« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindelige Kontrol-Assistenter

Af: S. H. Salling

« Se emneord

Det lader til, at de unge Piger begynder at forstaa, at Stillingen som Kontrolassistent alligevel er noget for dem, thi man ser, at flere og flere lader sig uddanne. Og da de alle, saa vidt jeg kan skønne, faar Plads, saa fremgaar deraf, at Foreningerne ikke er utilfredse med kvindelige Assistenter. I Be­gyndelsen tog de dem maaske som en Nødhjælp, men det er ikke læn­gere Tilfældet. Nu er der mange Foreninger, som netop ønsker at faa kvindelig Assistenter.

Jeg kan derfor ikke undlade gen­tagende at henlede unge Kvinders Opmærksomhed paa Assistentstil­lingen som en Stilling, der af man­ge Grunde er vel egnet for dem.

Men samtidig maa jeg med al mulig Styrke fremhæve Nødven­digheden af en grundig og omhyg­gelig Uddannelse.

En saadan kan ikke erhverves i en Haandevending, hvad adskilli­ge unge Piger synes at mene, en Vildfarelse som nogle Skoler forre­sten ikke er uden Skyld i, idet de averterer om „en Maaneds" Ud­dannelse.

Den korteste Uddannelse for saadanne, der ikke har gennemgaaet et Landbrugskursus, er tre Maaneder. Men langt bedre er et fem Maaneders Kursus. Dette gælder egent­lig for unge Mennesker af begge Køn, naar de da ikke har særlig gode Forkundskaber. Men det gæl­der bestemt for unge Kvinder. Der er jo nemlig slet ikke saa faa Kund­skaber, en Assistent skal være i Besiddelse af for at kunne udfylde sin Plads paa fuldt ud tilfredsstil­lende Maade. Han eller hun skal foruden at være fuldstændig Herre over Regnskabet i de forskellige Former (hvad der forudsætter grundigt Kendskab til Brøksregning, Procentregning og Delingsregning), være fortrolig med Hus­dyrenes Bygning og Liv og Fodringslæren. Det er ogsaa nødven­digt at have noget Kendskab til Mælkerilære og Kemi. Og naar saa dertil kommer det praktiske: Prø­veudtagning og Gerberering, saa vil det forstaas, at Tilegnelsen af alt dette kræver Tid.

Derfor siger jeg til dem, der vil være Kontrolassistent og særlig til unge Kvinder: Spørg ikke først om, hvor hurtigt du kan blive ud­dannet, men spørg om, hvordan du kan blive dygtig til Stillingen. Er du dygtig, saa faar du Plads, og den er saadan lønnet, at du nok vil kunne ofre noget for at blive i Stand til at udfylde den med Dyg­tighed.

Og saa endnu en lille Bemærk­ning: Jeg modtager mellem Aar og Dag mange Forespørgsler fra unge Mennesker, der ønsker at blive ud­dannet til Assistenter, men det fej­ler sjælden, at der spørges, om der kan søges Understøttelse. Derpaa maa jeg jo svare: Ja, vist kan der søges Understøttelse til Kursuset. Men jeg kan ikke undlade at til­føje, at i et Tilfælde som dette, hvor Uddannelsen giver Adgang til en Stilling, der er lønnet saaledes, at hele Udlæget til Uddannelsen er tjent i mindre end det første Halv-aar efter Uddannelsens Afslutning, der spiller Amtsunderstøttelsen dog en ret underordnet Rolle.

Ribe Mælkeriskole i Aug. 1914.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner