« Tilbage til søgeresultaterne

Meddelelser fra danske Kvinders Nationalraad

Af: Henni Forchhammer

« Se emneord

(Kontor: Vestre Boulevard 5).

Paa Grund af de særlige Forhold, indkaldte D. K. N. til et ekstraordi­nært Delegeretmøde d. 11. August. Dagsordenen lød paa: Hvad kan vi gøre for at modvirke og afhjælpe de Savn og Vanskeligheder, som vort Folk er udsat for.

Ved Mødet, der var velbesøgt, og hvortil de kvindelige Kommunalbe­styrelsesmedlemmer fra København og Omegn var indbudt, gjorde For­manden Rede for forskellige For­slag, der var indkommet, navnlig med Hensyn til Forbud mod Fabrikation og Udskænkning af Spriritus. Disse Forslag var af Formanden sammen­arbejdet til ét og forelagdes med Til­slutning fra den øvrige Bestyrelse.

Efter en længere Forhandling, hvor­under det oprindelige Forslag under­gik nogle Ændringer, vedtoges det eenstemmigt at indgive følgende An­dragende til Regering og Rigsdag:

 

Til Regering og Rigsdag!

Danske Kvinders Nationalraad har ved et Delegeretmøde d. 11 ds. vedta­get ærbødigst at henstille til Regering og Rigsdag, at der, saalænge den ek­straordinære Indkaldelse varer, maa blive gennemført almindeligt Forbud mod Salg og Udskænkning af spiritu­øse Drikke.

Vi finder det uforsvarligt at samle Tusinder af unge Mænd uden at tage virksomme Forholdsregler for at hin­dre Beruselse og anden dermed føl­gende Umoralitet under disse alvor­lige Forhold. Men paa den anden Si­de kan det ikke andet end sætte ondt Blod, hvis et saadant Forbud kun omfatter de indkaldte.

Nationalraadet tillader sig endvide­re ærbødigst at henstille, at der her i Landet, ligesom i Norge, maa blive indført Forbud mod at benytte Korn og Kartofler til Fabrikation af Bræn­devin og skattepligtigt Øl, saalænge den nuværende Tilstand varer.

Vi finder det uforsvarligt, at Næ­ringsmidler skal benyttes til Alkohol­fabrikation paa en Tid, hvor Landet trues af Dyrtid. De Kul, der nu an­vendes ved Spiritusfabrikationen, vil der ogsaa være god Brug for ved samfundsnyttige Virksomheder.

Paa Nationalraadets Vegne

ærbødigst

Henni Forchhammer,

Formand.

 

Ovennævnte Andragende blev d. 13. August overrakt Konseilspræsidenten og Indenrigsministeren. Den første henviste til Politimestrenes Ret til at forbyde eller indskrænke Spiritus-Salg og -Udskænkning i deres Juris­diktioner, hvis usædvanlige Forhold kræver det, en Ret, der er bleven benyttet adskillige Steder, men mente ikke, at Regeringen for Øjeblikket vilde gaa til at forelægge noget Lov­forslag om alm. Forbud. - Inden­rigsministeren lovede at henlede Prisreguleringskommissionens Opmærk­somhed paa Andragendets 2det Stk.

 

Adressen er tillige bleven over­bragt Formændene for begge Rigs­dagens Afdelinger.

 

Følgende ny Foreninger optoges i Nationalraadet: Malt Herreds Hus­holdningsforening, Ungdomsforenin­gen „Pax”, Vejstrup Pigehjem.

 

Af D. K. N.s Bestyrelse er der i disse Dage udsendt et Opraab: „Ar­bejde fremfor Understøttelse”

(se det­te Nr. af „K. og S.”).

Vi beder alle Medlemmer af D. K. N. hver i sin Kreds at bidrage til Virkeliggørelsen af den i dette Op­raab udtrykte Tanke.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner