Arbejdsløs

Saa standsed brat den travle Naal

med trælsomt Slid og Jag,

og Symaskinens rappe Staal,

der taktfast klang hver Dag.

Og Stuen blev saa mørk og kold,

og Kosten tør og knap,

i Kjolen kom der Rift og Fold,

i Skoen Hul og Lap.

Tit om Kommodens stille Gem

staar Kamp paa Liv og Død,

et Minde kært, der listes frem

og ofres maa for Brød.

Og hun maa gaa den tunge Vej

at tinge Hjælp i Nød,

hvor bag det haarde, kolde Nej,

der lurer Sult og Død.

- - -

Den mørke Vinter, barsk og lang,

er streng i fattig Kaar,

men den er dobbelt tung og trang,

naar Arbejdshjulet staar.