« Tilbage til søgeresultaterne

De tre Kvinder i den skandinaviske Familierets-Kommission

« Se emneord

Som vi tidligere har meddelt har den svenske og den norske Regering i Løbet af Sommeren og Efteraaret givet Kvinder Sæde i de respektive Afdelinger af den skandinaviske Familieretskommis-sion, idet Emilia Broomé, Stock­holm, valgtes i Novbr. 1914 til at tiltræde den svenske Afdeling, og Højesteretsadvokat Elise Sem, Kristiania, valgtes i Nvbr. 1914 til at tiltræde den norske Afdeling.

- Ved Aarsskiftet fulgte  Dan­mark de to andre Landes Exempel, idet Øjenlæge Estrid Hein København, valgtes som Medlem af den danske Afdeling.

Dette Valg vil, som de to andre, sikkert vække Tilfredshed - ik­ke mindst indenfor Dansk Kvinde­samfund, hvor Øjenlæge Hein er kendt som Københavnskredsens afholdte mangeaarige Formand og støtte Kvindesagsforkæmper.

- Nordiske  Kvinder  kan  være trygge for,  at deres Interesser i det forberedende Arbejde, som Kommissionen skal udføre, vil bli­ve varetagne saa samvittigheds­fuldt, som det er muligt. Om man

saa ogsaa turde haabe, at Sagernes, endelige Behandling i alle tre Rigsdage ogsaa blev foretaget af Repræsentanter valgte af Kvin­der, saavelsom af Mænd, var et­hvert retfærdigt Krav opfyldt; - men det bliver vist de nor­ske Kvinder, der i den nærmere Fremtid alene kommer til at ny­de denne Ret. -

Vi har hørt Forundring udtalt over, at Sverige og Danmark ikke - som Norge - valgte en Jurist, da der dog findes Kvinder som Jurister i begge Lande. - Vi har det Indtryk, at man ved disse Valg ikke saa meget har søgt det juri­diske, som det specielt kvindelige og moderlige Synspunkt repræ­senteret, og dette er sikkert lykke­des for alle tre Landes Vedkommende. -

Vi har ogsaa hørt det Synspunkt hævde, at Kvinderne var bedre tjent med et Samarbejde som det

hidtidige, idet der - gennem de - i hvert Fald for Danmarks Ved­kommende - ret talstærke Kvin­deudvalg, hvis Mening har været de,  æsket, var Mulighed for Til­førsel at et bredere og mangfoldi-gere Syn, end det en enkelt Kvin­de kunde yde. - En saadan Op­fattelses Rigtighed vil naturligvis ingen bestride, og et »baade - og« synes ogsaa her at ligge lige for. - Det staar jo Kommissionen frit for stadig at søge saadant Samarbejde, om den føler det som en Hjælp.

Det, der ved disse Valg maa vække ubetinget Glæde og Til­fredshed hos enhver, der interes­serer sig for Spørgsmaalet, er den officielle Anerkendelse af Kvin­dens Medbestemmelsesret, som de er Udtryk for. Udnævnelser som disse peger i den Linie, der skal forfølges for, at skaffe Kvin­der direkte effektiv Indflydelse paa Anliggender, der er deres i samme Grad som Mændenes.

Vi ønsker de tre nye Medlem­mer Held til Arbejdet.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Organisationer

Professioner

Perioder