« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Folketinget.
Første Beh. af Forslag til Finanslov for 1915-16.
Ungdomsskoler.
Socialdemokratiets Ordfører, K. M. Klausen, udtalte sig om den i forrige ordinære Rigsdagssamling vedtagne Bevilling til Oprettelse af Ungdomsskoler. Folketingsmanden mente, det vilde være heldigt, om der kunde arbejdes hen til at skabe de fornødne Lærerkræfter til en saadan Undervisning og nævnede en enkelt Undervisningssanstalt - Fru Lauridsens i Sorø - som allerede havde taget denne Tanke op og er ifærd med at uddanne Kvinder, som vil kunne paatage sig Undervisning i det vigtige Fag Husholdning og Madlavning. Saadanne Kursus kunde imidlertid vanskelig bestaa uden at modtage Støtte fra Staten.
Forældreløse og ulykkeligt stillede Børn.
Folketingsmanden for Vejle Amts 1ste Valgkreds L. Rasmussen, kom ind paa dette Spørgsmaal, som i saa høj Grad har Dansk Kvindesamfunds Interesse, hvorfor vi gengiver nogle af hans Udtalelser:
»Et forældreløst Barn, som skal anbringes af Plejehjemsforeningen - og det er jo det store Tal af de Børn, der mister baade Fader og Moder - faar et Statstilskud af 12 Kr. 50 Øre, ikke aarligt men alt i alt. Plejehjemsforeningerne faar et Beløb af 12 Kr. 50 Øre for hvert Barn, de anbringer, og da de anbringer mellem 4000 og 5000 Børn aarlig, udbetales der altsaa et Beløb af omtrent 65,000 Kr. aarlig til Plejehjemsforeningerne. Paa anden Maade faar Plejehjemsforeningerne et lignende Tilskud til deres almindelige Formaal. Men hvis Børnene ikke er saa heldige at kunne blive anbragt i privat Pleje, men skal anbringes paa et Børnehjem, fordi man mener, at de ikke egner sig til at komme ud til private, stiger Statens Tilskud til 50-60 Kr. ikke en Gang for alle, men aarligt. Hvis Børnene saa skejer ud og opfører sig daarligt, saa de skal anbringes paa Opdragelsesanstalter som Flakkebjerg, Landerupgaard og Bøgildgaard, stiger Statens Interesse for dem og dens Tilskud til dem til 600-700 Kr. aarlig pr. Barn. Hvis man ikke kan tumle Børnene der, har vi to Statsanstalter - den ene ligger ovre ved Horsens, Braaskovgaard - at anbringe dem paa, og da bliver det, Staten ofrer, naar man medregner Forrentning af disse Anstalter, omtrent 1,000 Kr. aarlig pr. Barn.
Mon det ikke vilde være rigtigere, at man samtidig med, at man ofrer de 1,000 Kr. pr. Barn der er anbragt paa Statens Opdragelsesanstalter, ofrede lidt mere paa de Børn, som anbringes af Plejehjemsforeningerne. Der er mange af disse Børnehjem, hvor der findes 30-40-50-60 Børn, men hvor Børnene dog efter mit Skøn har det udmærket. Alligevel er jeg sikker paa, at et Børnehjem aldrig i Betydning for Barnet kan maale sig med et godt privat Plejehjem. Det er jo saadan, det ved alle som har Børn, at Forældre ofte har vanskeligt ved rigtigt at forstaa, paa hvilken Maade de skal opdrage deres egne Børn - Børn har jo forskellige Anlæg, nogle skal tages med det gode, nogle haardt, - men naar det kan volde Vanskelighed for Forældre at vide, hvordan de skal opdrage deres Børn, vil man kunne forstaa, at det paa et Børnehjem, hvor der er 40-50 Børn, er næsten uoverkommeligt for en enkelt Mand eller Kvinde at lære hvert enkelt Barns Karakter at kende, saa at en saadan Mand eller Kvinde forstaar, hvorledes disse Børn skal behandles. Naar derfor her i Tinget og ogsaa udenfor Tinget Gang paa Gang er blevet fremsat Klager over Ledere af Opdragelsesanstalter - og mangen Gang sikkert med Rette -, er jeg tilbøjelig til at tro, at det noget kommer af, at disse Mennesker har en næsten uløselig Opgave, fordi de har altfor mange Børn at tage sig af. Jeg tror derfor, at hvis man efterhaanden mere og mere kunde komme over til at anbringe Børnene i private Plejehjem, vilde det være et stort Fremskridt.
Hvis man vilde det, tror jeg det kunde lykkes at finde saadanne Plejehjem. Jeg kender en Kommune, hvor man ude paa Landet i Nærheden har et Plejehjem for forældreløse Børn. Der er der er der en enkelt Kone, som har 3-4 Børn i forskellige Aldre i Pleje, og hendes Hjem former sig som et virkeligt Hjem for Børnene. Hvis en saadan Kone kunde faa det samme som en Børnehjemsforstander faar, 300 Kr. pr. Barn, og hun havde, lad os sige, 3-4 Børn, vilde hun kunde skabe et Hjem for disse Børn. De vilde ikke faa det Særpræg, som Børn fra Børnehjem og Anstalter faar. Jeg indrømmer, at det vilde koste nogle Penge. Til at begynde med vilde det koste ikke saa faa Penge, men.hvis vi fik denne Ordning, vilde vi efterhaanden spare en Del af Beløbene til Opdragelsesanstalterne, thi saa vilde vi komme bort fra det, som nu er et Særpræg, nemlig at en forholdsvis stor Procentdel af de Børn, der har mistet deres Forældre, havner paa Opdragelsesanstalter og senere paa Straffeanstalterne.«
Tilsyn med Skoler.
Flere Folketingsmænd lyste i deres Taler efter det længe imødesete Forslag til Lov om Tilsyn med Skoler. Da Spørgsmaalet om Kvinders Ret til at sidde i Skolekommissioner ikke kan blive løst uden i Forbindelse med en ny Lov om Skoletilsyn, vil D. K.s Medlemmer dele vedkommende Folketingsmænds Utaalmodighed efter snart at se et Forslag herom paa Tingets Bord.
Kultusministeren udtalte i sin Svartale, at Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til Skolekommissioner var ikke løst, men kunne maaske faa Lovhjemmel.
Kommunal Skattelov.
Indenrigsminister Rode udtalte under Finanslovsforhandlingen, at han ikke kunde love under de nuværende urolige Forhold at fremsætte Forslag til Revision af den kommunale Skattelov. - D. K. har, som bekendt, et Udvalg nedsat med den Opgave ved en Revision af den kommunale Skattelov at udvirke, at Hustruen kommer til at betale selvstændig Skat, men efter Ministerens ovenanførte Udtalelse vil dette Udvalg sandsynligvis intet kunne foretage sig i denne Samling.
Afstemning om en ny 10 Millioners Bevilgning.
Ved Mødet i Folketinget17. Okt, hvor et saa vigtigt Punkt stod paa Dagsordenen som en ny
Bevilling til Afholdelse af Udgifterne vedrørende den indkaldte Sikringsstyrke, hændte det mærkelige, at en Trediedel af Tingets Medlemmer glimrede ved deres Fraværelse. At denne Masseudeblivelse ikke skyldtes politisk Taktik fremgaar af, at de fraværendes Navne, som paa Begæring blev opraabte, tilhørte Mænd af alle Partier.
Man har fra bestemt Side været meget ivrig for at knytte Indførelsen af Stemmepligt som en Betingelse til Indrømmelsen af Kvinders Valgret, af Hensyn til de mange »uinteresserede« Kvinder - mon der ikke efter det her forefaldne kunde være Anledning til at indføre Mødepligt for Folkets daglønnede Repræsentanter i Rigsdagen?
Landstinget.
Grundlovssagen.
Landstinget har nedsat et femten Mands Udvalg til at behandle det af Konsejlspræsidenten fremsatte Forslag til Ændringer i Grundloven og Valgloven. Jørgen Pedersen valgtes til Formand. Det besluttedes at afvente Indgivelse af Ændringsforslag indtil 1ste Nov.
