« Tilbage til søgeresultaterne
Litteratur
Den første danske Levnedsbeskrivelse af Annie Besant, skrevet af Henny Diderichsen, vil, illustreret med flere Portræter, om kort Tid udkomme paa Vilhelm Trydes Forlag.
Adam Fabricius:
Illustreret Danmarkshistorie for Folket.
Tredje Udgave af denne, afdøde Pastor Fabricius’, populære Historie om Fortidens Danske har længe været udsolgt, og 1. Bind af Fjerde Udgave foreligger nu paa G. B. N. F.s Forlag.
Den er »gennemset og forøget« af Forf.s Søn, Dr. phil. Knud Fabricius, der vel har gjort den til Genstand for en omfattende Revision - baade hvad Indhold og Stil angaar, men dog intet Steds er veget bort fra tidligere Udgavers hjertelige, ligefremme Fortællemaade, der har gjort store Kredse saa fortrolig med den og de Minder, dens skattede Forfatter med ligesaa megen betryggende Samvittighedsfuldhed, som kærligt Lune drager frem for Læseren.
Bogens Illustrationsstof er stærkt udvidet i den nye Udgave. Gengivelser af Lorenz Frölichs og Louis Moes Tegninger og Raderinger - skønne Digte over vor Historie - er saaledes strøet med rund Haand. Desuden er Billeder fra den Tid, der beskrives, bibeholdt som historisk oplysende.
Dette Værk vil gaa sin sikre Gang ud til en stor Læse- og Vennekreds, der med Længsel vil imødese 2. og sidste Bind, som begynder med Tiden efter 1500 og vil foreligge i Foraaret 1915.
Det er glædeligt at kunne tilføje, at den Pris, Forlaget har sat Værket til, sikkert vil føre det ind i mange Hjem, der før ikke evnede at eje det. - Medens 3. Udgave kostede16 Kr. 50 Øre kan denne Udgave (i 2 heftede Bind) faas for 7 Kr. 20 Øre. - Det sendes tillige i Hefte-Subskription
(24 Hefter á 30 Øre) og kan endelig erhverves gennem Subskription paa Ugebladet »Frem«, der som Følgeblad vil bringe Værket afsluttet i Løbet af et Aar.
Bestræbelser som disse for at skaffe »hvert dansk Hjem sin Danmarkshistorie« bør finde Paaskønnelse til Gavn ikke mindst, for - Hjemmene.
Th. D.
Emmy Drachmann: Mødre. Roman.
Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag. 1914. - 184 Sider.
Der siges, at Emmy Drachmann engang beskedent skal have ytret, at hun egentlig ikke betragtede sig som Forfatterinde, ihvorvel hun gav sig meget af med Litteratur som Oversætterinde, og af og til ogsaa skrev en Bog. Denne Beskedenhed er overflødig. Emmy Drachmann har erhvervet sig en smuk Plads blandt danske Forfatterinder ved sine tidligere Bøger: »Grevinde Cosel«, »Villa Mackensie« og »Ingers Ægteskab«, og hun sætter intet til af sit gode Omdømme ved sin nu udgivne Bog: »Mødre«. - Tvertimod!
I en knap Stil og et godt Sprog giver Fru Drachmann en sympatisk Skildring af en Moder, Ida Mørch, der, forladt af sin Mand, Komponisten Arthur Mørch, som har giftet sig med hendes rige og blændende Omgangsveninde, Agnes Vang, lever med og for sine Børn, en Søn og en Datter, i en lille Købstad ikke langt fra København. Børnene elsker hende; men efterhaanden som de vokser til, drages de mod Faderen, hvis Musik og elegante Hjem lidt efter lidt faar en for dem uimodstaaelig Magt, som selv deres Kærlighed til Moderen ikke kan overvinde.
Forfatterinden viser nu, hvorledes Moderen ved lidt efter lidt og ikke uden bitre og tunge Stunder at ændre sit Syn paa dette, som det fra først af synes hende, Forræderi, naar at knytte dem endnu nærmere til sig med en fra deres Side langt værdifuldere Følelse for Moderen, der navnlig kommer til fuld Udvikling, da de hver for sig ved Giftermaal faar skabt sig selvstændige Hjem. Især er en Scene mellem Moderen og Sønnen, hvor denne paa sin Bryllupsdag kommer ud til Købstaden for at spise Frokost alene sammen med Moderen før sit Bryllup, henrivende i al sin Simpelhed. Forfatterinden synes at have lagt ikke mindre end sin Sjæl i denne lille Skildring, saa varm og ægte føles den.
Paa lignende udmærket Maade vises, hvorledes Moderens Forhold til Datteren bliver ved Faderens Indflydelse paa denne.
Overfor denne Moder har Forfatterinden stillet en anden »ulykkelig« Moder, hvem Livet har taget endnu haardere paa, idet hun har mistet saavel Mand som Barn og Barnebarn, men hos hvem den hævdvundne snevrere Moderkærlighed ved disse Tilskikkelser har sprængt sin Ramme og ladet hendes udvidede Moderfølelse komme Samfundet tilgode, idet hun ved sine Midler skaber et Hjem for trængende smaa.
