« Tilbage til søgeresultaterne
Grundlovssagen
I „Tiden” for 17. Juli d. A. skriver I. C. Christensen - efter at have omtalt de saakaldte Grundlovspartiers Sejr ved Landstingsvalget: „Nu antager vi, at det vil gaa let med Grundlovssagen Resten af Vejen. Vi kan gaa ud fra, at Grundlovsforslaget bliver endelig Grundlov til Efteraaret, og at næste Vinters Rigsdagsarbejde skal gøres af en hel ny Rigsdag paa den alm. Valgrets Grund.”
Ja, saaledes saa det virkelig ud, og vi Kvinder kunde allerede med Grund begynde at glæde os til at skulle være med i Landets Styre? selv om det i den første Tid vel næppe vilde blive i de ledende Stillinger, - derfor havde de nuværende Magthavere, Mændene, sørget godt nok ved den mildest talt ulige Chance, Grundlovsforslaget byder os. Men har vi ikke kunnet faa Lov til at være med at skrive Grundloven, maa vi jo dog være erkendtlige for, at den første vanskelige Forhindring paa Vejen til ligeberettiget politisk Borger med Manden bliver bortryddet.
Allerede d. 24. Juli er I. C. Christensen klar paa, at „det ikke kan gaa saa hurtigt”, og at Valget til den ny Rigsdag ikke vil finde Sted før „henimod Jul” paa Grund af forskellige Omstændigheder; men endnu i Bladet for 31. Juli gaar han ud fra, at den ny Grundlov kommer „i Folkeskolens Jubilæumsaar 1914”.
Om I. C. Christensen kunde have set blot et Par Dage frem i Tiden, tror jeg, han med sin fine politiske Sans vilde have vejret Svingninger i det politiske Barometer, som havde sagt ham, at Sagen nok ikke vilde gaa saa let endda. Vel lod det til, at en Del af de af de konservative Partier opstillede Ændringer vilde finde imødekommende Sindelag hos Venstre og de andre Grundlovspartier, saaledes at det vedtoges at gaa ind paa 6 af de konservatives 12 Punkter, hvad der jo kunde tyde paa ialtfald en god Vilje til at faa en Overenskomst i Stand, men dels var disse Punkter i Virkeligheden kun Udenværker i det konservative Forslag, medens de for de konservative Partier væsentligste Punkter som:
1) Forslaget om 30 Aars Valgretten til Folketinget,
2) Forholdstalsvalg bestemt i selve Grundloven,
3) Forslaget om Finanslovens „Renhed”,
4) Kvalificeret Majoritet for Skattelove,
5) Landstingets Uopløselighed og
6) Folkeafstemning om almindelige Love
aldeles afvistes; og dels kom hertil en Faktor, som næppe nogen her i Danmark - og vistnok kun meget faa i Europa - havde regnet med, nemlig: det politiske Uvejr, som nu i snart 6 Uger har, raset over saa godt som hele Europa og over enkelte Lande udenfor.
At dette i høj Grad maatte virke foruroligende paa Forhandlingerne, ja tildels direkte hindrende paa Grund af Ministeriets mange andre Opgaver, forstaar sig af sig selv, og der har da ogsaa fra forskellige Sider hævet sig Røster imod at forcere en Afgørelse frem, som ikke var nøje gennemtænkt, og som maaske kun fremkom, fordi man vilde have en Ende paa Sagen. Man har ment, at mange Sind i denne Tid er i den Grad opskræmte, at alt andet end Krigen i Europa, og hvad den muligvis kan komme til at indvirke paa vore hjemlige Forhold, er blevet uvæsentligt.
Under saadanne Omstændigheder tør vi næppe gøre os Haab om at se Kvindernes Valgret træde i Kraft i indeværende Aar, hvad vi selvfølgelig i høj Grad beklager.
