Taksigelse fra Frøken Mélanie Borring.
Man har venligst tilsendt mig det Numer af „Hvad vi vil”, der indeholder de mig i saa høj Maade hædrende, elskværdige Udtalelser af Eleverne paa mit nylig afsluttede Feriekursus. Redaktionen vil, haaber jeg, derfor nok indrømme mig en lille Plads til Gensvar.
Over for den alt for store Ros, som skænkes mig i Anledning af de, jeg tør vel sige lykkelige Timer, vi i denne Ferie tilbragte sammen, har jeg kun den Kendsgerning at anføre, at om dette Kursus har været Eleverne til Glæde og Gavn, skyldes dette fuldt ud deres egen intelligente Modtagelighed og Videbegær. En Lærer kan ikke staa over for en saadan Kreds af forstaaende og lærelystne, yngre Kollegaer, uden at føle sig inspireret og lykkelig ved at dele med dem de Kundskabsskatte, som en lang og moden Lærererfaring i Forbindelse med heldige Studieforhold har skænket.
Kommer dertil, at jeg, siden 1874, har stillet mig den særlige Opgave at uddanne Lærere i Fransk for Skolen i Danmark, og stadig omsonst, gennem Dagbladene har indbudt yngre Kollegaer til at melde sig, vil mine kære Elever af Sommerferien 1891 saa vel som de enkelte tillidsfulde Lærere og Lærerinder, der i den nævnte Aarrække har givet Møde, indse, at hele Takken bliver paa min Side.
Redaktionen af „Hvad vi vil” vil, haaber jeg, ogsaa i næste Numer indrømme mig en lille Plads i sit ærede Blad for at rette et Par Misforstaaelser i den, jeg fastholder det, alt for smigrende Omtale, jeg der faar. Med gentagen Taksigelse
Gyldenløvesgade 6, den 26. Avgust 1891.
