« Tilbage til søgeresultaterne

Fra England

« Se emneord

For første Gang i Historien er en Regeringskommission, der ude­lukkende bestaar af Kvinder, ifærd med at organisere nogle af vort nationale Livs mest betyd­ningsfulde Foreteelser.

Denne Kvindekomité kalder sig: Centralkomitéen for Kvinders Ar­bejde i England og Wales. (The Central Committee for England and Wales om Women’s Employment), og det betydningsfulde ved den er, at den i sin Midte tæller Lederne af saavel de politiske, som de faglige kvindelige Organisa­tioner. Seks af Komiteens tretten Medlemmer er nøje knyttede til de arbejdende Kvinders Organisatio­ner.

Komiteen har Lokaler i Wimborne House, en fornem Privatbo­lig, der nu er omdannet til en Række Kontorer. En stor Del af det paatænkte Arbejde er endnu paa Begyndelsesstadiet, men Grun­den er lagt, Udvalg nedsat, og paa mindre end en Maaned har denne fortræffelige nye Institution tilfulde godtgjort sin Eksistensberetti­gelse ved den Kraft og Energi, hvormed den har givet sig i Kast med de forskellige Opgaver.

Der er nedsat 4 Udvalg med følgende Opgaver: 1) at undersøge Mulighederne for at uddanne Ar­bejdere i nye Fag og at udarbejde detaillerede Planer desangaaende. 2) at planlægge Uddannelse i Hus­gerning, særlig Madlavning, og i de organiserede Fag, hvor der un­der normale Forhold plejer at væ­re Mangel paa Arbejdskraft. 3) at udarbejde Planer om Forarbejdelse af Nyttegenstande, som skal uddeles gratis til Folk uden Købeevne, og Forslag om at give Arbejdersker Undervisning i at reparere og sy deres egne Klæder, 4) at under­søge Pigebørns Stilling under 16 Aar, samt fremskaffe Oplysninger om de fagorganiserede Kvinders Stilling.

Centralkomitéens  Hovedopgave er at udfinde og udføre Arbejds­planer for Kvinder, som Krigen har gjort arbejdsløse. Den tilsigter ikke saa meget at afhjælpe Nøden som at afværge den. Den sanktio­nerer kun de Planer, som absolut ikke kan være den almindelige Handel til Skade. En af dens Op­gaver er at sørge for en mere lige­lig Fordeling af det kvindelige Arbejde, og i flere Tilfælde er det lykkedes den at skaffe store Be­stillinger til Forretninger, som arbejdede paa indskrænket Tid.

Det er konstateret, at Arbejdsløs­heden er større blandt Kvinderne end blandt Mændene, siden Kri­gen begyndte. Det er ikke Under­støttelse, de fattige Kvinder vil ha­ve, men Arbejde og Løn, som sæt­ter dem istand til at skaffe Livets Ophold til dem selv og dem, der, er afhængige af dem. Og Komiteen skaffer dem virkelig Arbejde. En af dens Opgaver er at undersøge og udtale sig om de forskellige Forslag til Fremskaffelse af Ar­bejde, der indsendes af Lokalko­mitéerne, i hvilke der altid findes Repræsentanter for de kvindelige Fagforeninger. - Man søger saa vidt muligt at give de Kvinder, der har de mindste Indtægter og de største Familier, Lejlighed til at arbejde det største Antal Timer, for paa denne Maade ligeligt at fordele Hjælpen. Som et Resultat af Komitéens Virksomhed kan an­føres, at 30 Forretninger i West-End er blevet genaabnede og nu forarbejder Skjorter i Stedet for som tidligere Bluser, Kjoler og Herretøj.

Komitéen tjener ogsaa som et Oplysningskontor for frivillige Ar­bejdere og tilbyder Vejledning og Raad til de forskellige Organisatio­ner, der beskæftiger sig med de samme Problemer. - Den lægger alle de frivillige Arbejdere paa Sinde ikke at forarbejde Ting, som købes og sælges i Forretninger. Thi alle de ivrige Kvinder, som ved Krigens Begyndelse styrtede til for at hjælpe, bidrog, maaske uden at gøre sig det klart, til at forøge den Arbejdsløshed og Nød blandt de faglige Syersker, som de gerne vilde afhjælpe. Det var net­op Erkendelsen af disse beklageli­ge Konsekvenser, som førte til Dannelsen af Centralkomitéen. Men der er fuldt op af Arbejde for frivillige Kræfter. De kan gøre ud­mærket Nytte ved at lære uerfarne, unge Piger at sy og reparere deres eget Tøj, ved at hjælpe til med Bespisning af Skolebørn, i Asyler Legestuer o. s. v. samt med at arrangere Koncerter og anden Underholdning i de fattige Kvarterer i den kommende Vinter. Dan­nelsen af Centralkomitéen har skabt et Præcedens for Fremtiden. Der er nu for stedse slaaet en Streg over den Opfattelse, at Kvin­der ikke kan eller bør beskæftige sig med de store industrielle Spørgsmaal og Arbejdsproblemerne.

Før Komitéens Arbejde er endt, vil der uden Tvivl være skabt en Broderskabsfølelse blandt de Kvinder, som nu arbejder sammen paa at mildne Krigens Rædsler, og en fuldkommen ny Opfattelse af det sociale Arbejde vil blive et af Krigens Resultater.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner