« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Rigsdagen

« Se emneord

Folketinget.

Første Beh. af Forslag til Finans­lov for 1915-16.

Ungdomsskoler.

Socialdemokratiets Ordfører, K. M. Klausen, udtalte sig om den i forrige ordinære Rigsdagssamling vedtagne Bevilling til Oprettelse af Ungdomsskoler. Folketingsman­den mente, det vilde være heldigt, om der kunde arbejdes hen til at skabe de fornødne Lærer­kræfter til en saadan Undervis­ning og nævnede en enkelt Undervisningssanstalt - Fru Lauridsens i Sorø - som allerede havde taget denne Tanke op og er ifærd med at uddanne Kvinder, som vil kunne paatage sig Undervisning i det vigtige Fag Husholdning og Madlavning. Saadanne Kursus kunde imidlertid vanskelig bestaa uden at modtage Støtte fra Staten.

 

Forældreløse og ulykkeligt stillede Børn.

Folketingsmanden for Vejle Amts 1ste Valgkreds L. Rasmus­sen, kom ind paa dette Spørgsmaal, som i saa høj Grad har Dansk Kvindesamfunds Interesse, hvorfor vi gengiver nogle af hans Udtalelser:

»Et forældreløst Barn, som skal anbringes af Plejehjemsforeningen - og det er jo det store Tal af de Børn, der mister baade Fa­der og Moder - faar et Statstil­skud af 12 Kr. 50 Øre, ikke aarligt men alt i alt. Plejehjemsforeningerne faar et Beløb af 12 Kr. 50 Øre for hvert Barn, de anbringer, og da de anbringer mellem 4000 og 5000 Børn aarlig, udbetales der altsaa et Beløb af omtrent 65,000 Kr. aarlig til Plejehjemsforeningerne. Paa anden Maade faar Plejehjemsforeningerne et lignen­de Tilskud til deres almindelige Formaal. Men hvis Børnene ikke er saa heldige at kunne blive an­bragt i privat Pleje, men skal an­bringes paa et Børnehjem, fordi man mener, at de ikke egner sig til at komme ud til private, stiger Statens Tilskud til 50-60 Kr. ik­ke en Gang for alle, men aarligt. Hvis Børnene saa skejer ud og op­fører sig daarligt, saa de skal an­bringes paa Opdragelsesanstalter som Flakkebjerg, Landerupgaard og Bøgildgaard, stiger Statens Interesse for dem og dens Tilskud til dem til 600-700 Kr. aarlig pr. Barn. Hvis man ikke kan tumle Børnene der, har vi to Statsan­stalter - den ene ligger ovre ved Horsens, Braaskovgaard - at an­bringe dem paa, og da bliver det, Staten ofrer, naar man medreg­ner Forrentning af disse Anstal­ter, omtrent 1,000 Kr. aarlig pr. Barn.

Mon det ikke vilde være rigti­gere, at man samtidig med, at man ofrer de 1,000 Kr. pr. Barn der er anbragt paa Statens Op­dragelsesanstalter, ofrede lidt me­re paa de Børn, som anbringes af Plejehjemsforeningerne. Der er mange af disse Børnehjem, hvor der findes 30-40-50-60 Børn, men hvor Børnene dog efter mit Skøn har det udmærket. Alligevel er jeg sikker paa, at et Børnehjem aldrig i Betydning for Barnet kan maale sig med et godt privat Plej­ehjem. Det er jo saadan, det ved alle som har Børn, at Forældre ofte har vanskeligt ved rigtigt at forstaa, paa hvilken Maade de skal opdra­ge deres egne Børn - Børn har jo forskellige Anlæg, nogle skal tages med det gode, nogle haardt, - men naar det kan volde Van­skelighed for Forældre at vide, hvordan de skal opdrage deres Børn, vil man kunne forstaa, at det paa et Børnehjem, hvor der er 40-50 Børn, er næsten uoverkommeligt for en enkelt Mand el­ler Kvinde at lære hvert enkelt Barns Karakter at kende, saa at en saadan Mand eller Kvinde forstaar, hvorledes disse Børn skal behandles. Naar derfor her i Tinget og ogsaa udenfor Tinget Gang paa Gang er blevet fremsat Kla­ger over Ledere af Opdragelses­anstalter - og mangen Gang sik­kert med Rette -, er jeg tilbøje­lig til at tro, at det noget kom­mer af, at disse Mennesker har en næsten uløselig Opgave, fordi de har altfor mange Børn at tage sig af. Jeg tror derfor, at hvis man efterhaanden mere og mere kun­de komme over til at anbringe Børnene i private Plejehjem, vil­de det være et stort Fremskridt.

