til søgeresultaterne

Ændringer i Fælleslovene

Af: Ingeborg Tolderlund

« Se emneord

Det gør mig meget ondt, at mit lille Ændringsforslag til Fælleslovene er blevet saa grundigt misforstaaet, at Ordlyden i Referatet er lige mod­sat det, som jeg foreslog. Jeg vilde være den første til at forkaste et For­slag, som gik ud paa, at noget Med­lem af Fællesstyrelsen skulde kunne lade sig repræsentere af en Stedfor­træder. Hvis saadant Forslag er fremsat, saa er det sandelig ikke af mig. Jeg har - forinden Mødet - tilskrevet Lovudvalget følgende: »Jeg foreslaar at lade Distrikterne forbli­ve som de ere; men derimod dele Landet - som foreslaaet - i 8 Dele, som kunde benævnes »Valgomraader«, og hvor de 8 Medlemmer til Fællesstyrelsen blev valgt, uden Hensyn til om den valgte var Distriktsformand eller ej, ja kunde muligt, li­gesom Rigsdagsmændene, som jo langtfra altid bo i deres Valgkreds, endog bo andetsteds, hvis man ikke indenfor Valgomraadet fandt det ønskede og egnede Emne. Jeg mener nemlig, at kun meget faa Kvinder, som har anden Virksomhed, enten som Husmoder, eller som selverhver­vende, vil kunne afse al den Tid og have de Kræfter, som den dobbelte Virksomhed - Distriktsformand og Styrelsesmedlem - kræver. - M. H. t. Delingen i Jylland, saa mener jeg, at Amtsgrændserne er det letteste at følge, men saa maatte det ordnes saaledes, at Hjørring og Thisted hør­te sammen, fordi de begge ligger nord for Limfjorden med god For­bindelse. - Dernæst Aalborg og Ran­ders, Viborg og Vejle, Ribe og Ringkjøbing, og endelig det store Aarhus Amt.« - Saaledes var det af mig ind­sendte Forslag; men naar jeg paa Mødet fremsatte det i betydelig for­kortet Form, saa var det af Hensyn til den knappe Tid. Da jeg nu af Bla­det ser, at allerede flere har indsendt Artikler vedrørende Lovændringerne, hvoraf det klarligt fremgaar, at dis­se i Kredsene drøftes og vedblivende vil blive drøftede, saa vil jeg ogsaa gerne, at mit Forslag skal blive rig­tigt forstaaet. Jeg maa kun tilføje, at om man vil dele Landet i 8 Di­strikter, eller i 8 Valgomraader med 2 Distrikter i hvert, er for mig gan­ske uvæsentligt, Hovedsagen bliver Retten til Valg af en Repræsentant, saa dygtig og egnet, som muligt, uden bindende Forpligtelse til, at denne tillige skal være Distriktsfor­mand, Medlem af Distriktsstyrelsen eller bo i Distriktet.

Med Tak for Optagelsen

Ingeborg Tolderlund,

f. T. Formand i 6. og 8. Distrikt.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner