« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Kongevalgt Landstingsmand, Hr. Jørgen Berthelsen, har Onsdag d. 2. December i Landstinget fremsat Forslag til Lov om en Ændring i Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer. Forslaget angaar nævnte Lovs Par. 14, Nr. l, som begynder saaledes: »I København og de Købstæder og Handelspladser, der have 10,000 Indvaane-
re og derover, dannes saa mange Værgeraad, som Justitsministeriet bestemmer. De bestaa af: 1. en af Justitsministeren valgt Formand, der er eller har været ansat i et Dommerembede eller dog opfylder Betingelserne for at kunne ansættes i et saadant.« Forslaget gaar ud paa at slette det sidste af Punkt l, saaledes at der alene kommer til at staa: »en af Justitsministeren valgt Formand.«
Ved Forelæggelsen af Forslaget udtalte Landstingsmanden bl. a.: »Er Formanden i et Værgeraad, som han bør være, er det i Regelen hans Mening, der bliver den gældende. Han skal være mere vejledende og formanende, end han skal være Politimand eller Dommer. De ulykkelige, der kommer for Værgeraadet, har mere Tillid til en stedkendt Mand, og betror sig hellere med deres intime Elendigheder til ham end til en yngre Jurist, der er mindre erfaren i den Maade, paa hvilken disse Stakler bør behandles. Loven er baseret paa frivillige Kræfter og paa at administreres af de Folk., der findes mest egnede dertil, og jeg mener, at som Regel vil en Lægmands Haand være blødere og venligere i Behandlingen af disse Sager, end en Politimands. Hovedsagen ved Valget af Formand til et Værgeraad er, at vedkommende har Evne, Lyst og Tid til Hvervet; om han er ansat som Dommer eller har Betingelsen for at være det, maa efter min Mening komme i anden Række.«
Vi tror, at de fleste Kvinder vil dele Landstingsmandens Syn paa denne Sag og ønske, at denne foreslaaede Ændring maa blive vedtaget ogsaa af den Grund, at Paragrafen, som den nu lyder, udelukker Kvinder fra at blive Formænd for Værgeraad i København og Byer med 10,000 Indbyggere og derover, da Spørgsmaalet om Kvinders Ret til at beklæde Embeder endnu venter paa sin Løsning. Bliver Ministeren derimod, som dette lille Forslag tilsigter, stillet frit i sit Valg af Formænd for Værgeraadene i de omtalte Byer, vil der sikkert intet være til Hinder for, at ogsaa Kvinder kan vælges paa disse Pladser, da Ordet Formand i vore Dage omfatter ligesaa vel Kvinder som Mænd, og de Egenskaber, som Hr. Berthelsen mener, Værgeraadsformanden fortrinsvis bør være i Besiddelse af, for en stor Del er anerkendte kvindelige Egenskaber. Vi vil derfor ønske Forslaget en hurtig og velvillig Behandling i begge Ting.