Hvis man vilde det, tror jeg det kunde lykkes at finde saadanne Plejehjem. Jeg kender en Kommune, hvor man ude paa Landet i Nærheden har et Pleje­hjem for forældreløse Børn. Der er der er der en enkelt Kone, som har 3-4 Børn i forskellige Aldre i Pleje, og hendes Hjem former sig som et virkeligt Hjem for Børne­ne. Hvis en saadan Kone kunde faa det samme som en Børnehjemsforstander faar, 300 Kr. pr. Barn, og hun havde, lad os sige, 3-4 Børn, vilde hun kunde skabe et Hjem for disse Børn. De vil­de ikke faa det Særpræg, som Børn fra Børnehjem og Anstalter faar. Jeg indrømmer, at det vilde koste nogle Penge. Til at begyn­de med vilde det koste ikke saa faa Penge, men.hvis vi fik denne Ordning, vilde vi efterhaanden spare en Del af Beløbene til Opdragelsesanstalterne, thi saa vilde vi komme bort fra det, som nu er et Særpræg, nemlig at en forholdsvis stor Procentdel af de Børn, der har mistet deres Foræl­dre, havner paa Opdragelsesanstalter og senere paa Straffean­stalterne.«

 

Tilsyn med Skoler.

Flere Folketingsmænd lyste i deres Taler efter det længe imø­desete Forslag til Lov om Tilsyn med Skoler. Da Spørgsmaalet om Kvinders Ret til at sidde i Skolekommissioner ikke kan bli­ve løst uden i Forbindelse med en ny Lov om Skoletilsyn, vil D. K.s Medlemmer dele vedkommende Folketingsmænds Utaalmodighed efter snart at se et Forslag herom paa Tingets Bord.

Kultusministeren udtalte i sin Svartale, at Spørgsmaalet  om Kvinders Adgang til Skolekommissioner var ikke løst, men kunne maaske faa Lovhjemmel.

 

Kommunal Skattelov.

Indenrigsminister Rode udtalte under Finanslovsforhandlingen, at han ikke kunde love under de nuværende urolige Forhold at fremsætte Forslag til Revision af den kommunale Skattelov. - D. K. har, som bekendt, et Udvalg nedsat med den Opgave ved en Re­vision af den kommunale Skatte­lov at udvirke, at Hustruen kom­mer til at betale selvstændig Skat, men efter Ministerens ovenanførte Udtalelse vil dette Udvalg sand­synligvis intet kunne foretage sig i denne Samling.

 

Afstemning om en ny 10 Millio­ners Bevilgning.

Ved Mødet i Folketinget17. Okt, hvor et saa vigtigt Punkt stod paa Dagsordenen som en ny

Bevilling til Afholdelse af Udgif­terne vedrørende den indkaldte Sikringsstyrke, hændte det mærkelige, at en Trediedel af Tingets Medlemmer glimrede ved deres Fraværelse. At denne Masseudeblivelse ikke skyldtes politisk Taktik fremgaar af, at de fravæ­rendes Navne, som paa Begæring blev opraabte, tilhørte Mænd af alle Partier.

Man har fra bestemt Side væ­ret meget ivrig for at knytte Ind­førelsen af  Stemmepligt som en Betingelse til Indrømmelsen af Kvinders Valgret, af Hensyn til de mange »uinteresserede« Kvin­der - mon der ikke efter det her forefaldne kunde være Anledning til at indføre Mødepligt for Fol­kets daglønnede Repræsentanter i Rigsdagen?

 

Landstinget.

Grundlovssagen.

Landstinget har nedsat et fem­ten Mands Udvalg til at behandle det af Konsejlspræsidenten fremsatte Forslag til Ændringer i Grundloven og Valgloven. Jørgen Pedersen valgtes til Formand. Det besluttedes at afvente Indgivelse af Ændringsforslag indtil 1ste Nov.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner