« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelse fra Danske Kvinders Nationalraad
Kontor: Vestervoldgade 5,
(Det sociale Sekretariat) (Ved Fru Alexandra Møller.)
Ved Delegeretmødet d. 30te Sept. blev følgende nye Medlemmer optaget: Frk. Dr. med. Hedvig Reinhard, Fru cand. polit. Elna Nygaard og Skolebestyrerinde Frk. Ingrid Jespersen.
Delegeretmødet bekræftede Valget af et af Bestyrelsen midlertidig nedsat Udvalg, hvis Formaal er at søge at skaffe Arbejde til arbejdsløse Kvinder, foreløbig væsentlig Syersker.
Udvalget, der bestaar af Frk. Henni Forchhammer, Frk. L. v. Rosen og cand. polit. Elna Nygaard
f. Dahlberg, havde udarbejdet et Forslag med følgende Hovedpunkter:
1) De filantropiske Foreninger og Institutioner, der allerede er i Gang med at beskæftige Syersker, foreslaas støttede saaledes, at de kan beskæftige saa stort et Antal, som deres Rammer tillader. Af saadanne kan nævnes for Københavns Vedkommende, St. Stefans Haandgerningsforening, Kvindehjemmet i Læssøesgade og flere af Menighedsplejerne.
2) Det foreslaas at aabne Arbejdsstuer, der dels, ligesom de nævnte Institutioner udleverer Arbejde til Hjemmearbejdersker, dels giver Arbejde paa Stedet, bl a. til Syersker og Strikkersker, der ingen Maskine har hjemme.
3) Der tænkes særlig forarbejdet Linned og Børnetøj, Strømper og andre strikkede Sager.
4) For alt Arbejde betales Arbejdslønnen pr. Styk. Prisen paa Arbejdet fastsættes af et Nævn af Sagkyndige, hvori foreslaas optaget et Medlem af Bestyrelsen for Syerskernes Fagforening.
5) De saaledes forarbejdede Varer overlades gratis til Menighedsplejer og andre filantropiske Institutioner til Uddeling straks eller senere. Det foreslaas, at de arbejdende Kvinder ogsaa selv kommer til at nyde godt af denne Uddeling.
6) Endvidere foreslaas at oprette Kursus, hvor arbejdsløse Kvinder kan faa gratis Vejledning i Syning og andet Arbejde, der kan være dem til Nytte i deres Hjem, f. Ex. Reparation af deres eget Tøj, Madlavning, Børnepleje o. a.
Udvalget fik Ret til at supplere sig og har henvendt sig til Understøttelsesforeningen, de samvirkende Menighedsplejer, Nødlidende Kvinders Kontor og Syernes Forbund.
D. K. N. har haft den Glæde at modtage følgende Bidrag som Hjælp til Virkeliggørelsen af ovennævnte Plan: J. F. 20 Kr., »Den danske Pigeskole« 50 Kr., Thora Esche 10 Kr., »Københavnske Kvinders Kaffevogne« 15 Kr., A. B. 5 Kr., x l Kr., Dansk Kvindesamfunds Kontor for midlertidig Arbejdshjælp« 100 Kr. Ialt 201. Kr. samt en Pakke Rester fra Messen.