« Tilbage til søgeresultaterne
Maleriudstilling,
I den sidste Maanedstid har Malerinden Yelva Vermehren haft udstillet en smuk, lille Samling Arbejder i Skaanstrøms Lokaler i Bredgade, hvor Øjet med Velbehag kan dvæle ved alle de fint afstemte Farver og de omhyggeligt, ja næsten pertentlig udførte Billeder. Alt er præget af en beundringsværdig Harmoni, Baggrund, Blomster, Vaser, ingen Spring til Siden; en fin og nænsom Damehaand har med Nydelse ordnet disse Blomster saa pænt paa Borde, i Glas og Krukker. Kunstnerindens Tilknytning til den gamle, ansete Kunstnerslægt har ikke været uden Virkning, og hun har suget megen Lærdom af den Forbindelse.
Hendes Arbejder er nærmest højtstaaende Farvekultur, men om det just ejer Kunstens Sjæl, skal jeg lade være usagt.
Trods al Skønhed og Dygtighed der møder os omtrent i hvert Billede, stiger der op i en - Længselen efter en rigtig frodig Mark og Blomster fra Guds frie Natur.