« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Stilling i Birma
Af A. Andersen.
Der gives næppe noget Land i Verden, hvor Kvinden indtager en friere og mere uafhængig Stilling end i Birma. Det Program, som den moderne Kvindebevægelse her i Vestevropa kæmper for, er i det væsentlige gennemført der. Ægteskabs-, Arv- og Kriminallovgivningen stiller Mand og Hustru fuldt ud lige, Kvinden har aldrig været undertrykt i Birma. Hverken Religionen eller Loven har nogen Sinde gjort hende til Slave. Naar hun gifter sig, antager hun ikke som hos os Mandens Navn, men beholder sit Pigenavn. Loven stiller Hustruen absolut uafhængig. Hvad hun medbringer i Ægteskabet, har hun fuld Ejendomsret til, saa vel som til, hvad hun indenfor dette erhverver eller arver. Kun Hus og Jord er fælles Eje, og naar Talen er om Fællesejet, nævnes baade Mandens og Hustruens Navn. Spørger man f. Eks.: Hvem tilhører denne Have? Faar man Svaret: Moung Hau (Mandens Navn) og Sna Schwé (Hustruens Navn). Alle Dokumenter, Købekontrakter, Overenskomster o. s. v. skal for at have retslig Gyldighed være underskrevne baade af Mand og Hustru. Kvinden er som Hustru Mandens jævnbyrdige i alt.
Naar vi husker paa, at Moses Lovbog, der i Indien nyder saa overordentlig Anseelse, i dette Spørgsmaal er yderst konservativ, er det ganske interessant at se, at Kvinderne i Birma har forstaaet at bevare en saa uafhængig Stilling. Manu siger: Der gives syv Slags Hustruer. En Hustru kan være som en Tyv, som en Fjende, som en Hersker, som en Veninde, som en Søster, som en Moder og som en Slavinde. De sidste fire er gode, men den sidste er dog den bedste, da hun har følgende Egenskaber: Hun sidder ved hans Leje, kærtegner ham og tilvifter ham Kølighed, mens han sover. Hun vaager omhyggeligt over, at intet forstyrrer ham. Den mindste Larm skal indjage hende Skræk. En Mygs Summen skal være hende som et Basunstød. Falder der et Blad til Jorden, skal det lyde som Tordenskrald i hendes Øren. Hun skal holde sit Aandedræt tilbage, at det ikke skal vække ham. Omhyggeligt sørger hun for, at Badet er parat, naar han vaagner, rækker ham hans Tøj og sørger for, at Maaltidet smager ham. Endvidere maa hun nøje vaage over, at hun ikke opirrer ham til Vrede.
De birmanske Kvinder finder en saadan Stilling latterlig. Mand og Hustru maatte dog være ynkelige Skabninger, siger de, naar Hustruen saaledes stadig skulde leve i Angst for sin Mands Vrede. Et Samliv skal dog hvile paa gensidig Kærlighed og Agtelse og ikke paa Frygt. Naar Kvinden gifter sig, er hun lige saa fri som før, og hun lader kun Manden raade i saadanne Ting, som han har mere Indsigt i, mens hun gaar sine egne Veje paa de Omraader, der hører til hendes særlige Domæne.
Pigerne faar ingen Skoleundervisning i Birma. Undervisningen gives nemlig udelukkende af de buddhistiske Munke i Klostrene, og der maa Kvinder som bekendt ikke komme. Nonneklostre findes ikke. Enkelte Kvinder, særlig af de bedrestillede Klasser, skaffer sig Kundskaber ad anden Vej, saa de kommer i Besiddelse af betydelig literær Dannelse; men den største Del af dem faar ingen anden Kundskab end den, de kan erhverve sig ved at lytte til deres Brødres og Mænds Samtaler. Det taler derfor i høj Grad til deres Fordel, at de ikke blot med Dygtighed kan styre Huset, men Mandens Forretning oven i Købet. I hans Fraværelse kan Konen sælge hele Avlen af Ris til den engelske Opkøber, og i Almindelighed gør hun en bedre Handel, end han selv kunde have gjort. Hun kan om fornødent optræde som Politi i Landsbyen og arrestere Urostifterne. Manden raadfører sig med Hustruen i alt, hun er til Stede ved alle vigtige Sagers Afgørelse og lægger tit det afgørende Lod i Vægtskaalen.
Kvinderne er gennemgaaende energiske og meget virksomme. De passer Butikken, som findes i næsten hvert Hus, og de tjener i Almindelighed flere Penge end Mændene. Pigebørnene oplæres til Handel helt fra smaa af, og de er ikke ret gamle, før de faar deres Plads i „Bazaren” (den overdækkede Torveplads), hvor de handler med Cigarer og svenske Tændstikker. Efterhaanden som de vokser til, udvides Forretningen.
(Fortsættes.)
