« Tilbage til søgeresultaterne

Den ledige Tids rette Anvendelse

« Se emneord

Under denne Overskrift har Hr. Andreas Boje i sidste Hæfte af  ”Samfundets Krav" skrevet en Artikel i Tilslutning til et Fore­drag, som Arbejdsanvisningsdirektøren, Hr. Jensen Sønderup, har holdt i „Dansk Forening for Socialpolitik."

Hr. Boje skriver, at hvis det er rigtigt, hvad Arbejdsanvisningsdirektøren har udtalt under sine Betragtninger angaaende Fremti­den, at vi efter Krigen ikke blot kommer til at anspænde alle vore Evner, men at Arbejdsmarkedet tildels vil stille andre Krav end før Krigen,, saa at mange ikke vil kunne finde Anvendelse ved netop det Arbejde, de var vant til, men derimod godt ved noget andet, ja, saa gælder det om i Tide at indrette sig med en saadan Forandring af Forholdene for Øje. Og han opkaster det Spørgs­maal: Hvad kan der i Praxis gøres herfor? Som et Skridt i den rigtige Retning anfører han, at Direktøren for Polyteknisk Læreanstalt, Professor Hannover, paa Teknologisk Institut har holdt en Række Foredrag for ar­bejdsløse Smede- og Maskinar­bejdere, ligeledes, at Kirke og Un­dervisningsministeriet har ud­sendt en Bekendtgørelse om, at „unge Mænd over 18 Aar, der paa Grund af Arbejdsløshed eller af andre særlige Grunde maatte ønske at anvende den nu tilstun­dende Vinter til at gennemgaa et Kursus paa en af de godkendte Højskoler og Landbrugsskoler, kunne opnaa Tilskud hertil, nem­lig 25 Kr. om Maaneden."

Vi er ganske enig med Forfatte­ren af denne Artikel i, at begge disse Foranstaltninger er Skridt i den rigtige Retning, men vi spørger med Undren: „Gives der ikke ogsaa arbejdsløse Kvinder i

dette Land, for hvem det kunde være af stor Vigtighed, at de i deres ufrivillige Lediggang fik Lejlighed til gennem Undervis­ning at dygtiggøre sig saaledes, at de kan hævde deres Plads paa Arbejdsmarkedet for det Tilfæl­des Skyld, at der efter Krigen, som af Arbejdsanvisningsdirektøren forudsagt, vil blive stillet an­dre Krav til Arbejdsyderne end dem, som tidligere er stillede.

- Ganske vist er Flertallet af vore Højskoler kun tilgæn­gelige for Kvinderne i 3 af Sommermaanederne, medens der er indrømmet de unge Mænd 7 Vintermaaneder, men der kunde vel tænkes andre Undervisnings­anstalter, hvor den unge Kvinde kunde høste Kundskaber for de 25 Kr. om Maaneden, som nu tilbydes de unge Mænd alene.

Hr. Boje har rimeligvis ogsaa haft en Følelse af, at de arbejds­løse Kvinder ikke helt burde være Stedbørn under disse van­skelige Forhold, og han har med en gavmild Haandbevægelse givet Anvisning paa vore „Kvindeorga­nisationer", som burde tage den Opgave op i stor Stil at vejlede ledige Fabriksarbejdersker i Mad­lavning og al Slags Husgerning. „Det vilde være en Velsignelse for mangfoldige bestaaende og vor­dende Arbejderhjem".

Hertil er straks at sige, at Dansk Kvindesamfund gennem en Række af Aar har varetaget denne Opgave gennem sine Van­drekursus i Husholdning og Skrædersyning og særlig i København udfoldet en omfattende Virksom­hed for at undervise vordende Ar­bejderhustruer og ukyndige Hus-mødre i økonomisk og praktisk Husførelse. Det er altsaa i Vir­keligheden ikke her, Skoen tryk­ker, imen vi gentager vort Spørgs­maal: Har ikke Staten en For­pligtelse til ogsaa at udstrække sin Hjælp til de arbejdsløse Kvin­der og udruste dem saaledes, at ogsaa de bliver i Stand til efter Krigen at lempe sig efter de for­andrede Arbejdsforhold og gribe den Chance, som tilbyder sig?

Vil det ikke være daarlig Øko­nomi at spare de Penge, som en saadan Udstrækning af Hjælpen vil kræve, ved at lade den i Øje­blikket ledige kvindelige Arbejds­kraft gaa til spilde?

Vi tænker her  i  første Række paa de mange arbejdsløse Kvin­der indenfor Handel, Haandværk, Industri og Kunstvirksomhed, for hvem f. Eks. vederlagsfri Sprog­undervisning maaske vilde betyde Døren op til en eller flere af de Fremtidsmuligheder, som Afslut­ningen af Verdenskrigen vil skabe baade herhjemme og ude.

Kvindeorganisationerne har saa vist ikke noget imod at gøre et Arbejde for de arbejdsløse Kvinder, men hvis Staten mener, som Hr. Boje, at det er dem, som bør tage Initiativet i denne Sag, saa vil de vistnok sige, som den unge Krebs i Fabelen sagde til sin Moder, da hun formanede den til at gaa forlænds: „Gaa foran, saa skal jeg følge dig!"

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner