« Tilbage til søgeresultaterne
De internationale Kvinders Hjælpekomité
Da Krigen brød ud, maatte den internationale Kvindevalgretsalliance naturligvis indstille sit Arbejde. Men paa samme Tid var der mere end nogensinde Brug for et Baand mellem Kvinder i alle Lande, da mange af disse nu er Bytte for de frygteligste Lidelser. Alliancens Hovedkvarters Kontor i London var nylig Mødestedet for Repræsentanter for England, Frankrig, Tyskland, Belgien og Østrig-Ungarn, hvilke Lande allesammen nu er med i Krigen, og desuden Repræsentanter for Holland, Sverige, Amerika, Sydafrika og Schweitz. Scenen er nu forandret, og det samme Kontor er et Hjælpecentrum for Kvinder af alle Nationaliteter, strandede i London uden Hjælpemidler og uden Arbejde. Den internationale Kvindevalgretsalliance har taget Initiativet til Dannelsen af en „Internationale Kvinders Hjælpekomité”, og dens Hjælp er bleven modtaget af det amerikanske Gesandtskab, som drager Omsorg for tyske og østrig-ungarnske Undersaatter i England og af Indenrigsministeriet, som indsender Forespørgsler fra Kvinder til den. I August Maaned er mere end 250 Anmodninger om Hjælp blevne efterkomne, nogle Kvinder er blevne sendte tilbage til deres Lande, og de øvrige er blevne hjulpne til Stillinger eller til fri Kost og Logi.
Mange af dem, som har søgt om Hjælp, er Lærerinder eller Kontordamer, der har mistet deres Stillinger paa Grund af den almindelige Nødvendighed af at spare eller paa Grund af, at visse Forretningsbrancher har maattet indstille deres Virksomhed, andre var komne hertil for at studere engelsk og er i Forlegenhed, fordi Pengeforsendelserne hjemme fra ophørte, andre igen er gifte med tyske Reservesoldater og kan ikke faa Underholdning af deres Mænd, men er ladt hjælpeløse tilbage med Børn, de skal underholde.
Midt i al den Sorg og Elendighed, som har ramt disse Kvinder og mange andre, er der ét Lyspunkt, og det er den udstrakte Hjælp, der er ydet dem af de Mennesker, de befinder sig imellem. Penge er der bleven ydet rigeligt, og et stort Antal Familier har aabnet deres Døre for de fremmede. Paa dette lille Omraade af hele den uhyre europæiske Krigsskueplads kan man gøre sig et Begreb om, hvilke Lidelser der er bleven paaførte hjælpeløse Kvinder som uskyldige Ofre for en ond Krig. Her som andre Steder flyder Kvindernes Taarer for deres Familie, som de er skilte fra, for deres Hjem, som de har mistet, for alle de Midler til Livets Underhold, som de ser sig berøvede.
Stakkels Kvinder, som kom fra Amerika og skulde til forskellige af Fastlandets Byer, kunde ikke komme videre, da de var uden Penge - og hvis ikke Hjælpekomitéen havde været - ogsaa uden Venner. En ung Pige var bleven saa lammet af Skræk, at hun havde solgt sit Haar for at skaffe sig Føde, og da hendes Ønske om at vende tilbage til sit Hjem var saa haardnakket, at ingen kunde faa hende derfra, blev hun gavmildt hjulpet med Penge og drog straalende af Taknemlighed af Sted til Tyskland. En godgørende Ungkarl tog en gift Kvinde og hendes Ægtefælle i sin Tjeneste, og skønt hans patriotiske Følelser var i Strid med hendes, meddelte han dog, at „hun stak sine Følelser i sin Lomme og lavede udmærket Mad.”
Skønt naturligvis Størstedelen af dem, som er i Nød, er Tyskere og Østrigere, er der ogsaa kommen Anmodning om Hjælp fra Polakker, Russere, Schweitzere, Danske og Norske. Strømmen af hjemløse Belgiere er saa stor, at et særligt Selskab er blevet dannet og en særlig Hjælpefond rejst for at understøtte dem. De er selvfølgelig værst stillede af alle, da de er flygtede fra et erobret og hærget Land og har faaet deres Hjem ødelagt og er blevne berøvede alle Eksistensmidler.
Den internationale Kvindevalgretsalliance byder i denne sørgelige Tid Kvinder af alle Nationer velkommen, og det maa haabes, at mange af dem, som har søgt og fundet Hjælp vil i deres Bevidsthed forbinde Ordet Kvindestemmeret med Tanken om søsterlig Hjælpsomhed, og at de, som hidtil var blinde for den sande Grund til Kvindernes politiske Fordringer, vil indrømme det uretfærdige i at udelukke Kvinder fra at have en Stemme med i national-politiske Afgørelser, som angaar Kvinders Ve og Vel lige saa meget som Mænds.
Mary Sheepshanks.
(„Jus Suffragii’” for September).
