« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Signe Kristensen, Laura Lind, Ingeborg Ingemann Sørensen

« Se emneord

Nørre Ørslev og Omegn.

Ved Generalforsamlingen den 21. Februar genvalgtes af de tre afgaaede Styrelsesmedlemmer Anna Høegh Andersen, Luenhøj, og ny­valgtes Marie Hansen og Anna Ras­mussen, begge fra Nørre Ørslev. Ved et senere afholdt Styrelsemøde valgtes Ingeborg Ingemann Søren­sen, Systofte, til Formand, og gen­valgtes Anna Høegh Andersen til Kasserer.

D. 2. April holdt Frk. Eline Beg­trup et udmærket Foredrag om »Ansvaret opdrager« og fremsagde bagefter forskellige Smaadigte.

Den 23. April holdtes Medlemsmøde, hvor Karen Skov, Nørre Ørslev, valgtes til Repræsentant til Aarsmødet i København.

Ingen Stemning for Anskaffelse af Emblem.

4. Juli holdtes Medlemsmøde, hvor Karen Skov aflagde Beretning om Mødet i København.

18. September Medlemsmøde, hvor Muligheden for at afholde et Samariterkursus drøftedes. Det vedtoges at afholde et saadant ved et Styrel­sesmøde d. 29. September.

10. Oktober afholdtes et godt be­søgt Møde, hvor Hr. Adjunkt Ander­sen, Nykøbing, holdt et meget Inter­essant Foredrag om og fremviste Lysbilleder fra den vestlige Krigs­skueplads. Ved det fælles Kaffebord bagefter fortalte Hr. Forstander Schmidt, Nørre Ørslev, om nogle Op­levelser og Indtryk fra et nylig af­lagt Besøg i Sønderjylland.

Efter Bestemmelsen paabegyndes d. 26. Oktober et Samariterkursus, hvortil der er indmeldt c. 40 Delta­gere.

Systofte Skole, d. 19. Oktober 1914.

Ingeborg Ingemann Sørensen.

 

Hørning.

Ved et Medlemsmøde i Hørning Skole i Oktober Maaned oplæstes Formanden Fru Astrid Stampe Feddersens Skrivelse om at gøre noget for de Kvinder, der er blevne erhvervsløse paa Grund af Krigen. Der var ingen, der mente at turde aabne deres Hjem for nogen af dem. Dette, at de skulde behandles som et stort Feriebarn og ikke udrette andet Arbejde end det, de selv vilde, syntes man ikke om, idet man gik ud fra, at vi selv allesammen maatte arbejde, og at vi herude paa Lan­det betragter Arbejdet som en Velsig­nelse og ikke som Trællekaar.

Fmd. har forhørt sig i de bedre­stillede Gaardmandshjem, der ejes af enligstillede Kvinder; men heller ik­ke de mente at kunne have Plads til nogen.

Der blev saa foreslaaet at se at faa en Aftenunderholdning med velvillig Assistance. Dette vedtoges.

Det er nu lykkedes at formaa Mejeribestyrer Henriksen, Bøgekilde der tillige er Skuespiller ved Aarhus Teater, til at læse op, og Højskolelærer Frede Berthelsen, Vejlby Høj­skole, til at synge og spille. Denne Aftenunderholdning vil blive engang i November Maaned,  og hele Indtæg­ten vil blive sendt til Hovedkontoret i København.

Til Soldaterne er der foretaget en Indsamling ved et stort Møde, som var arrangeret af den stedlige Ung­domsforening og Dansk Kvindesam­fund.

Der er sket Henvendelse til den stedlige Læge for at faa ham til at lede et Samariterkursus, men han svarede, at han nødig vilde indlade sig derpaa; maaske formaar vi ham alligevel dertil engang i Vinterens Løb.

Styrelsen har besluttet at sætte en Sogneindsamling i Gang for Bel­gierne.

Hørning, d. 8. Novbr.

Signe Kristensen.

 

Udby.

I November Maaned havde Kred­sen Møde, hvor forskellige  Spørgsmaal var til Behandling.

Først behandledes Spørgsmaalet: Arbejdsløse selverhvervende Kvin­der, dernæst hvorledes man bedst skulde stille sig overfor »Røde Kors«, som ogsaa banker paa hos Kvinderne om Hjælp, samt Fællesstyrelsens Skrivelse af 28. Sept. d. A. angaaende Optagelse i Landbohjem af arbejdsløse erhvervende Kvinder fra Byerne og da særlig fra Køben­havn.

Efter nogen Forhandling enedes man om foreløbig at dele Kredsens Kassebeholdning, som i Vinter vil give et lille Overskud, fordi vi ind­stiller Foredragsvirksomheden, mel­lem »Røde Kors« og de arbejdsløse Kvinder. Dog fastholdt Medlemmerne, at Pengene skulde sendes til det Bureau, der paa det fynske Distriktsmøde i Oktober blev vedtaget skulde oprettes i Odense, og som Distrikts-formand Fru Riising-Rasmussen til­bød at aabne i sit Hjem.

Viser det sig, at der i Vinter bli­ver langvarig Nød Og Arbejdsløshed, grundet paa de ulykkelige Krigsfor­hold, er det mit Haab, at noget af den Beredvillighed, der gav sig til Kende her i Sognet ved Indsamling til Belgierne, atter maa give sig Ud­slag overfor Landets egne trængende, ikke alene med Penge, men og­saa i Naturalier af forskellig Slags.

Derimod var der ingen Stemning for at tage arbejdsløse Kvinder ud i Hjemmene; de fleste mente, det vil­de blive vanskeligt for nogen af Par­terne at blive tilfredsstillede.

Dernæst blev Medlemmerne gjort bekendt med Fru Lemches smukke Tilbud om at redigere Bladet i 1915 uden Redaktørgage, saaledes at den paa Fællesmødet vedtagne Forhøjel­se af 25 Ø. aarlig pr. Medlem ikke behøver at træde i Kraft førend Januar 1916. 

Alle var enige om at bringe Fru Lemche en Tak for dette opofrende Arbejde, men fastholdt dog, at naar det engang var vedtaget at forhøje Bidraget, skulde det opkræves og indsendes; Fru Lemche skal saa selv have Æren og Glæden af at admini­strere det efter eget Skøn.

Laura Lind.

 

Lyngby.

Kredsen afholdt d.  7. Dec.  extraordinær Generalforsamling i Anled­ning af et Forslag fra Styrelsen om en Forhøjelse af Kontingentet af 25 Øre for hvert Medlem. Forslaget vedtoges enstemmig, og det besluttedes det første Aar at indsende denne Merindtægt til Dansk Kvindesam­funds Hjælpefond af 1914, eftersom »Kvinden og Samfundet«s Redaktion for 1915 havde givet Afkald paa den af Fællesmødet vedtagne Forhøjelse af Afgiften til Bladet.
da