« Tilbage til søgeresultaterne
Tilsendt
Vi har modtaget første Nummer af Diakonissestiftelsens nye Blad. som skal udgaa i tvangfri Numre af forskellig Størrelse, c. 4 Gange aarlig og bringe Meddelelser fra Stiftelsens Liv og fra Diakonisseverdenen i det hele.
Ligeledes har vi modtaget Diakonissestiftelsens Aarbog for 1913 - 1914. Den bringer en meget interessant og sympatisk Skildring af Diakonissestiftelsens mangeaarige Forstander, Søster Sophie Zarthmann, som efter eget Ønske trak sig tilbage fra Stillingen fra Oktober 1913 og afløstes af Søster Victoria. - Stiftelsen har nu udvidet Søstrenes Uddannelse til 3 Aar. De to første Aar er Undervisningen ens for alle, det sidste Aar deler den sig i særlige Grene.
Vi kan dog ikke slutte denne Omtale uden at udtrykke vor Forundring over, at der i Styrelsen for denne Stiftelse, som alene er opstaaet paa Kvinders Initiativ og opretholdes alene ved Kvinders Arbejde, sidder 12 Mænd og kun 3 Kvinder, ligesom ogsaa Styrelsens Formand er en Mand.
Vi har fra Hr. cand. polyt. H. N. Rasmussen faaet tilsendt Programmet for hans Gymnastiske Institut, Vodroffsvej 51. - Institutet arbejder efter det Lingske System og har det sidste Aar været besøgt af 367 Damer og 692 Herrer.
”Mødrehjemmet i Valby” har sendt os sin Beretning for 1913-1914. - Regnskabet viser, at Mødrene selv har tilvejebragt Halvdelen af den til Hjemmets Drift fornødne Sum ved deres Arbejde og ved Alimentationsbidrag. Resten er tilvejebragt ved Gaver og et forøget Statstilskud, samt ved en Andel af »De Spanjerske Legater«. 30 Mødre med deres Børn har i sidste Aar været paa Hjemmet og desuden 28 Plejebørn
Optagelses- og Redningshjemmet i Adelgade, oprettet af »Kirkelig Forening for indre Mission i København« har sendt os sin Beretning for 1913. Hjemmet optager alene drikfældige Kvinder baade fra By og Land, og vænner dem til Arbejde og Afholdenhed. Det ledes af et Udvalg, bestaaende af 5 Kvinder og 2 Mænd. Forstanderen er en Kvinde: Frk. Louise Bruun. Hjemmet tæller Kredse hele Landet over.
Dansk Massage- og Sygegymnastikforening har tilsendt os en Beretning om sin Virksomhed fra 1909 -1914. Foreningens Formaal er at samle Landets faguddannede Masseuser og Sygegymnaster for at værne om Standens Interesser, navnlig i ethisk og økonomisk Henseende. Formand: Anna Thomsen.