Forfatterinden har utvivlsomt her bevidst peget paa et Forhold, som ikke kan undlade mere og mere at faa aktuel Betydning; Tiden vil sikkert medføre en Ændring i Moderfølelsen ved en større Expansionstrang; thi Børnene vil selv ved deres større og større Tendens til at leve en Del af deres Liv udenfor Hjemmet - (Friluftslege, Ungdoms foreninger af alle Slags, Spejder- og Frivillighedskorps, Motorcycler, ja vel ogsaa snart Flyvemaskiner) - tvinge denne gammeldags snævrere Moderfølelse, som i saa høj Grad var knyttet til Hjemmet, ud af dette for overhovedet at kunne følge Børnene i deres Interesser, og derved vil Mødrenes Opmærksomhed i langt højere Grad end tidligere aabnes for og knyttes til Foreteelser i Samfundet - det større Hjem, - som de i tidligere Tid næppe havde Anelse om.
Hvor hurtig denne. Bevægelse vil foregaa, skal ikke drøftes her, - den er vist allerede godt igang. At den i mange Tilfælde vil virke som en Svækkelse af Følelsen, vil desværre vistnok blive Tilfældet, thi denne udvidede Moderfølelse eller Moderkærlighed, som skal komme større Kredse tilgode, vil næppe kunne klare sig paa de rene, primitive Følelser og Instinkter alene. Den vil fordre en passende Grad af Samfundskundskab for at blive til Samfundsfølelse, ellers vil den vejres hen; og den vil ikke kunne forliges med det egoistiske Snæversyn, som i saa forbavsende mange Tilfælde karakteriserede den saa lovpriste, »gamle Husmoder«, - selvfølgelig mange hæderlige Husmødre undtagne.
Denne Omtale er langtfra udtømmende, men Pladsen tillader ikke mere. Fru Drachmanns Bog giver meget at tænke over, og enhver Moder bør læse den og lære af den samtidig med, at hun derved bereder sig selv en udsøgt Nydelse.
I. Chr. E. Christiansen: Den unge Moders ABC. -
Kortfattet Vejledning i Barnepleje. 2den Udgave. Albert Bayers Forlag. - 37 Sider.
Der maa komme den Tid, da Oplærelse i Barnepleje bliver et Led i vor Pigeskoleundervisning for de ældre Klasser, ligesom Køkkenskoleundervisning allerede nu er saa godt paa Veje til at blive en Selvfølgelighed ved enhver nogenlunde moderne Pigeskole. Thi intet kan i den Grad siges at være en kvindelig Opgave, som Pasningen af de smaa Børn, og ingen Gerning kan, hvad enten man ser den som en Pligt-, Barmhjertigheds- eller Kærlighedsgerning, kræve større Paapasselighed, større Samvittighedsfuldhed og større Nænsomhed, end denne. Den mindste Uagtpaagivenhed eller en nok saa ringe øjeblikkelig Mangel paa Omtanke kan under givne Forhold koste et Menneskeliv.
Det maa da ogsaa undre, at man endnu ikke er videre paa Vejen henimod en forsvarlig Ordning, end at man i de allerfleste Tilfælde tillader Kvinder at gifte sig og blive Mødre, uden at de nogensinde har hørt det mindste om Barnepleje - ja, i mange Tilfælde vel aldrig har haft et spædt Barn i deres Arme. Hvor ser en saadan ung Moder ofte ulykkelig ud, naar hun sidder der med sit 2-3 Ugers Barn paa Skødet, naar Jordemoderen eller Sygeplejersken har sagt Farvel og overladt Barnets Fremtid til hende selv. Hun sidder der ikke sjældent med Taarer i Øjnene, saa hjælpeløs finder hun sig selv i en saadan Situation. Og se hendes første famlende Forsøg paa at vadske den lille - det er den rene Ynk. Først lidt efter lidt vænner hun sig dertil, og først, naar hun har Kniven paa Struben, begynder hun at søge efter Belæring for at kunne udfylde sit nye Kald, til hvilket hun paa det letsindigste er mødt op uden noget Begreb om dets rette Udførelse. Hun er med andre Ord Typen paa den værste af alle Kvaksalvere, fordi hun med sin bedste Vilje ikke kan undgaa at komme til at gøre Skade.
I en saadan Situation tyr hun enten til ældre, erfarne Kvinders Raad, der, hvor gode de end kan være, dog kun kan hjælpe hende i Ny og Næ, (og mange Gange maatte hun hellere have været dem foruden) - eller hun søger Belæring i de Smaaskrifter, der fra Tid til anden udgives for at raade Bod paa en Samfundsskade, der koster utallige Børn Livet, og som derfor maa siges at være i høj Grad nyttige, om de end kun er at betragte som Surrogater.
Et saadant lille Skrift er det foreliggende, hvis første Udgave blev omtalt her i „Kv. og S.” ved dets Udgivelse, og paa hvis ny Udgave man derfor ogsaa blot skal henlede Opmærksomheden. Det underretter paa en klar og let overskuelig Maade om, hvad det i det væsentligste kommer an paa. Et Kapitel som: „Opflaskning” kan betegnes som mønstergyldigt og bør af enhver ung Moder, der ikke selv kan amme sit Barn, læres udenad, ikke saaledes, at det skal kunnes paa Remse, men saaledes, at hun er indeforstaaet med alt, hvad dette Kapitel indeholder af vise Raad.
Og saa er Opgaven endda saa vanskelig, at man kan være udstyret med alt, hvad menneskelig Lærdom og Snille har bragt for en Dag, og dog komme tilkort, fordi der mangler én den dybe Interesse, det fine, moderlige Instinkt, som er saa uvurderlig i Barneplejen. Paa dette Forhold raader naturligvis ingen Bog Bod, den være nok saa god. Men som Nødhjælp I den Ørken af Uvidenhed om dette Emne, som vore unge Mødre for Tiden gennemvandrer, kan denne Bog anbefales og antagelig gøre god Nytte.
- F. -
